Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2237299_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. september 2020
Straffuldbyrdelseskontoret
Joachim Slott Sørensen
2020-0030-3531
1372859
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 662 (Alm. del), som Fol-
ketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. januar 2020.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Nick Hækkerup
/
Katrine Busch
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 662: Spm. om ministeren vil sikre en øget tilstedeværelse af læger og sygeplejersker og en forbedret koordinering af sundhedsarbejdet i fængsler, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 662 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren sikre en øget tilstedeværelse af læger og sy-
geplejersker og en forbedret koordinering af sundhedsarbejdet
som anbefalet i punkt 56-57 i "Report to the Danish Government
on the visit to Denmark carried out by the European Committee
for the Prevention of Torture and Inhuman or Degrading Treat-
ment or Punishment (CPT) from 3 to 12 April 2019"? Spørgs-
målet bedes besvaret 2 dage før besvarelsen af REU alm. del -
samrådsspm. O.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende, og
hvortil jeg kan henholde mig:
”1. Europarådets Torturkomité har påpeget, at tilstedeværelsen
af læger bør øges i Storstrøm Fængsel, Odense Arrest og Bleg-
damsvejens Fængsel, og at adgangen til tandbehandling bør for-
bedres i Storstrøm Fængsel. Herudover har komitéen anbefalet,
at tilstedeværelsen af sygeplejersker øges i de nævnte institutio-
ner samt i Politigårdens Fængsel.
CPT har yderligere anbefalet en forbedret koordinering af sund-
hedsarbejdet i Storstrøm Fængsel og Odense Arrest såvel som i
alle andre fængsler.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har til brug for besvarelsen
indhentet en udtalelse fra Kriminalforsorgen Sjælland, Syddan-
mark og Hovedstaden, hvor Storstrøm Fængsel, Odense Arrest
samt Blegdamsvejens Arrest og Politigårdens Fængsel hører un-
der.
2.
Direktoratet for Kriminalforsorgen skal indledningsvist op-
lyse, at tilbud om lægebehandling og anden sundhedsmæssig bi-
stand til indsatte i kriminalforsorgen som altovervejende ud-
gangspunkt er tilrettelagt, så tilbuddet svarer til den sundheds-
behandling, der tilbydes alle borgere i samfundet (normalise-
ringsprincippet). En stor del af sundhedsbehandlingen af ind-
satte i kriminalforsorgen foregår således i den almindelige sund-
hedssektor, mens sundhedspersonalet i kriminalforsorgen pri-
mært fungerer som erstatning for den privatpraktiserende læge
med speciale i almen medicin, som en borger normalt er tilknyt-
tet, og som dels håndterer de sygdomme og tilstande, der ikke
kræver speciallægebehandling, dels visiterer videre til special-
lægebehandling, hvor det måtte være påkrævet.
3.
Kriminalforsorgen Sjælland har oplyst, at der aktuelt er sund-
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 662: Spm. om ministeren vil sikre en øget tilstedeværelse af læger og sygeplejersker og en forbedret koordinering af sundhedsarbejdet i fængsler, til justitsministeren
hedsfagligt personale til stede alle hverdage i Storstrøm
Fængsel. Der er således sygeplejerske til stede alle hverdage i
tidsrummet fra ca. kl. 8-15.30. Der er læge til stede to gange
ugentligt (mandag og torsdag) i 7-8 timer pr. gang. Derudover
kan en læge kontaktes telefonisk de øvrige hverdage. Ved behov
for sundhedsbetjening i weekenderne tager fængselsbetjentene
kontakt til lægevagten.
Siden Europarådets Torturkomités besøg er den normale tilste-
deværelse af tandpleje en gang ugentligt ikke ændret, men der
er – for at imødekomme anbefalingen om mere tilstedeværelse
– lavet aftale om, at fængslets tandpleje kan tilkaldes ved behov
for tandbehandling, som ikke kan afvente tandlægens næste
fremmøde, dvs. nødbehandling.
Der tilbydes nødbehandling efter bekendtgørelse nr. 399 af 9.
april 2015 om sundhedsmæssig bistand til indsatte i kriminal-
forsorgens institutioner, hvorefter der tilbydes tandbehandling,
som ikke kan udsættes til efter den indsattes løsladelse, og som
efter en tandlægefaglig vurdering er nødvendig på grund af
smerter, andre gener eller af hensyn til den indsattes helbredstil-
stand.
