Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2146919_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
6. februar 2020
Databeskyttelseskontoret
Mikkel Reenberg
2020-0030-3470
1370937
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 710 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. januar 2020. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Christoffer
Aagaard Melson (V) og ikkemedlem af udvalget (MFU) Eva Kjer Hansen
(V).
Nick Hækkerup
/
Anders Lotterup
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 712: MFU spm. om, hvilke byrder for de frivillige foreninger og små og mellemstore virksomheder, ministeren finder uhensigtsmæssige i databeskyttelsesforordningen, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 710 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Justitsministeren oplyser i svar på EUU alm. del - spørgsmål
nr. 104 at databeskyttelsesforordningen ”ikke nødvendigvis al-
tid medfører hensigtsmæssige resultater, fordi reglerne i visse
tilfælde medfører et stort ressourceforbrug, specielt for mindre
dataansvarlige” – Vil ministeren uddybe, i hvilke tilfælde mini-
steren vurderer, at forordningen fungerer uhensigtsmæssigt og
bebyrdende for mindre dataansvarlige?”
Svar:
Når jeg giver udtryk for, at reglerne ikke nødvendigvis altid medfører hen-
sigtsmæssige resultater, sker det grundlæggende for at anerkende, at anven-
delsen af reglerne giver anledning til store udfordringer.
Dette kommer bl.a. til udtryk ved, at reglerne i nogle tilfælde i praksis med-
fører, at der tages uforholdsmæssigt meget tid fra kommunernes kerneopga-
ver.
Helt konkret kan det være tilfældet, hvis en daginstitution skal bruge ufor-
holdsmæssigt lang tid på at sløre børn på billeder, som institutionen har ta-
get, fordi en forælder har bedt om indsigt i materialet. Det følger nemlig af
reglerne, at en sådan sløring skal ske, så det sikres, at det kun er oplysnin-
ger om den konkrete forælders barn, der udleveres til den pågældende i for-
bindelse med en anmodning om indsigt.
Dette er et eksempel på, hvornår reglerne efter min opfattelse bliver for ri-
gide.
Det er eksempelvis også tilfældet, hvis frivillige foreninger skal bruge så
meget tid på at sikre overholdelse af reglerne, at det reelt er skadeligt for at
dyrke foreningslivet og den konkrete forenings formål.
I forbindelse med Rådets arbejde med et fælles bidrag til EU-Kommissio-
nen som led i sidstnævntes evaluering af databeskyttelsesforordningen i for-
året 2020, har Justitsministeriet gjort opmærksom på, at reglerne i nogle til-
fælde opleves som byrdefulde. Ministeriet har i den forbindelse opfordret
til, at der udarbejdes mere centraliseret vejledning på EU-niveau om reg-
lerne.
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 712: MFU spm. om, hvilke byrder for de frivillige foreninger og små og mellemstore virksomheder, ministeren finder uhensigtsmæssige i databeskyttelsesforordningen, til justitsministeren
3