Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2102455_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
8. november 2019
Strafferetskontoret
Malene Lejbach
2019-0030-2831
1263244
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 72 (Alm. del), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. oktober 2019. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 72: Spm. om ministeren vil redegøre for brugen af straffelovens § 82, nr.13, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 72 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for brugen af straffelovens § 82, nr.13,
hvorefter det i almindelighed skal betragtes som en formildende
omstændighed, at straffesagen ikke er afgjort indenfor rimelig
tid, og vil ministeren i den forbindelse anføre retspraksis, hvori
emnet er indgået indenfor de seneste 3 år?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Det følger af straffelovens § 82, nr. 13, at det ved straffens fast-
sættelse i almindelighed skal indgå som en formildende om-
stændighed, at straffesagen mod gerningsmanden ikke er afgjort
inden for en rimelig tid, uden at dette kan bebrejdes gernings-
manden. Bestemmelsen i straffelovens § 82, nr. 13, skal ses i ly-
set af artikel 6, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettigheds-
konvention og den heraf afledte retspraksis, hvorefter enhver
har ret til en retfærdig rettergang inden en rimelig frist. Tilsva-
rende skal det i almindelighed indgå som en formildende om-
stændighed, at der er gået så lang tid, siden den strafbare hand-
ling blev foretaget, at anvendelse af den sædvanlige straf er
unødvendig, jf. straffelovens § 82, nr. 14.
Det beror på rettens konkrete vurdering af sagens samlede om-
stændigheder, om straffen i en sag bør fastsættes under henvis-
ning til bestemmelserne i straffelovens § 82, nr. 13 og 14. I den
forbindelse lægges der bl.a. vægt på forbrydelsens karakter, sa-
gens betydning og kompleksitet samt den tiltaltes og myndighe-
dernes adfærd i forbindelse med sagens behandling.
Der er derfor ikke i alle sager, hvor der har været tale om lang
sagsbehandlingstid, grundlag for at nedsætte straffen. Endvidere
kan der ikke opstilles præcise retningslinjer for, at en bestemt
varighed for en sags behandling, f.eks. et bestemt antal måneder
eller år, i sig selv medfører, at der foreligger en lang sagsbe-
handlingstid, der vil kunne føre til en formildelse af straffen. Der
findes således i retspraksis eksempler på, at selv meget lange
sagsbehandlingstider ikke har medført en nedsættelse af straf-
fen, idet der har foreligget en rimelig begrundelse for, at sagen
ikke på et tidligere tidspunkt har kunnet færdigbehandles. Om-
vendt vil selv kortere sagsbehandlingstider efter retspraksis – af-
hængig af sagens konkrete omstændigheder – kunne medføre en
formildelse af straffen, hvis der ikke kan påvises særlige forhold
i sagen, som kan begrunde sagsbehandlingstidens længde.
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 72: Spm. om ministeren vil redegøre for brugen af straffelovens § 82, nr.13, til justitsministeren
2102455_0003.png
Rigsadvokaten har til brug for besvarelsen af spørgsmålet gen-
nemgået trykt retspraksis i Tidsskrift for kriminalret (TFK) og
Ugeskrift for Retsvæsen (UFR) igennem de sidste 3 år, hvor
straffelovens § 82, nr. 13 har været et tema. Dommene anføres
herunder med et kort referat af sagens genstand og forløb.
TFK2019.894
Ikke formildelse, jf. straffelovens § 82, nr. 13.
Overtrædelse af reglerne om køre-hvile-tid.
Sagsbehandlingstid fra anmeldelse til endelig dom: 1.702 dage.
Sagen afventede bl.a. vedtagelse og ikrafttrædelse af lovændrin-
ger på køre-hvile-tidsområdet.
Sagsbehandlingstiden fandtes ikke i så væsentlig omfang at
have oversteget det rimelige, at der var grundlag for at kompen-
sere T herfor, jf. straffelovens § 82, nr. 13.
TFK2019.665
Formildelse, jf. straffelovens § 82, nr. 13.
Tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden.
Sagsbehandlingstid fra anmeldelse til dom i 1. instans: 1.206
dage.
Den lange sagsbehandlingstid beroede til dels på forsvarerens
og den tiltaltes forhold.
Som følge af den lange sagsbehandlingstid blev den tiltalte
kompenseret for straf, jf. straffelovens § 82, nr. 13, således, at
bødestraffen på 2.500 kr. bortfaldt.
TFK2018.1265
Ikke formildelse, jf. straffelovens § 82, nr. 13.
Kørsel i hashpåvirket tilstand.