Den indsatte vil blive transporteret til behandling uden for
fængslet, såfremt der opstår akut behov for nødvendig tandbe-
handling på tidspunkter, hvor der ikke er eller kan tilkaldes tand-
læge i fængslet. Det bemærkes i den forbindelse, at Kriminal-
forsorgen Sjælland har oplyst, at de beskrevne tiltag har gjort, at
ventetiden til fængslets tandlæge i dag er ca. en måned og ikke
som ved tilsynsbesøget 4 til 6 måneder, samt at akut opståede
tandproblemer, normalt bliver tilset inden for en uge.
Kriminalforsorgen Sjælland har desuden oplyst, at man arbejder
på at effektivisere og øge tilgængeligheden til sundhedsbetje-
ningen i overensstemmelse med de anbefalinger, som Styrelsen
for Patientsikkerhed, har fremsat i forbindelse med styrelsens
tilsynsbesøg i 2019. I tråd hermed arbejder Storstrøms Fængsel
på at forbedre arbejdsgange, journalføring og samarbejde om
sundhedsbetjeningen med sigte på en forbedring af den gene-
relle kvalitet af de sundhedsydelser, som den enkelte indsatte
modtager.
Som kriminalforsorgen også har oplyst til Europarådets Tor-
turkomité, har Storstrøm Fængsel ingen aktuelle planer om at
fordoble tilstedeværelsen af general practioners (læger med spe-
ciale i almen medicin) i fængslet, men der er i Kriminalforsor-
gen Sjælland nedsat en projektgruppe, der arbejder på at oprette
en sundhedsenhed til håndtering af sundhedsbetjeningen i alle
områdets institutioner, som skal sikre, at tilstedeværelsen af læ-
ger og sygeplejersker forbedres på samtlige matrikler, herunder
om aftenen, natten og i weekender. Reorganiseringen vil samti-
3
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 662: Spm. om ministeren vil sikre en øget tilstedeværelse af læger og sygeplejersker og en forbedret koordinering af sundhedsarbejdet i fængsler, til justitsministeren
dig sikre, at sundhedsbetjeningen, herunder journalføring, stan-
dardiseres på tværs i området.
4.
Kriminalforsorgen Syddanmark har oplyst, at Odense Arrest
nu har sygeplejerske til stede mandag til fredag i tidsrummet
7.30-15.00. Der er således sket en opnormering ultimo 2019.
Med virkning fra den 1. juni 2020 er der sket en yderligere op-
normering af det antal timer, hvor der er en sygeplejerske til
stede i arresten, fra 37 timer til 45 timer pr. uge.
Der er en fast læge til stede i arresten minimum en gang ugent-
ligt og en psykiater hver anden uge. Hertil kommer, at der –
uden for det tidsrum, hvor lægen er til stede i arresten – siden
ultimo 2019 har været lægedækning pr. telefon hele døgnet alle
ugens dage ved de læger, der i øvrigt kommer i arresten. Den
pågældende læge vil i den enkelte situation vurdere, hvordan der
skal reageres, herunder om der er tale om et forhold, der kan
vente til næstkommende konsultation, eller om der er tale om en
akut situation. Herudover vil arrestens medarbejdere i akutte si-
tuationer kunne rette henvendelse til alarmcentralen via 112.
Derudover er alle fængselsbetjentene blevet uddannet, således
at de kan udføre opgaver som medhjælp for lægen, herunder i
håndtering og udlevering af medicin, måling af vitale værdier
mv. Alle fængselsbetjente er uddannet i førstehjælp, således at
der altid er en fængselsbetjent på vagt i arresthuset, der kan
udøve førstehjælp.
5.
Kriminalforsorgen Hovedstaden har oplyst, at der i Bleg-
damsvejens Arrest er sygeplejersker til stede to gange ugentligt.
