Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2238024_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. september 2020
Straffuldbyrdelseskontoret
David Carl Behrens
2020-0030-3496
1371360
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 696 (Alm. del), som Fol-
ketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. januar 2020.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Nick Hækkerup
/
Lars Solskov Lind
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 696: Spm. om anbefalingerne i punkt 131 i “Report to the Danish Government on the visit to Denmark carried out by the European Committee for the Prevention of Torture and Inhuman or Degrading Treatment or Punishment (CPT) from 3 to 12 April 2019, om at tilstedeværelsen af sundhedspersonale i Udlændingecenter Ellebæk og Nykøbing Falster Arrest øges, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 696 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Det anbefales i punkt 131 i "Report to the Danish Government
on the visit to Denmark carried out by the European Committee
for the Prevention of Torture and Inhuman or Degrading Treat-
ment or Punishment (CPT) from 3 to 12 April 2019", at tilste-
deværelsen af sundhedspersonale - herunder i weekender - i Ud-
lændingecenter Ellebæk og Nykøbing Falster Arrest øges. Vil
ministeren sikre dette?
Spørgsmålet bedes besvaret senest 2 dage inden besvarelse af-
samrådsspørgsmål O.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, som har oplyst følgende,
og hvortil jeg kan henholde mig:
”Direktoratet for Kriminalforsorgen har til brug for besvarelsen
indhentet en udtalelse fra Kriminalforsorgen Hovedstaden og
Kriminalforsorgen Sjælland, hvorunder henholdsvis Udlændin-
gecenter Ellebæk og Nykøbing Falster Arrest henhører.
Kriminalforsorgen Hovedstaden har oplyst, at der er tre sygeple-
jersker ansat i Udlændingecenter Ellebæk, og at disse er til stede
i dagstjeneste mandag til fredag. Der er lægebetjening to dage
ugentligt, og der er også tilknyttet en speciallæge i psykiatri,
som benyttes ved behov. De frihedsberøvede kan anmode om at
blive tilset af sundhedspersonale, hvilket altid resulterer i en
samtale med en sygeplejerske inden for få dage og ofte samme
dag, som anmodningen fremsættes. Det er herefter sygeplejer-
skens vurdering, om der er behov for, at den frihedsberøvede
tilses af en læge.
Det er Kriminalforsorgen Hovedstadens vurdering, at der er til-
strækkeligt med sundhedspersonale til stede i Udlændingecenter
Ellebæk.
Kriminalforsorgen Hovedstaden har endvidere oplyst, at det er
deres vurdering, at sundhedsbetjeningen i Udlændingecenter El-
lebæk er velfungerende. Kriminalforsorgen Hovedstaden ser på
den baggrund ingen anledning til at ændre på sundhedspersona-
lets tilstedeværelse.
Kriminalforsorgen Sjælland har oplyst, at lægen har konsulta-
tion i Nykøbing Falster Arrest hver 14. dag. Ud over lægefrem-
stilling hver 14. dag foretages der jævnligt konsultation over te-
lefonen. Der er mulighed for at kontakte lægen alle ugens syv
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 696: Spm. om anbefalingerne i punkt 131 i “Report to the Danish Government on the visit to Denmark carried out by the European Committee for the Prevention of Torture and Inhuman or Degrading Treatment or Punishment (CPT) from 3 to 12 April 2019, om at tilstedeværelsen af sundhedspersonale i Udlændingecenter Ellebæk og Nykøbing Falster Arrest øges, til justitsministeren
dage og få en lægelig vurdering. Det vurderes derfor, at fysisk
konsultation hver 14. dag samt mulighed for telefonisk kontakt
er tilstrækkelig.
Direktoratet kan henholde sig til disse udtalelser og kan endvi-
dere oplyse, at det gælder for begge udlændingecentre – ligesom
det gælder for alle kriminalforsorgens øvrige institutioner – at i
de tidsrum, hvor der ikke er sundhedspersonale til stede, kan der
ved behov ske opkald til lægevagt, samt til alarmcentralen (112)
i akutte tilfælde.”
3