Sagsbehandlingstid fra anmeldelse til endelig dom: 902 dage.
Sagsbehandlingstiden skyldtes bl.a., at sagen havde været sat i
bero på ændrede regler om sanktionsfastsættelse ved kørsel i
THC-påvirket tilstand.
Den omstændighed, at sagen havde været sat i bero i længere tid
medførte ikke formildelse af fængselsstraffen, idet berostillelse
var til fordel for tiltalte i form af kortere frakendelsestid, jf. straf-
felovens § 82, nr. 13.
TFK2018.870
Formildelse, jf. straffelovens § 82, nr. 13.
Kørsel i amfetaminpåvirket tilstand.
Sagsbehandlingstid fra anmeldelse til endelig dom: 1.084 dage.
Anklagemyndigheden indleverede anklageskrift 774 dage efter
anmeldelse.
Landsretten anførte, at der var tale om en ukompliceret straf-
fesag, og at sagsbehandlingstiden, inden anklageskriftet blev
indleveret ved byretten, i væsentlig grad havde oversteget det ri-
melige, uden at det skyldtes tiltaltes forhold. Tiltalte blev derfor
kompenseret, jf. straffelovens § 82, nr. 13, hvorved fængsels-
3
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 72: Spm. om ministeren vil redegøre for brugen af straffelovens § 82, nr.13, til justitsministeren
2102455_0004.png
straffen på 20 dage i det hele blev gjort betinget uden vilkår om
samfundstjeneste.
TFK2018.619
Ikke formildelse, jf. straffelovens § 82, nr. 13.
Kørsel i alkohol- og hashpåvirket tilstand, under tilsidesættelse
af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, samt kørsel i fra-
kendelsestiden.
Sagsbehandlingstid fra anmeldelse til endelig dom: 834 dage.
Sagen havde bl.a. afventet ændring af færdselsloven og derefter
lovens ikrafttrædelse.
Landsretten anførte, at lovændringen bl.a. havde medført for-
mildelse af straffen for kørsel med THC i blodet, såfremt kon-
centrationen var høj. Under disse omstændigheder fandtes sags-
behandlingstiden ikke i så væsentlig omfang at have oversteget
det rimelige, at der var grundlag for at kompensere den tiltalte
herfor, jf. straffelovens § 82, nr. 13.
TFK2018.622
Ikke formildelse, jf. straffelovens § 82, nr. 13.
Kørsel i hashpåvirket tilstand og kørsel i frakendelsestiden.
Sagsbehandlingstid fra anmeldelse til endelig dom: 710 dage.
Sagen havde bl.a. afventet ændring af færdselsloven og derefter
lovens ikrafttrædelse.
Landsretten anførte, at lovændringen bl.a. havde medført for-
mildelse af straffen for kørsel med THC i blodet, såfremt kon-
centrationen var høj. Under disse omstændigheder fandtes sags-
behandlingstiden ikke i så væsentlig omfang at have oversteget
det rimelige, at der var grundlag for at kompensere den tiltalte
herfor, jf. straffelovens § 82, nr. 13.
TFK2018.61
Formildelse, jf. straffelovens § 82, nr. 13.
Videregivelse af fotos og filmklip af seksuel karakter af sin eks-
kæreste på internettet.
Sagsbehandlingstid fra anmeldelse til endelig dom: 1.094 dage.
Anklagemyndigheden indleverede anklageskrift til byretten 883
dage efter anmeldelse.
Landsretten tiltrådte, at straffen på 60 dage blev gjort betinget
med vilkår om samfundstjeneste, idet sagen ikke var fremmet
med tilstrækkelig hurtighed fra anklagemyndighedens side.
TFK2017.269
Formildelse, jf. straffelovens § 82, nr. 13.
Overtrædelse af hvidvaskloven.
Sagsbehandlingstid fra anmeldelse til endelig dom: 1.314 dage.
Anklagemyndigheden indleverede anklageskrift til byretten 923
dage efter anmeldelse.
Landsretten fandt, at der ved udmålingen af bødens samlede
størrelse skulle tages højde for sagens forløb og tidsmæssige ud-
strækning, der ikke beroede på tiltaltes forhold, men alene på
4
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 72: Spm. om ministeren vil redegøre for brugen af straffelovens § 82, nr.13, til justitsministeren
2102455_0005.png
anklagemyndighedens sagsbehandling. Landsretten nedsatte på
den baggrund bøden fra 30.000 kr. til 10.000 kr., jf. straffe-
lovens § 82, nr. 13.
