REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 735: Spm. om, hvorfor landets politikredse registrerer anmeldelser om seksuelle krænkelser forskelligt, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

11. februar 2020

Politikontoret

Karoline Ove Dahl

2020-0030-3559

1374781

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 735 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. januar 2020. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Nick Hækkerup

Lisbeth Gro Nielsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 735: Spm. om, hvorfor landets politikredse registrerer anmeldelser om seksuelle krænkelser forskelligt, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 735 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, hvorfor landets politikredse regi-

strerer anmeldelser om seksuelle krænkelser forskelligt, og hvad

er ministerens holdning til, at man tilsyneladende på grund af

forskelle i registreringspraksis ikke kan få oplyst præcise tal for,

hvor mange sager der reelt er på landsplan?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Rigs-

politiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet kan generelt om politiets registrering af straffesager op-

lyse, at politiet journaliserer ved anvendelse af gerningskoder i poli-

tiets sagsstyringssystem (POLSAS). Gerningskodernes opbygning er

baseret på det materielle indhold i konkrete paragraffer eksempelvis i

straffeloven. Politiets registreringer af anmeldelser om sexkrænkelser

sker således på baggrund af den enkeltes sags tilknytning til den rele-

vante paragraf i straffeloven og dermed ikke på baggrund af gernings-

mandens fremgangsmåde i sagen.

Dette medfører, at landets politikredse som udgangspunkt registrerer

anmeldelser om seksuelle krænkelser på en ensartet måde, og politiet

kan dermed levere retvisende kriminalitetsstatistikker på som mini-

mum paragrafniveau i straffeloven. Eksempelvis kan det opgøres,

hvor mange anmeldelser om blufærdighedskrænkelser, uberettiget vi-

deregivelse af billeder og afpresning, der er indgivet til politiet, mens

oplysningerne til gengæld ikke giver mulighed for at opgøre, om kri-

minaliteten er begået på internettet, via sms og apps, i det offentlige

rum eller i privatsfæren mv.

Rigspolitiet kan derudover oplyse, at Rigspolitiet har indført en me-

tode til at berige straffesager med data i POLSAS i form af såkaldte

søgenøgler. Søgenøgler er foruddefinerede ord og/eller begreber, der

løbende vurderes at kunne give en analysemæssig værdi afhængig af

den enkelte kriminalitetsform. Der sker desuden løbende en revision

af søgenøglerne baseret på udviklingen i kriminaliteten. Modsat an-

vendelsen af gerningskoder er det ikke obligatorisk at der skal anven-

des søgenøgler i forbindelse med sagsregistreringen.

Det er på den baggrund Rigspolitiets opfattelse, at opgørelser om se-

xafpresning/sexstortion baseret på søgenøgler på nuværende tidspunkt

ikke er egnet til statistisk brug. Søgenøglen vil dog med forsigtighed,

med anvendelse af de nødvendige forbehold, kunne sige noget om ten-

densen i antallet af sager om sexstortion.

Rigspolitiet vil indskærpe over for politikredsene, at det skal sikres, at

der sker en korrekt håndtering og registrering af sager om sexafpres-

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 735: Spm. om, hvorfor landets politikredse registrerer anmeldelser om seksuelle krænkelser forskelligt, til justitsministeren

ning/sexstortion, herunder at sagsnumre får tilknyttet den relevante

søgenøgle.

Politiet modtager i dag anmeldelser om sextortion både via den digi-

tale anmeldelsesplatform, og når en borger henvender sig fysisk på en

politistation eller til servicecentrene via et telefonopkald til 114. An-

meldelserne, der modtages via anmeldelsesplatformen, bliver oprettet

og registreret i POLSAS af Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Cen-

ter (NC3), hvis den forurettede er under 18 år, eller hvis der er behov

for hastesikring af digitalt materiale. Alle andre anmeldelser videre-

sendes ubearbejdet fra NC3 til politikredsene, der selv opretter sagen

i POLSAS og ved visitationen og sagsbehandling af anmeldelsen be-

riger sagen med rette søgenøgle.

I de sager, hvor NC3 foretager den indledende efterforskning, vil sa-

gen blive oprettet i POLSAS under rette politikreds af NC3.

NC3 vil fremover sørge for at tilknytte den rette søgenøgle til de sa-

ger, som centeret opretter. Ligeledes vil centeret sikre, at politikred-

sene systematisk mindes om forpligtelsen til at tilknytte søgenøgler,

når kredsene modtager anmeldelser.”

Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 633 (Alm.

del) fra Folketingets Retsudvalg.