Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2150585_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
17. februar 2020
Strafferetskontoret
Rebekka Have Enevold-
sen
2020-0030-3463
1369784
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 706 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. januar 2020. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 706: Spm. om, hvordan man kan retsforfølge disse grove sextortionsager, når offeret er henholdsvist over og under 18 år, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 706 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvordan man kan retsforfølge
disse grove sextortionsager, når offeret er henholdsvist over og
under 18 år? Vil ministeren ligeledes redegøre for strafniveauet
i sextortionsager, herunder om det nuværende strafniveau efter
ministeren opfattelse er passende. Der henvises til artiklen ”Pi-
ger og unge kvinder afpresset til at drikke tis, slikke på et toilet-
bræt og skære i sig selv”, Berlingske den 19. januar 2020.”
Svar:
1.
Alle danskere skal kunne udleve deres privatliv uden at blive udsat for
overgreb og ulovlig tvang. Det gælder både i den fysiske og i den digitale
verden. Jeg mener, at det er vigtigt, at denne type overgreb ikke tabuiseres.
Der skal være åbenhed, så børn, unge og voksne tør række ud efter den nød-
vendige hjælp, hvis de får problemer.
Samtidig ses der desværre flere og flere eksempler på, at både børn, unge
og voksne udsættes for overgreb på nettet. Den udvikling skal stoppes.
Regeringen har netop fremsat et lovforslag om ændring af retsplejeloven
(Styrkelse af politiets muligheder for efterforskning af kriminalitet på inter-
nettet), som bl.a. udvider politiets muligheder for at anvende hemmelige
agenter som led i efterforskningen af udbredelse og besiddelse af pornogra-
fisk materiale af personer under 18 år.
Samtidig har jeg bedt mit embedsværk om at igangsætte en undersøgelse af,
om de nuværende regler i straffeloven er tilstrækkelige. Der er for mig in-
gen tvivl om, at disse former for digitale overgreb skal stoppes.
Herudover har Rigspolitiet etableret en fælles praksis for politikredsenes re-
gistrering af sager om seksuel afpresning på nettet, og der er i politiet skær-
pet fokus på, at sagerne blive registreret korrekt. Derudover har jeg bedt
mine embedsmænd om at inkludere emnet i de årlige offerundersøgelser,
der udarbejdes af Justitsministeriets Forskningskontor.
2.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra Rigs-
advokaten, der har oplyst følgende:
”Sager om ”sexafpresning” eller ”sextortion”, hvor gernings-
manden anvender seksuelle eller intime billeder og videoer af
offeret til afpresning, vil efter omstændighederne kunne straffes
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 706: Spm. om, hvordan man kan retsforfølge disse grove sextortionsager, når offeret er henholdsvist over og under 18 år, til justitsministeren
som overtrædelse af straffelovens § 232 om blufærdighedskræn-
kelse, og § 260, stk. 1, nr. 1, om ulovlig tvang. Strafferammen
for overtrædelse af de to bestemmelser er 2 års fængsel. Hvis
blufærdighedskrænkelsen imidlertid er begået over for et barn
under 15 år er strafferammen 4 års fængsel, jf. straffelovens §
232, stk. 1.
Såfremt billederne eller optagelserne er pornografiske, og offe-
ret er under 18 år, vil der efter omstændighederne kunne straf-
fes for medvirken til optagelse af børnepornografi med forsæt
til at sælge eller på anden måde udbrede materialet efter straffe-
lovens § 226, jf. § 23. Bestemmelsen har en strafferamme på 6
års fængsel. Der vil ligeledes efter omstændighederne kunne
straffes for udbredelse/besiddelse af børnepornografi efter straf-
felovens § 235, stk. 1 og 2. Strafferammen for udbredelse af bør-
nepornografi er bøde eller fængsel indtil 2 år eller under særligt
skærpende omstændigheder fængsel indtil 6 år, jf. straffelovens
§ 235, stk. 1. Besiddelse af børnepornografi efter straffelovens
§ 235, stk. 2, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år.
Det vil afhænge af de konkrete omstændigheder, hvilke bestem-
melser i straffeloven der i den enkelte sag vil kunne straffes ef-
ter.
Anklagemyndighedens strafpåstand i sager om ”sexafpresning”
fastsættes på baggrund af en konkret vurdering af omstændig-
hederne i sagen. I den forbindelse indgår bl.a. sagens karakter
og omfang, forurettedes alder, tiltaltes personlige forhold og
eventuelle tidligere straffe.
De generelle regler om straffastsættelse findes i straffelovens
kap. 10. Straffelovens §§ 81 og 82 opregner en række elemen-
ter, som i almindelighed skal indgå som skærpende eller formil-
dende omstændigheder ved straffens fastsættelse. I skærpende
retning kan der således bl.a. lægges vægt på, at gerningsmanden
har udnyttet forurettedes værgeløse stilling, jf. straffelovens §
82, nr. 11, og i formildende retning kan der bl.a. lægges vægt
på, at gerningsmanden ikke var fyldt 18 år, da gerningen blev
udført, jf. straffelovens § 82, nr. 1.
Fra retspraksis kan nævnes følgende afgørelser:
Vestre Landsrets dom af 3. september 2015, trykt i Tidsskrift
for Kriminalret 2015, side 1203.
Tiltalte blev idømt fængsel i 3 år og 6 måneder for over de so-
ciale medier at have afpresset 6 unge piger under 15 år til at
sende pornografiske billeder til ham, idet han bl.a. truede med
at fortælle pigernes forældre om, hvad de foretog sig, eller of-
fentliggøre nøgenfotos af pigerne. Der var tale om en fælles-
straf, der også omfattede overtrædelse af bl.a. straffelovens §
3
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 706: Spm. om, hvordan man kan retsforfølge disse grove sextortionsager, når offeret er henholdsvist over og under 18 år, til justitsministeren
222, stk. 2, ved under udnyttelse af sin fysiske eller psykiske
overlegenhed at have skaffet sig samleje med tre piger i alde-
ren 13-14 år.
