Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2237874_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. september 2020
Straffuldbyrdelseskontoret
David Carl Behrens
2020-0030-3519
1371760
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 678 (Alm. del), som Fol-
ketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. januar 2020.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Katrine Busch
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 678: Spm. om at begrunde forbuddet mod at have mobiltelefoner og lignende, der afholder personer på Udrejsecenter Ellebæk fra kontakt med omverdenen og dermed umiddelbart strider imod retten til et funktionelt, socialt liv, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 678 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren begrunde forbuddet mod at have mobiltelefoner
og lignende, der afholder personer på Udrejsecenter Ellebæk fra
kontakt med omverdenen og dermed umiddelbart strider imod
retten til et funktionelt, socialt liv?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende, og
hvortil jeg kan henholde mig:
”Direktoratet for Kriminalforsorgen kan oplyse, at der – i lighed
med hvad der gælder i kriminalforsorgens fængsler og arresthuse
– er fastsat et forbud i de administrative regler mod besiddelse af
mobiltelefoner og lignende kommunikationsudstyr for frihedsbe-
røvede udlændinge på Udlændingecenter Ellebæk. Forbuddet er
begrundet i sikkerhedsmæssige hensyn.
En frihedsberøvet udlændings besiddelse af transportabelt kom-
munikationsudstyr udgør således en væsentlig sikkerhedsrisiko,
idet udstyret – særligt imens den frihedsberøvede opholder sig på
institutionens udearealer – kan anvendes af den pågældende til
via kontakt med personer uden for institutionen at koordinere en
forestående/igangværende flugt eller indsmugling. Besiddelse af
en mobiltelefon vil ligeledes, som følge af at mobiltelefonen er i
stand til at optage lyd og billede, kunne udgøre en sikkerhedsri-
siko, idet man via mobiltelefonen på nem vis kan lagre og vide-
regive oplysninger til uvedkommende om f.eks. institutionens
sikkerhedstekniske installationer. De bygningsmæssige rammer
og kapaciteten set i forhold til personaleressourcerne indebærer,
at der ikke vurderes at kunne etableres en sikkerhedsmæssigt
håndterbar løsning for personligt udleverede og fastgjorte mobil-
telefoner, i lighed med den løsning som findes i åbne fængsler.
Det bemærkes i øvrigt, at frihedsberøvede udlændinge på Udlæn-
dingecenter Ellebæk frit kan telefonere fra de fastmonterede tele-
foner på belægsafdelingerne ved brug af telekort. De frihedsberø-
vede kan købe telekort ved centerets købmandsbutik 2 gange om
ugen.”
2