REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 740: Spm. om ministeren vil iværksætte tiltag, der sikrer, at visse holdninger, som ikke er ulovlige eller strider imod dansk lov, ikke fremover kan bortcensureres af Facebook, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

17. februar 2020

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Camilla Marta Giordano

2020-0030-3495

1371361

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 722 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 22. januar 2020. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Marie Krarup

(DF).

Nick Hækkerup

Henrik Skovgaard-Petersen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 740: Spm. om ministeren vil iværksætte tiltag, der sikrer, at visse holdninger, som ikke er ulovlige eller strider imod dansk lov, ikke fremover kan bortcensureres af Facebook, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 722 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, om det er i overensstemmelse med

dansk lovgivning, når Facebook bortcensurerer opslag, der har

med bestemte emner at gøre?”

Svar:

Sociale medier som f.eks. Facebook er private virksomheder. Forholdet

mellem dem og deres brugere er som udgangspunkt et privatretligt forhold,

hvor den enkelte virksomhed selv fastsætter betingelserne for, hvordan bru-

gerne må anvende deres sider og platforme.

Når man opretter en brugerprofil på et socialt medie som f.eks. Facebook,

accepterer man de betingelser, som opstilles. Det kan være vilkår om, at

platformen kan fjerne opslag, som efter platformens opfattelse krænker an-

dres rettigheder, lovgivningen eller virksomhedens interne politikker. Det

kan endvidere være vilkår om, at adgangen til en brugerprofil under visse

nærmere omstændigheder kan blive suspenderet eller deaktiveret.

Det bemærkes i den forbindelse, at forbuddet mod censur i grundlovens §

77, 2. pkt., vedrører indgreb fra offentlige myndigheders side og ikke fra

private virksomheder, som f.eks. Facebook.

Det bemærkes endvidere, at sociale medier ikke er menneskeretligt forplig-

tet, herunder i henhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention,

som er inkorporeret i dansk ret ved lov, til at sikre deres brugere en ret til at

ytre sig ubegrænset på deres platforme og hjemmesider.

De sociale medier som f.eks. Facebook foretager nogle vurderinger, når

de håndterer indholdet på deres platforme. Dette kan – særligt når der er tale

om indhold, der ikke er ulovligt, men som vurderes at være skadeligt – give

anledning til nogle udfordringer. Der kan i det enkelte tilfælde eksempelvis

være tale om en svær balancegang mellem på den ene side hensynet til den

enkeltes ytringsfrihed og på den anden side hensynet til andres rettigheder.

Jeg kan dog sagtens sætte mig ind i, at det kan opleves som krænkende at

blive blokeret eller få opslag fjernet fra et socialt medie – og måske endda

uden at blive oplyst om, hvad baggrunden er.

Spørgsmålet om sociale mediers betydning er en kompleks problemstilling,

der kalder på grundige overvejelser, og derfor har regeringen igangsat et ar-

bejde med at se på reguleringen af sociale medier, så vi har mulighed for at

få sagen belyst fra alle relevante vinkler.