REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 73: Spm. om den aktuelle praksis vedrørende krav om politianmeldelse mod domsanbragte i relation til plejepersonales mulighed for erstatning fra Erstatningsnævnet, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

5. november 2019

Formueretskontoret

Jakob Dalsgaard

2019-0030-2817

1262399

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 73 (Alm. del), som Folketingets

Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. oktober 2019. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).

Nick Hækkerup

Mette Kjølby Miller-Harris

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 73: Spm. om den aktuelle praksis vedrørende krav om politianmeldelse mod domsanbragte i relation til plejepersonales mulighed for erstatning fra Erstatningsnævnet, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 73 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for den aktuelle praksis vedrørende

krav om politianmeldelse mod domsanbragte i relation til pleje-

personales mulighed for erstatning fra Erstatningsnævnet, idet

der henvises til Erstatningsnævnets praksisændring i 2014 –

med krav om politianmeldelse fra plejepersonale – der ved Hø-

jesterets dom af 4. september 2018 i realiteten blev tilsidesat,

men alligevel bruger eksempelvis Nordjyllands Politi store re-

surser på efterforskning, forsvarerbeskikkelse, afhøring, sagsbe-

handling osv. i situationer, hvor Statsadvokaten som absolut ho-

vedregel opgiver tiltale mod den i forvejen domsanbragte per-

son, alt sammen med massivt forgæves tidsforbrug for politiet

til følge for ikke at tale om forgæves tidsforbrug for forsvarere,

plejepersonale, domstole og Statsadvokaten?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Erstatningsnævnet, der har oplyst følgende:

”Erstatningsnævnet yder efter offererstatningslovens § 1 på

vegne af staten erstatning og godtgørelse for personskade, der

forvoldes ved overtrædelse af straffeloven eller lov om tilhold,

opholdsforbud og bortvisning. Efter offererstatningslovens § 10

er erstatningen betinget af blandt andet, at lovovertrædelsen er

anmeldt inden 72 timer. Betingelsen kan fraviges, hvis forhol-

dene taler for det.

Plejepersonale for domsanbragte, som søger erstatning ved Er-

statningsnævnet, indgår som en del af den særlige tilfælde-

gruppe af plejepersonale, pædagoger, skolelærere og andre per-

sonalegrupper med særlige omsorgsfunktioner mv., der kommer

til skade, fordi f.eks. en patient, en beboer eller en elev opfører

sig voldsomt, truende eller decideret voldeligt.

Såfremt der foreligger politianmeldelse i en sådan sag, danner

politiets efterforskning og eventuelle afgørelse om påtaleundla-

delse, tiltalefrafald eller tiltale grundlaget for nævnets afgørelse

om, hvorvidt der som forudsat i offererstatningslovens § 1 har

været tale om en straffelovsovertrædelse. I de tilfælde, hvor der

er rejst tiltale ved domstolene, følger nævnet naturligvis rettens

afgørelse om, hvorvidt der har været tale om en straffelovsover-

trædelse, ligesom nævnet efter offererstatningslovens § 11 a føl-

ger rettens eventuelle afgørelse om erstatning.

I praksis foretages der imidlertid ofte ikke politianmeldelse i så-

danne sager, ligesom ansøgningen om erstatning ofte først ind-

sendes til Erstatningsnævnet lang tid efter, at hændelsen har fun-

det sted. Erstatningsnævnet vil i så fald ved modtagelsen af en

ansøgning om erstatning (i relevant omfang) anmode institutio-

nens ledelse om en udtalelse vedrørende det nærmere hændel-

sesforløb i forbindelse med den pågældende hændelse samt om

baggrunden for, at hændelsen ikke er politianmeldt. Nævnet vil

endvidere indhente sagens akter fra Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikring. Nævnet vil herefter først og fremmest tage stil-

ling til, hvorvidt der er grundlag for at dispensere fra kravet om

(rettidig) anmeldelse til politiet i offererstatningslovens § 10,

stk. 1, 1. led, og dernæst – hvis der er grundlag for at dispensere

– tage stilling til, om forholdet kan anses for omfattet af offerer-

statningsloven i medfør af lovens § 1, det vil sige om ansøgeren

har pådraget sig en personskade som følge af en straffelovsover-

trædelse.

