REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 735: Spm. om, hvorfor landets politikredse registrerer anmeldelser om seksuelle krænkelser forskelligt, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

11. februar 2020

Politikontoret

Karoline Ove Dahl

2020-0030-3438

1364590

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 633 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. januar 2020. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Lisbeth Gro Nielsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 735: Spm. om, hvorfor landets politikredse registrerer anmeldelser om seksuelle krænkelser forskelligt, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 633 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren sikre, at Justitsministeriets offerundersøgelse

fremover spørger adresserer, i hvilken grad danskerne har været

udsat for sextortion med det formål at skabe et overblik over

omfanget af denne type kriminalitet? Vil ministeren ligeledes

sikre, at det bliver obligatorisk for politiet at bruge den gernings-

kode, man har til at registrering af sextortion, så der kan dannes

et reelt overblik over udviklingen i den denne type kriminali-

tet?”

Svar:

Offerundersøgelsen har siden januar 2019 indeholdt spørgsmål angående

seksuelle krænkelser, herunder også uberettiget videregivelse af billeder, vi-

deoer eller meddelelser af seksuel karakter. Jeg er dog af den opfattelse, at

det vil være hensigtsmæssigt at inddrage yderligere spørgsmål med fokus

på sexafpresning på internettet for at kunne opnå et bedre overblik over pro-

blemet.

Jeg har derfor bedt mit embedsværk om at sørge for, at offerundersøgelsen

fremover indeholder yderligere og mere specifikke spørgsmål vedrørende

danskernes udsathed for sexafpresning på internettet.

Offerundersøgelser er en af de få muligheder, man har for at skønne over

den faktisk forekommende kriminalitet i samfundet, idet en ikke ubetydelig

del af den kriminalitet, der forekommer i samfundet, ikke anmeldes til poli-

tiet. Ved at lade emnet indgå i offerundersøgelsen opnås derfor et bredere

overblik over problemets omfang og mere viden om denne type af krimi-

nalitet.

Justitsministeriet har desuden til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-

hentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”1. Rigspolitiet kan generelt om politiets registrering af straffesager i

politiets sagsstyringssystem (POLSAS) oplyse, at politiet journalise-

rer ved anvendelse af gerningskoder. Gerningskodernes opbygning er

baseret på det materielle indhold i konkrete paragraffer eksempelvis i

straffeloven. Da begrebet sexstortion ikke er selvstændigt kriminali-

seret i straffeloven, findes der ikke en gerningskode for sexstortion i

politiets journalplan.

Sexafpresning/sexstortion defineres af Rigspolitiets som en form for

afpresning, hvor gerningsmanden truer med at offentliggøre billeder,

hvor forurettede optræder nøgen eller i en seksuel situation, hvis ikke

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 735: Spm. om, hvorfor landets politikredse registrerer anmeldelser om seksuelle krænkelser forskelligt, til justitsministeren

forurettede betaler et beløb eller sender flere billeder til gerningsman-

den. Sexstortion kan således afhængig af de faktiske forhold i den kon-

krete sag både være omfattet af straffelovens kapitler om forbrydelse

mod den personlige frihed og seksualforbrydelser samt efter omstæn-

dighederne af straffelovens bestemmelser om trusler.

Rigspolitiet har indført en metode til at berige straffesager med data

i POLSAS i form af såkaldte søgenøgler. Søgenøgler er foruddefine-

rede ord og/eller begreber, der løbende vurderes at kunne give en ana-

lysemæssig værdi afhængig af den enkelte kriminalitetsform. Der er

ikke systemtekniske krav om anvendelsen af søgenøgler, og der sker

løbende en revision af søgenøglerne baseret på udviklingen i krimina-

liteten. Søgenøgler kan anvendes på tværs af flere paragraffer og der-

med også på tværs af flere gerningskoder. Hvis en sag ændrer karak-

ter som et resultat af efterforskningen, vil dette også få betydning for

de anvendte søgenøgler, der i større eller mindre grad skal ændres i

takt hermed.

Rigspolitiet kan oplyse, at der er oprettet søgenøgler vedrørende se-

xtortion, der kan anvendes både ved krav om ydelser af seksuel karak-

ter og ved krav om pengeværdier eller lignende.

Rigspolitiet justerede den 4. september 2018 de eksisterende søge-

nøgler vedrørende sextortion med henblik på at sikre en bedre anven-

delse af søgenøglerne. Rigspolitiet vil indskærpe over for politikred-

sene, at det skal sikres, at der sker en korrekt håndtering og registre-

ring af sager om sexafpresning/sexstortion, herunder at sagsnumre får

tilknyttet den reevante søgenøgle. Dette skal skabe et bedre overblik

over kriminalitetstypen og forbedre de analytiske muligheder på om-

rådet.

Politiet modtager i dag anmeldelser om sextortion både via den di-

gitale anmeldelsesplatform, og når en borger henvender sig fysisk på

en politistation eller til servicecentrene via et telefonopkald til 114.

Anmeldelserne, der modtages via anmeldelsesplatformen, bliver op-

rettet og registreret i POLSAS af Rigspolitiets Nationale Cyber Crime

Center (NC3), hvis den forurettede er under 18 år, eller hvis der er be-

hov for hastesikring af digitalt materiale. Alle andre anmeldelser vi-

deresendes ubearbejdet fra NC3 til politikredsene, der selv opretter sa-

gen i POLSAS og ved visitationen og sagsbehandling af anmeldelsen

beriger sagen med rette søgenøgle.

I de sager, hvor NC3 foretager den indledende efterforskning, vil sa-

gen blive oprettet i POLSAS under rette politikreds af NC3.

NC3 vil fremover sørge for at tilknytte den rette søgenøgle til de sa-

ger, som centeret opretter. Ligeledes vil centeret sikre, at politikred-

sene systematisk mindes om forpligtelsen til at tilknytte søgenøgler,

når kredsene modtager anmeldelser.”