Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2237285_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. september 2020
Straffuldbyrdelseskontoret
Joachim Slott Sørensen
2020-0030-3547
1373271
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 674 (Alm. del), som Fol-
ketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. januar 2020.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Nick Hækkerup
/
Katrine Busch
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 674: Spm. om, at enhver anvendelse af magtmidler (peberspray, håndjern mv.) i Kriminalforsorgens institutioner registreres, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 674 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren sikre, at enhver anvendelse af magtmidler (pe-
berspray, håndjern mv.) i Kriminalforsorgens institutioner regi-
streres som anbefalet i punkt 100 i "Report to the Danish Gover-
nment on the visit to Denmark carried out by the European Com-
mittee for the Prevention of Torture and Inhuman or Degrading
Treatment or Punishment (CPT) from 3 to 12 April 2019"?
Spørgsmålet bedes besvaret 2 dage før besvarelsen af REU alm.
del - samrådsspm. O.
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende, og
hvortil jeg kan henholde mig:
”Direktoratet for Kriminalforsorgen kan oplyse, at enhver an-
vendelse af magtmidler, herunder håndjern, bliver registreret i
kriminalforsorgens klientsystem. Dette betyder, at de konkrete
sager kan findes frem, ligesom der kan udarbejdes oversigter og
statistik inden for de enkelte sagsområder.
Det fremgår af de konkrete sager, hvornår anvendelsen har fun-
det sted, hvad årsagen har været til anvendelsen, samt omstæn-
dighederne ved denne, og hvorvidt den indsatte har ønsket en
læge og/eller personalet har fundet behov for at tilkalde læge.
Direktoratet vurderer derfor, at kriminalforsorgen lever op til
komiteens anbefaling om, at anvendelse af magtmidler og hånd-
jern i kriminalforsorgens institutioner skal registreres i et særligt
til formålet indrettet registreringssystem.
Opmærksomheden skal dog henledes på, at det ikke kan udeluk-
kes, at der kan være enkelte sager, som ved en menneskelig fejl
ikke bliver registreret korrekt i klientsystemet. På baggrund af
rapporten fra CPT vil direktoratet derfor for en god ordens skyld
bede institutionerne om have fokus på, at al dokumentation bli-
ver registreret korrekt.”
2