Erstatningsnævnet havde før 2014 en lempelig praksis for at

meddele dispensation fra kravet om politianmeldelse i sager,

hvor plejepersonale mv. udsættes for vold på deres arbejde. Den

lempelige praksis er i nævnets årsberetning for 2013, pkt. 7.2.2,

beskrevet bl.a. således:

”Erstatningsnævnet dispenserer som regel fra kravet i offerer-

statningslovens § 10, om at episoden skal være politianmeldt in-

den 72 timer (for handlinger begået før 01-07-2011: ”uden unø-

digt ophold”, dvs. inden 24 timer). Nævnet følger hermed en

henstilling fra Folketingets Retsudvalg i FT 1984-85, tillæg B,

sp. 1355, i forbindelse med lovændringen i 1985, hvorved der

indførtes retskrav på erstatning efter offererstatningsloven. Det

hedder i henstillingen: ”[Retsudvalget] finder, at erstat-

ningsnævnet i forbindelse med nævnets samlede vurdering af,

om kravet om politianmeldelse i § 10 bør fraviges i de konkrete

sager, som måtte blive forelagt for nævnet til afgørelse, bør være

opmærksom på, at pædagogiske og behandlingsmæssige hensyn

kan tale imod en politianmeldelse.”

Har ansøgeren, efter at være blevet opfordret til at indgive po-

litianmeldelse, modsat sig dette eller i øvrigt ikke villet med-

virke til sagens oplysning, vil der dog fortsat kunne meddeles

ansøgeren afslag i henhold til offererstatningslovens § 10 eller

dennes analogi.”

I 2014 ændrede Erstatningsnævnet denne praksis, således at dis-

pensation kun blev meddelt, hvis konkrete, individuelle pæda-

gogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn vedrørende skade-

volderen talte imod politianmeldelse. Praksisændringen blev of-

fentliggjort i juni 2015 i nævnets årsberetning for 2014 (pkt.

7.2.2.1).

Højesteret afsagde den 04-09-2018 dom i en sag anlagt mod Er-

statningsnævnet af en ansat på en institution for unge

(U.2018.3697H). Højesteret fandt i den forbindelse blandt an-

det, at Erstatningsnævnets praksisændring i 2014 var uden

hjemmel i loven, og at nævnet derfor var forpligtet til som efter

den tidligere praksis at dispensere også i tilfælde, hvor den

manglende politianmeldelse er begrundet i generelle pædagogi-

ske eller behandlingsmæssige hensyn på den pågældende insti-

tution.

Med den afsagte dom underkendte Højesteret således den prak-

sisændring vedrørende politianmeldelse i sager om plejeperso-

nales mv. tilskadekomst i arbejdstiden, som Erstatningsnævnet

foretog i 2014. Erstatningsnævnet har derfor ændret sin praksis

i overensstemmelse med Højesterets dom, og nævnets praksis

svarer nu igen til nævnets lempelige praksis fra før 2014.

Det betyder, at Erstatningsnævnet for eksempel vil se bort fra

og dispensere fra kravet om politianmeldelse i sager, hvor an-

satte på institutioner mv. er blevet udsat for vold af personer,

som er anbragt på institutionen, og hvor den manglende politi-

anmeldelse er begrundet i generelle pædagogiske eller behand-

lingsmæssige hensyn til beboerne på den pågældende institu-

tion, idet inddragelse af politi i sådanne episoder vil vanskelig-

gøre det fortsatte pædagogiske behandlingsarbejde med bebo-

erne på institutionen. Nævnet vil således altid i praksis dispen-

sere i denne type sager, medmindre den skadelidte ansatte efter

at have været opfordret hertil direkte har modsat sig, at episo-

den anmeldes til politiet.

Endelig henvises til Erstatningsnævnets årsberetning for 2018,

pkt. 7.6, hvor nævnets praksis vedrørende plejepersonales til-

skadekomst i arbejdstiden er beskrevet i relation til offererstat-

ningslovens § 1 og § 10.”

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet endvidere

indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse

fra samtlige politikredse vedrørende politikredsenes praksis i

forbindelse med anmeldelse fra plejepersonale af personer, der

er domsanbragte, herunder om der er sket ændringer i politik-

redsenes praksis på baggrund af den i spørgsmålet omtalte dom

fra Højesteret af 4. september 2018.

Et flertal af politikredsene (Nordjyllands Politi, Østjyllands Po-

liti, Midt- og Vestjyllands Politi, Fyns Politi, Sydsjællands og

Lolland-Falsters Politi, Nordsjællands Politi og Københavns

Vestegns Politi) har oplyst, at sager om anmeldelse om vold,

trusler eller andet mod plejepersonale på en institution for

domsanbragte behandles på samme måde som øvrige anmeldel-

ser vedrørende samme type af forbrydelser.

