Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2146762_0001.png
Folketingets Retsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 804
Doknr.
199209
Dato
06-02-2020
Folketingets Retsudvalg har d. 15. januar 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 635 (alm.
del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål nr. 635:
”Vil ministeren redegøre for, hvorfor adressebeskyttelse automatisk bortfalder efter et
år, idet dette kan være et problem for f.eks. stalkingofre eller bandemedlemmer i et
exit-forløb?”
Svar:
Efter CPR-lovens § 28, stk. 1, har enhver ret til ved henvendelse til sin
bopælskommune at få registreret navne- og adressebeskyttelse i CPR, således at
vedkommende navn og adresse som udgangspunkt ikke må videregives til private.
Beskyttelsen bortfalder efter et år, medmindre vedkommende ønsker et tidligere
bortfald eller kommunen finder, at helt særlige forhold berettiger til en beskyttelse for
længere tid end ét år
eventuelt tidsubegrænset. Det kan være relevant for
stalkingofre eller bandemedlemmer i et exit-forløb.
At beskyttelsen som udgangspunkt bortfalder efter ét år, er udtryk for en afvejning af
forskellige hensyn. På den ene side hensynet til, at enhver person uden nærmere
begrundelse kan opnå navn- og adressebeskyttelse i CPR. På den anden side hensynet
til, at CPR bedst muligt kan fungere efter sit formål; nemlig som grunddataregister at
levere bl.a. navne- og adresseoplysninger til offentlige myndigheder og private og
dermed bidrage til en effektiv digital infrastruktur og administration.
Hvis vedkommende ved udløbet af beskyttelsesperioden selv ønsker beskyttelsen
fornyet, er der ikke noget til hinder herfor, men vedkommende får anledning til at gøre
sig overvejelser om, hvorvidt det er relevant at have navne- og adressebeskyttelse.
Jeg synes, at CPR-lovens regler om navne- og adressebeskyttelse repræsenterer en
passende afvejning af de forskellige hensyn og lægger i den forbindelse også vægt på,
at CPR-loven tillige indeholder regler om særlig adressebeskyttelse, jf. CPR-lovens § 6,
stk. 6-8.
Særlig adressebeskyttelse indebærer, at en persons adresse slet ikke registreres i CPR
og således ikke herfra videreformidles til private og de mange systemer, som aftager
data fra CPR. Det er politiet, som træffer afgørelse om særlig adressebeskyttelse,
hvorefter kommunen registrerer den pågældende person i CPR som værende uden fast
bopæl i kommunen.
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 704: Spm. om konsekvenserne af, at adressebeskyttelsen f.eks. for stalkingofre og bandemedlemmer i exitprogram automatisk bortfalder efter 1 år, til social- og indenrigsministeren
2146762_0002.png
Særlig adressebeskyttelse kan iværksættes for personer, som er udsat for persontrusler
i forbindelse med
1) æresrelaterede eller samlivsrelaterede konflikter,
2) at den pågældende indgår i et exitprogram iværksat af myndighederne på grund af
personens tilknytning til rocker- og bandemiljøet,
3) en forventet eller allerede afgivet vidneforklaring til politiet eller i retten i en
straffesag, eller
4) at den pågældende er offer for chikane, forfølgelse eller stalking.
Af de specielle bemærkninger til forslaget til lov om ændring af CPR-loven, hvorved
personkredsen for den særlig adressebeskyttelse blev udvidet (L 163, FT 2017. 1.
samling, Tillæg A, side 20) fremgår, at den særlige adressebeskyttelse
for at yde en
reel beskyttelse
vil skulle kombineres med den almindelige navne- og
adressebeskyttelse i medfør af CPR-lovens § 28, stk. 1, som i særlige tilfælde kan
tildeles for længere tid end ét år. Det fremgår samme sted, at i tilfælde, hvor en person
er under særlig adressebeskyttelse, vil der normalt altid foreligge sådanne særlige
forhold, der berettiger til en beskyttelse for længere tid end ét år.
Det daværende Økonomi- og Indenrigsministerium har i et orienteringsbrev af 1.
oktober 2018 til alle landets kommuner i forbindelse med ikrafttræden af reglerne om
udvidelsen af personkredsen for den særlige adressebeskyttelse gjort opmærksom på,
at særlig adressebeskyttelse for at yde en reel beskyttelse skal kombineres med den
almindelige navne- og adressebeskyttelse i medfør af CPR-lovens § 28, stk. 1, samt at
der som det klare udgangspunkt vil være grundlag for, at den almindelige navne- og
adressebeskyttelse tildeles for længere tid end ét år.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2