Folketingets Retsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 804
Doknr.
199209
Dato
06-02-2020
Folketingets Retsudvalg har d. 15. januar 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 635 (alm.
del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål nr. 635:
”Vil ministeren redegøre for, hvorfor adressebeskyttelse automatisk bortfalder efter et
år, idet dette kan være et problem for f.eks. stalkingofre eller bandemedlemmer i et
exit-forløb?”
Svar:
Efter CPR-lovens § 28, stk. 1, har enhver ret til ved henvendelse til sin
bopælskommune at få registreret navne- og adressebeskyttelse i CPR, således at
vedkommende navn og adresse som udgangspunkt ikke må videregives til private.
Beskyttelsen bortfalder efter et år, medmindre vedkommende ønsker et tidligere
bortfald eller kommunen finder, at helt særlige forhold berettiger til en beskyttelse for
længere tid end ét år
–
eventuelt tidsubegrænset. Det kan være relevant for
stalkingofre eller bandemedlemmer i et exit-forløb.
At beskyttelsen som udgangspunkt bortfalder efter ét år, er udtryk for en afvejning af
forskellige hensyn. På den ene side hensynet til, at enhver person uden nærmere
begrundelse kan opnå navn- og adressebeskyttelse i CPR. På den anden side hensynet
til, at CPR bedst muligt kan fungere efter sit formål; nemlig som grunddataregister at
levere bl.a. navne- og adresseoplysninger til offentlige myndigheder og private og
dermed bidrage til en effektiv digital infrastruktur og administration.
Hvis vedkommende ved udløbet af beskyttelsesperioden selv ønsker beskyttelsen
fornyet, er der ikke noget til hinder herfor, men vedkommende får anledning til at gøre
sig overvejelser om, hvorvidt det er relevant at have navne- og adressebeskyttelse.
Jeg synes, at CPR-lovens regler om navne- og adressebeskyttelse repræsenterer en
passende afvejning af de forskellige hensyn og lægger i den forbindelse også vægt på,
at CPR-loven tillige indeholder regler om særlig adressebeskyttelse, jf. CPR-lovens § 6,
stk. 6-8.
Særlig adressebeskyttelse indebærer, at en persons adresse slet ikke registreres i CPR
og således ikke herfra videreformidles til private og de mange systemer, som aftager
data fra CPR. Det er politiet, som træffer afgørelse om særlig adressebeskyttelse,
hvorefter kommunen registrerer den pågældende person i CPR som værende uden fast
bopæl i kommunen.