Dette indebærer, at politiet i henhold til retsplejelovens gene-

relle bestemmelser i § 742, stk. 2, og § 749 iværksætter en ef-

terforskning, når der en rimelig formodning for, at der er begået

et strafbart forhold. I så fald efterforskes sagen på sædvanlig vis

med sikring af beviser samt afhøring af forurettede,

mistænkte/sigtede og eventuelle vidner. Der vil endvidere blive

foranstaltet forsvarerbeskikkelse i forhold til den mistænkte/sig-

tede, idet der er et krav om forsvarertilstedeværelse ved afhørin-

ger af sigtede med mental afvigelse.

Midt- og Vestsjællands Politi har oplyst, at politikredsen har ud-

arbejdet en vejledning til personaleledere på institutioner, boste-

der og psykiatriske hospitalsafdelinger om anmeldelse til poltiet

af strafbare handlinger vedrørende vold og trusler mod ansatte

og mellem beboere. Det fremgår af denne vejledning, at der ikke

er et krav om anmeldelse for at få erstatning.

Endvidere har en række politikredse oplyst, at de har jævnlig

kontakt med institutioner for domsanbragte, og at det i den for-

bindelse er oplyst fra politiets side, at der ikke er et krav om an-

meldelse til politiet for at kunne få erstatning fra Erstat-

ningsnævnet.

En række politikredse (Sydøstjyllands Politi, Syd- og Sønderjyl-

lands Politi samt Københavns Politi) har oplyst, at der i forhold

til anmeldelser fra plejepersonale mod personer, der er domsan-

bragte, indledningsvis tages kontakt til anmelderen med henblik

på at afklare, om anmeldelsen alene sker af hensyn til en erstat-

ningssag eller om der er tale om en reel anmeldelse. Er det før-

ste tilfældet, vil der typisk blive truffet beslutning om ikke at

indlede efterforskning, jf. retsplejelovens § 749, stk. 1, eller om

at indstille en iværksat efterforskning, jf. retsplejelovens § 749,

stk. 2.

Det bemærkes, at Bornholms Politi i 2019 ikke har modtaget an-

meldelser om vold begået af domsanbragte over for plejeperso-

nale.

Endelig har flere politikredse oplyst, at der ikke anvendes flere

ressourcer til denne type sager end andre sager, og at de anmel-

delser, der modtages fra de omtalte institutioner – i forhold til

andre sager om vold og trusler – som oftest er godt belyst alle-

rede ved anmeldelsen, ligesom både den formodede gernings-

mand og eventuelle vidner allerede er identificeret.

Rigspolitiet vil på baggrund af høringen af politikredsene tage

skridt til at sikre en ensretning af praksis på området. Rigspoli-

tiet vil i den forbindelse inddrage Erstatningsnævnet.”

Endelig har Justitsministeriet til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-

hentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, som har indhentet en udtalelse fra

statsadvokaterne, der har oplyst følgende:

”Statsadvokaterne har forstået spørgsmålet således, at det retter

sig mod statsadvokaternes anvendelse af tiltalefrafald overfor

personer, der er idømt foranstaltninger efter straffelovens § 68-

70.

Såfremt en dømt person begår kriminalitet mod plejepersonale

under igangværende foranstaltning, vil den retlige følge bero på

en konkret vurdering af sagen.

Der henvises i den forbindelse til Rigsadvokatens meddelelse

om psykisk afvigende kriminelle pkt. 5.6, hvor det blandt andet

anføres:

(uddrag fra pkt. 5.6 – Kriminalitet begået forud for eller under

en igangværende foranstaltning, herunder forvaringsdom)

”Hvis en foranstaltningsdømt begår ny kriminalitet under en

igangværende foranstaltning, er der følgende sanktionsmulighe-

der:



Bøde

Tiltalefrafald

Ny dom og eventuelt ophævelse af den igangværende

foranstaltning

Sager på bødeniveau skal som udgangspunkt afgøres på sæd-

vanlig vis.

Statsadvokaterne kan, når særlige omstændigheder ikke gør sig

gældende, frafalde tiltale (tiltalefrafald) for lovovertrædelser be-

gået af personer, der er undergivet foranstaltninger i medfør af

straffelovens § 68 eller § 69, jf. § 2, nr. 3, i bekendtgørelse nr.

792 af 18. juni 2018 om politidirektørernes og statsadvokater-

nes adgang til at frafalde tiltale.

