Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2096820_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
30. oktober 2019
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Helene Fussing Clausen
2019-0030-2755
1267327
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 7 (Alm. del), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 2. oktober 2019. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Nick Hækkerup
/
Lars Solskov Lind
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om, hvor mange 15-17-årige varetægtsarrestanter i årene 2017-19, der har været indkvarteret i fængsler og arrester uden for særlige ungeafsnit, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 7 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, hvor mange 15-17-årige varetægtsarre-
stanter i årene 2017-19, der har været indkvarteret i fængsler og
arrester uden for særlige ungeafsnit, herunder hvor mange døgn
de i gennemsnit har været indkvarteret under disse forhold, og
med hvilke begrundelser det er sket?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Di-
rektoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Direktoratet for Kriminalforsorgen kan oplyse, at der i perio-
den fra 1. januar 2017 til 30. september 2019 er registreret 236
varetægtsfængslinger af 15-17-årige. 196 varetægtsfængslinger
er registreret i Københavns Fængsler, mens de resterende 40 va-
retægtsfængslinger er registreret i andre arresthuse.
Uden for Københavnsområdet anbringes unge varetægtsarre-
stanter efter de gældende regler ikke i særlige ungeafsnit, men
derimod i arresthus så vidt muligt i nærheden af det sted, hvor
den pågældende har sin bopæl eller anden personlig tilknytning,
jf. § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 103 af 30. januar 2019 om be-
handlingen af 15-17-årige, der anbringes i kriminalforsorgens
institutioner. Dette vurderes at tjene de unges tarv bedst, idet an-
tallet af varetægtsfængslede unge under 18 år sammenholdt med
det nødvendige antal afsnit ville betyde, at der ved etablering af
særlige ungeafsnit kun ville være meget få unge i hvert afsnit,
og at de derudover ville skulle placeres længere væk fra deres
familie og pårørende. Det kan i den forbindelse oplyses, at der i
ovennævnte bekendtgørelse er fastsat regler, som skal sikre, at
de unge beskyttes mod uheldig påvirkning fra voksne.
Den gennemsnitlige opholdslængde for de 40 varetægtsfængs-
linger, registreret andre steder end i Københavns Fængsler, er
opgjort til 19,2 dage.
Unge varetægtsfængslede fra Københavnsområdet placeres som
udgangspunkt i ungeafsnit i Københavns Fængsler, hvor de kan
skærmes i forhold til de øvrige indsatte. Afsnittet har variabel
kapacitet.
Københavns Fængsler har oplyst, at alle arrestanter på 15-17 år
indledningsvist modtages i institutionen via modtagelsesafde-
lingen eller bliver placeret på Vestre Hospital, hvis der er et sær-
ligt behandlingsbehov, særligt beskyttelsesbehov eller andre
særlige omstændigheder, som gør, at de ikke kan anbringes sam-
men med de øvrige i ungegruppen. Både i modtagelsen og på
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om, hvor mange 15-17-årige varetægtsarrestanter i årene 2017-19, der har været indkvarteret i fængsler og arrester uden for særlige ungeafsnit, til justitsministeren
Vestre Hospital tildeles den unge en almindelig celle, men vil i
øvrigt være skærmet fra de øvrige indsatte over 18 år.
Årsagen til, at 15-17-årige indledningsvist placeres på modta-
gelsesafdelingen i Københavns Fængsler, er dels at den unge
ofte kun er varetægtsfængslet i ganske kort tid, dels at det er på
denne afdeling, at der udarbejdes en sikkerhedsmæssig vurde-
ring m.v. af alle indsatte.
15-17-årige i Københavns Fængsler vil typisk blive flyttet til un-
geafsnittet efter få dages ophold i modtagelsesafdelingen, med-
mindre der som nævnt er særlige grunde til, at de ikke kan pla-
ceres i det særlige ungeafsnit.
For de 196 varetægtsfængslinger, der er registreret i Køben-
havns Fængsler, er den gennemsnitlige opholdslængde 10,5
dage. I disse tal indgår både unge, som har været placeret i et
ungeafsnit, og unge, som har været placeret andre steder i insti-
tutionen. Det har ikke været muligt at udskille tallene for de for-
skellige afdelinger og afsnit, hvorfor direktoratet ikke har kun-
net foretage en samlet udregning af, hvor mange 15-17-årige der
har været placeret uden for de særlige ungeafsnit i den angivne
periode, og hvor mange døgn de gennemsnitligt har været pla-
ceret der.”
3