Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2237519_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. september 2020
Straffuldbyrdelseskontoret
Joachim Slott Sørensen
2020-0030-3440
1364911
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 630 (Alm. del), som Fol-
ketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. januar 2020.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Katrine Busch
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 672: Spm. om afskaffelse (og på vejen dertil begrænsning) af fiksering af sikkerhedshensyn i Kriminalforsorgens institutioner, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 630 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere artiklen "Danmark får igen igen
kritik for bæltefikseringer og indsattes rettigheder" dr.dk den 7.
januar 2020, og redegøre for, hvordan ministerens forholder sig
til, at Danmark for tredje gang får kritik fra Europarådets Tor-
turkomite for bæltefiksering og anvendelse af sikringscelle i
Kriminalforsorgen? Spørgsmålet bedes besvaret 2 dage før be-
svarelsen af REU alm. del - samrådsspm. O.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende, og
hvortil jeg kan henholde mig:
”Anbringelse i sikringscelle, herunder fiksering med bælte, er
en af de mest indgribende foranstaltninger, der kan anvendes
overfor indsatte, og må ifølge straffuldbyrdelseslovens § 66 kun
anvendes, hvis det er nødvendigt for at afværge truende vold el-
ler overvinde voldsom modstand eller hindre selvmord eller an-
den selvbeskadigelse.
Det følger endvidere af samme bestemmelse i straffuldbyrdel-
sesloven, at anbringelse i sikringscelle skal ske så skånsomt som
muligt og for det kortest mulige tidsrum. En bæltefikseret indsat
skal have fast vagt, hvilket betyder, at der udpeges en fængsels-
betjent, som ikke må have andre arbejdsopgaver end at tage sig
af den fikserede indsatte. Ved tvangsfiksering af en indsat i sik-
ringscelle skal institutionen straks anmode en læge om at fore-
tage tilsyn med den indsatte.
Da der er tale om en meget indgribende foranstaltning, har ind-
satte, som er anbragt i sikringscelle, herunder med fiksering, ad-
gang til at klage til Direktoratet for Kriminalforsorgen over af-
gørelsen.
Der henvises i artiklen fra dr.dk den 7. januar 2020 til, at Euro-
parådets Torturkomite har anbefalet de danske myndigheder at
stoppe med brugen af fiksering i forbindelse med sikringscelle i
fængslerne.
Direktoratet for Kriminalforsorgen kan i relation hertil oplyse,
at det er direktoratets vurdering, at det ikke helt vil kunne und-
gås at anbringe indsatte i sikringscelle. Der er imidlertid løbende
fokus på at begrænse antallet af sikringscelleanbringelser mest
muligt, herunder anvendelsen af fiksering.
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 672: Spm. om afskaffelse (og på vejen dertil begrænsning) af fiksering af sikkerhedshensyn i Kriminalforsorgens institutioner, til justitsministeren
I den forbindelse kan det oplyses, at der efter en intern forvalt-
ningsrevision i 2018 blev udarbejdet en tjekliste, der i kort og
let forståelig form gennemgår regler for sagsbehandlingen ved-
rørende anbringelse i sikringscelle. Der er efterfølgende gen-
nemført undervisning af personalet med særligt fokus på doku-
mentation af varigheden af anbringelsen og fiksering.
Kriminalforsorgens institutioner er endvidere i august 2018 på
baggrund af en konkret sag vedrørende et dødsfald i forbindelse
med anbringelse i sikringscelle med fiksering – omtalt i besva-
relsen af spørgsmål nr. 496 af 19. marts 2018 fra Folketingets
Udlændinge- og Integrationsudvalg – blevet vejledt om, hvor-
dan risikoen for blodpropper som følge af længerevarende fik-
sering kan forebygges.
Herudover er der lokalt i institutionerne et særligt ledelsesfokus
på sikringscelleanbringelse, idet det som udgangspunkt er en en-
hedschef eller en enhedsleder, der er ansvarlig for sikringscelle-
anbringelsen, ligesom direktoratet gennemgår alle sager, hvor
en indsat har været anbragt i sikringscelle med fiksering i over
24 timer.
Som det fremgår, er der i kriminalforsorgen således generelt en
stor opmærksomhed rettet mod begrænsning i brugen af sik-
ringscelle, og kriminalforsorgen vil fortsat nøje følge udviklin-
gen på området og iværksætte relevante initiativer, såfremt det
skønnes nødvendigt.”
3