Det er en forudsætning for at meddele tiltalefrafald, at sigtedes

skyld er utvivlsom, eller at alle faktiske omstændigheder i for-

brydelsens gerningsindhold er erkendt.

Det beror på en konkret vurdering, om statsadvokaten bør med-

dele tiltalefrafald for kriminalitet begået under en igangværende

foranstaltning. I denne vurdering bør bl.a. indgå:



Den nu påsigtede strafbare handlings art og/eller grov-

hed. I de tilfælde, hvor den nu påsigtede kriminalitet er

grovere end den kriminalitet, der udløste den igangvæ-

rende foranstaltning, og eventuelt må forventes at udløse

en mere indgribende foranstaltning, skal sagen ikke af-

gøres med tiltalefrafald.

Antallet af tidligere meddelte tiltalefrafald for krimina-

litet begået under den igangværende foranstaltning.



Om proportionalitetshensyn eller den fastsatte længste-

tid indebærer, at den igangværende foranstaltning inden

for en kortere periode ophæves eller bortfalder.

Om der i øvrigt er behov for en anden form for foran-

staltning end den igangværende.

Hvis den statsadvokat, der agter at afgøre en straffesag med et

tiltalefrafald, ikke fører tilsyn med den igangværende foranstalt-

ning, skal sagen drøftes med den anden statsadvokat, inden der

træffes afgørelse.

Den statsadvokat, der fører tilsyn med den igangværende foran-

staltning, skal have en kopi af tiltalefrafaldet, ligesom denne

skal sende en kopi af afgørelsen til den behandlende institution.

Baggrunden herfor er, at et tiltalefrafald kan have betydning for

den behandlende institutions senere udtalelse om, hvorvidt en

idømt foranstaltning bør fortsætte eller ophæves.

Et tiltalefrafald meddelt efter bekendtgørelse nr. 792 af 18. juni

2018 eller tidligere tilsvarende regler vil fremgå af en udskrift

af Kriminalregisteret, men vil ikke fremgå af straffeattesten.

Hvis foranstaltningsdømte personer, der er omfattet af straffe-

lovens § 69, begår ny kriminalitet, skal det altid overvejes, om

en foranstaltningsdom er formålstjenlig til at forebygge yderli-

gere lovovertrædelser, eller om der i stedet skal idømmes straf.

Hvis sagen ikke kan afgøres med et tiltalefrafald, skal anklage-

myndigheden – hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt –

rejse tiltale.

Anklagemyndigheden kan i den forbindelse nedlægge påstand

om, at det har sit forblivende med den igangværende foranstalt-

ning. Denne påstand kan f.eks. anvendes,



hvis der ikke er fastsat en længstetid for den igangvæ-

rende foranstaltning, og der vil skulle fastsættes en læng-

stetid for den ny kriminalitet, jf. straffelovens § 68 a, el-

ler

hvis den igangværende foranstaltning er en forvarings-

dom, jf. straffelovens § 70.”



Det er således ikke statsadvokaternes opfattelse, at statsadvoka-

terne som absolut hovedregel ”opgiver tiltale” (anvender tiltale-

frafald) mod i forvejen domsanbragte personer, men at det i gi-

vet fald sker efter en konkret vurdering af sagen, og hvis betin-

gelserne for anvendelse af tiltalefrafald er opfyldt.”

Jeg har noteret mig, at Erstatningsnævnets praksis i dag følger Højeste-

rets dom af 4. september 2018, og at der i vidt omfang dispenseres fra kra-

vet om politianmeldelse i sager, hvor plejepersonale mv. udsættes for vold

eller lignende i forbindelse med arbejdet.

Endvidere har jeg noteret mig, at Rigspolitiet vil tage skridt til at sikre en

ensretning af praksis på området.

Jeg har stor forståelse for, at det kan stille den ansatte i et stort dilemma,

hvis den ansatte skal politianmelde den domsanbragte, som den ansatte har

til opgave at drage omsorg for, med henblik på at den ansatte kan få sin be-

rettigede erstatning.

Jeg kan i den forbindelse oplyse, at regeringen har nedsat en tværministeriel

arbejdsgruppe under Beskæftigelsesministeriet, der skal afdække ansattes

mulighed for erstatning, når de udsættes for vold mv. på arbejdet. Justitsmi-

nisteriet og Finansministeriet deltager i arbejdsgruppen, der forventes at

færdiggøre sit arbejde i foråret 2020. Den problemstilling, der er nævnt i

spørgsmålet, forventes at blive behandlet af arbejdsgruppen.