Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2237243_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. september 2020
Straffuldbyrdelseskontoret
Joachim Slott Sørensen
2020-0030-3538
1373017
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 668 (Alm. del), som Fol-
ketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. januar 2020.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Nick Hækkerup
/
Lars Solskov Lind
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 668: Spm. om, at personer, der anbringes i isolation som disciplinær foranstaltning i Kriminalforsorgens institutioner, straks tilses af sundhedspersonale ved anbringelsens start, og at de derefter tilses af sundhedspersonale mindst én gang dagligt, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 668 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren sikre, at personer, der anbringes i isolation som
disciplinær foranstaltning i Kriminalforsorgens institutioner,
straks tilses af sundhedspersonale ved anbringelsens start, og at
de derefter tilses af sundhedspersonale mindst én gang dagligt
som anbefalet i punkt 84 i "Report to the Danish Government
on the visit to Denmark carried out by the European Committee
for the Prevention of Torture and Inhuman or Degrading Treat-
ment or Punishment (CPT) from 3 to 12 April 2019"? Spørgs-
målet bedes besvaret 2 dage før besvarelsen af REU alm. del -
samrådsspm. O.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende, og
hvortil jeg kan henholde mig:
”Det følger af straffuldbyrdelseslovens kapitel 11 og regler fast-
sat i henhold hertil vedrørende udståelse af strafcelle, at sund-
hedspersonale ikke skal foretage obligatorisk tilsyn af den ind-
satte ved indsættelse i strafcelle eller senere under strafcellean-
bringelsen.
Indholdet af straffuldbyrdelsesreglerne flugter med, at Danmark
har valgt at tage forbehold for regel 43.2 i De Europæiske
Fængselsregler. Det følger af regel 43.2, at indsatte, der er an-
bragt i isolation, dagligt skal tilses af en læge eller sygeplejer-
ske. Uanset at det i bemærkningerne til bestemmelsen er anført,
at sådanne daglige besøg af helsepersonale på ingen måde skal
betragtes som en accept eller legitimering af en afgørelse om at
indsætte eller holde en indsat i isolation, har Danmark taget for-
behold for reglen, da obligatorisk tilsyn af læge mv. giver an-
ledning til alvorlige lægeetiske betænkeligheder, idet det af den
indsatte vil kunne opfattes som en lægelig legitimering af ind-
grebet og dets opretholdelse, og dermed efterlade tvivl om an-
svarsfordelingen mellem helsepersonalet og fængselsledelsen.
Det bemærkes, at indsatte placeret i strafcelle har mulighed for
kontakt med sundhedspersonale i overensstemmelse med de
regler, der gælder for alle indsatte.”
2