Retten i Esbjergs dom af 1. november 2016.
Tiltalte blev idømt fængsel i 1 år og 3 måneder for gentagne
gange under påskud af at være modelfotograf at få mindreårige
piger til at posere nøgne foran webcamera. Efterfølgende fik
han under trussel om at offentliggøre optagelserne pigerne til
at sende flere optagelser, hvor de poserede nøgne, onanerede
mv. I ét af forholdene fik tiltalte en 15-årig pige til at optage
og sende flere pornografiske film, hvor hun bl.a. masturberede
og smurte sig ind i urin og afføring, hvorefter tiltalte ved trus-
sel om at sende optagelserne til hendes mor fik hende til at op-
tage flere pornografiske film af sig selv og sende til ham. Ret-
ten lagde ved strafudmålingen vægt på antallet af piger, tiltalte
havde krænket, pigernes alder samt på tiltaltes fremgangs-
måde, hvor tiltalte lovede pigerne modeljob under anvendelse
af et it-program, der simulerede, at pigerne videochattede med
en kvinde. Retten lagde endvidere vægt på antallet af børne-
pornografiske billeder og film, der var delt, samt at tiltalte
havde en dom for ligeartet kriminalitet. I formildende retning
lagde retten vægt på, at sagen ikke var afgjort inden for rime-
lig tid.
Tiltale blev dømt for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 226,
jf. § 23 (medvirken til at optage pornografiske fotografier, film
eller lignende af en person under 18 år med forsæt til at sælge),
straffelovens § 232 (blufærdighedskrænkelse), straffelovens §
235, stk. 1 og 2 (besiddelse og udbredelse af børnepornogra-
fisk materiale), straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1 (ulovlig
tvang), og straffelovens § 264 d (uberettiget videregivelse af
meddelelser eller billeder vedrørende andres rent private for-
hold).
Højesterets dom af 18. maj 2017, trykt i Ugeskrift for Retsvæ-
sen 2017, side 2531.
Tiltalte blev idømt forvaring for andet seksuelt forhold end
samleje med børn under 12 år og blufærdighedskrænkelse, jf.
straffelovens § 225, jf. § 216, stk. 2, og § 232, samt optagelse,
besiddelse og udbredelse af børnepornografiske fotos, jf. straf-
felovens § 226 og § 235, stk. 1 og 2. Tiltalte blev endvidere
dømt for som administrator og co-administrator af to websider
med børnepornografisk materiale at have medvirket til besid-
delse og systematisk eller organiseret udbredelse af børnepor-
nografisk materiale samt at have tilskyndet andre til at begå
overgreb i form af bl.a. voldtægt og andre seksuelle forhold
end samleje mod børn, herunder spædbørn. Tiltalte var ikke
tidligere dømt for seksualforbrydelser, men Højesteret fandt
4
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 706: Spm. om, hvordan man kan retsforfølge disse grove sextortionsager, når offeret er henholdsvist over og under 18 år, til justitsministeren
på baggrund af omfanget, karakteren og grovheden af seksu-
alforbrydelserne, der var begået over en periode på 6 år, sam-
menholdt med oplysningerne om tiltaltes person, at betingel-
serne for at idømme forvaring var opfyldt. Tiltalte var i lands-
retten idømt 7 års fængsel.
Østre Landsrets dom af 31. oktober 2017, trykt i Tidsskrift for
Kriminalret 2018, side 10.
Tiltalte blev idømt fængsel i 4 måneder for blufærdigheds-
krænkelse og forsøg på ulovlig tvang efter straffelovens § 232,
og § 260, stk. 1, nr. 1, jf. § 21, ved at have formået en 9-årig
pige til at tage billeder af sin kønsdel og sende dem til ham via
de sociale medier, hvorefter han forsøgte at tvinge hende til at
sende yderligere nøgenbilleder af sig selv ved at true med at
sende billederne til hendes forældre. Tiltalte blev endvidere
dømt for besiddelse af børnepornografi.
Retten i Glostrups dom af 28. november 2017.
Tiltalte blev idømt fængsel i 1 år og 6 måneder for i 42 tilfælde
over en periode fra 2015-2017 at have krænket blufærdighe-
den hos 39 børn i aldersgruppen 12-15 år ved ’grooming’ samt
besiddelse og udbredelse af en stor mængde børnepornografi-
ske film og billeder. Sagen blev behandlet som en tilståelses-
sag.
Østre Landsrets dom af 24. januar 2018, trykt i Tidsskrift for
Kriminalret 2018, side 424.
Tiltalte blev idømt fængsel i 3 år og 6 måneder for 363 forhold
af overtrædelse af bl.a. straffelovens §§ 232 (blufærdigheds-
krænkelse), og 264 a (uberettiget fotografering af personer, der
befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted), idet han ved hjælp
af falske profiler på internettet, hvor han udgav sig for at være
en jævnaldrende dreng eller pige, lokkede 133 børn og unge,
herunder 45 børn under 15 år, til at vise sig i seksuelle situa-
tioner for ham, og herefter ved hjælp af et særligt program og
uden de forurettedes vidende optog de forurettede. Tiltalte
delte efterfølgende en del af det optagede materiale i et børne-
pornonetværk. Der var i denne sag ikke tale om anvendelse af
ulovlig tvang efter straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1.”
5