TFK2017.1292
Formildelse, jf. straffelovens § 82, nr. 13.
Overtrædelse af spillelovgivningen.
Sagsbehandlingstid fra sigtelse til endelig dom: 4.566 dage.
Anklagemyndigheden indleverede anklageskrift til byretten
4.143 dage efter sigtelse.
Den lange sagsbehandlingstid beroede bl.a. på, at alle sager ved-
rørende den dagældende tips- og lottolovs § 10, ad flere om-
gange blev sat i bero bl.a. med henblik på en præjudiciel fore-
læggelse for EU-Domstolen af et spørgsmål om, hvorvidt loven
var i strid med EU-traktatens bestemmelser om fri udveksling af
tjenesteydelser.
Højesteret stadfæstede landsrettens kendelse og anførte, at sags-
behandlingstiden i den foreliggende sag forud for tiltalerejsning
havde været meget langvarig og betydeligt havde oversteget det
rimelige. Højesteret tiltrådte på den baggrund, at den samlede
sagsbehandlingstid i tilfælde af domfældelse skulle tillægges
væsentlig betydning ved straffens fastsættelse.
TFK2017.1377
Formildelse, jf. straffelovens § 82, nr. 13.
Overtrædelse af gødningsanvendelsesreglerne.
Sagsbehandlingstid fra anmeldelse til endelig dom: 1.934 dage.
Anklagemyndigheden indleverede anklageskrift til byretten
1.478 dage efter sigtelse.
Sagen afventede bl.a. udtalelse fra Specialudvalget til belysning
af lovligheden af gødningsreglerne herunder om disse var i strid
med EU-reglerne.
Landsretten anførte, at sagsbehandlingstiden i så væsentligt om-
fang havde oversteget det rimelige, at den tiltalte skulle kom-
penseres herfor. Bøden blev nedsat.
TFK2016.1151
Formildelse, jf. straffelovens § 82, nr. 13.
Seksuel krænkelse af steddatter.
Sagsbehandlingstid fra anmeldelse til endelig dom: 931 dage.
Anklagemyndigheden indleverede anklageskrift til byretten 610
dage efter anmeldelse.
Landsretten anførte, at der var tale om en ukompliceret sag, og
landsretten fandt, at sagsbehandlingstiden ved anklagemyndig-
heden, uden at det beroede på tiltaltes forhold, i så væsentligt
omfang havde oversteget det rimelige, at han skulle kompense-
res herfor ved straffens fastsættelse, jf. straffelovens § 82, nr.
13. Landsretten fandt, at kompensationen skulle ydes på den
måde, at statskassen skulle betale sagens omkostninger for
begge parter.
5
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 72: Spm. om ministeren vil redegøre for brugen af straffelovens § 82, nr.13, til justitsministeren
2102455_0006.png
TFK2016.583
Formildelse, jf. straffelovens § 82, nr. 13.
Overtrædelse af husdyrbrugsloven.
Sagsbehandlingstiden fra anmeldelse til dom i 1. instans: 1.595
dage.
Sagen i byretten afventede bl.a. afgørelse i to tilsvarende sager
ved Vestre Landsret, hvor der forventeligt ville komme en prin-
cipiel stillingtagen til spørgsmålet.
Landsretten anførte, at idet sagen havde været lang tid under-
vejs, uden at dette skyldtes tiltaltes forhold, og idet der var tale
om en forholdsvis simpel sag, skulle bødestraffen nedsættes fra
50.000 kr. til 22.500 kr., jf. straffelovens § 82, nr. 13.
Der kan i øvrigt henvises til Rigsadvokatens bidrag til Justits-
ministeriets besvarelse af spørgsmål 242 (Alm. del) fra Folke-
tingets Retsudvalg, hvor det bl.a. fremgår, at en overordnet gen-
nemgang af trykt praksis for de seneste 10 år indikerer, at den
samlede sagsbehandlingstid fra anmeldelse til dom i 1. instans
skal op på mindst 1 �½ år, før domstolene i almindelighed over-
vejer muligheden for i medfør af straffelovens § 82, nr. 13 og
14, at tillægge sagsbehandlingstidens længde en formildende
omstændighed ved straffens fastsættelse.”
Jeg har i forlængelse af ovenstående bidrag supplerende anmodet Rigsad-
vokaten om at redegøre for trykt og utrykt praksis vedrørende straffelovens
§ 82, nr. 13, inden for de seneste 5 år. Når jeg har modtaget oplysningerne
fra Rigsadvokaten, vil jeg forholde mig til, om det måtte give anledning til
at foretage ændringer på området.
6