Det bemærkes, at der i Institution Københavns Fængsler, som
består af Blegdamsvejens Arrest, Politigårdens Fængsel og Ve-
stre Fængsel, er sygeplejevagt døgnet rundt alle ugens dage. Det
uniformerede personale i Blegdamsvejens Arrest kan rette hen-
vendelse til vagthavende sygeplejerske på Vestre Fængsel døg-
net rundt, herunder for råd og vejledning. Der er lægedækning
på telefonen mellem kl. 8.00-16.00 på alle hverdage. Det samme
gælder i Politigårdens Fængsel.
Ved opkald til akuttelefonen foretages der en sundhedsfaglig
vurdering af, hvorvidt der er grundlag for, at indsatte skal over-
føres til Vestre Hospital, om der skal ringes til akuttelefonen
1813, eller om den indsatte kan vente med at blive vurderet af
en læge til næstkommende hverdag. Hvis henvendelsen sker på
en hverdag, tager vagthavende læge stilling til, om indsatte skal
ses med det samme. I aften-, weekend- og nattetid vurderer sy-
geplejersken, om det er relevant at kontakte akuttelefonen 1813,
eller om lægevurdering og eventuel kontakt kan vente til næst-
kommende hverdag.
Ved behov for akut lægehjælp ringer betjente direkte til alarm-
4
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 662: Spm. om ministeren vil sikre en øget tilstedeværelse af læger og sygeplejersker og en forbedret koordinering af sundhedsarbejdet i fængsler, til justitsministeren
centralen 112 uden forsinkende opkald til vagthavende.
Det kan yderligere oplyses, at der er mulighed for at overføre
indsatte med væsentlige helbredsproblemer til Vestre Fængsel,
herunder Vestre Hospital, såfremt det skønnes nødvendigt, at
der er tilstedeværelse af helsepersonale omkring den indsatte
døgnet rundt.
Det er Kriminalforsorgen Hovedstadens vurdering, at der er til-
strækkelig tilstedeværelse af sygeplejersker i Blegdamsvejens
Arrest samt i Politigårdens Fængsel.
6.
Direktoratet kan henholde sig til udtalelserne.
Direktoratet kan yderligere oplyse, at Kriminalforsorgen har
iværksat et pilotprojekt i Kriminalforsorgen Syddanmark med
det formål at give sundhedsområdet et organisatorisk og fagligt
løft. Herudover er der igangsat et mindre sundhedsprojekt i Kri-
minalforsorgen Hovedstaden. Der henvises i øvrigt til besvarel-
sen af 25. oktober 2019 af spørgsmål nr. 443 (Alm. del) fra Fol-
ketingets Retsudvalg.
Endvidere kan det oplyses, at Styrelsen for Patientsikkerhed i
2019 påbegyndte gennemførelse af risikobaserede tilsyn med
kriminalforsorgens institutioner. Tilsynene pågår fortsat, og kri-
minalforsorgen foretager løbende opfølgning på tilsynene med
henblik på at følge anbefalinger og påbud fra Styrelsen for Pa-
tientsikkerhed.
Flere af de forhold, der adresseres i torturkomitéens anbefaling
i punkt 57 er taget op og adresseres i forbindelse med forbere-
delse og opfølgning på tilsynene fra Styrelsen for Patientsikker-
hed. I den forbindelse er der i kriminalforsorgsområderne og på
de enkelte institutioner et øget fokus på ledelsesmæssig under-
støttelse af det sundhedsfaglige personale samt på koordinering
mellem institutionsledelse og den eller de sundhedsfaglige an-
svarlige.
Det kan oplyses, at der både i Kriminalforsorgen Syddanmark
og Kriminalforsorgen Hovedstaden nu er indført en sundheds-
faglig ledelse, da der i begge områder som led i de ovenfor
nævnte projekter i de to kriminalforsorgsområder er blevet ansat
en overlæge. Kriminalforsorgen Syddanmark er desuden i gang
med at ansætte en afdelingssygeplejerske med henblik på at
styrke fagligheden, og i Kriminalforsorgen Hovedstaden har
man på nuværende tidspunkt to oversygeplejersker på enhedsle-
derniveau, der organisatorisk er under overlægen. Direktoratet
kan endelig oplyse, at direktoratet på baggrund af Styrelsen for
Patientsikkerheds tilsyn afdækker, hvorvidt der er behov for ef-
teruddannelse af fængselsbetjente for at vedligeholde deres
kompetencer inden for sundhedsbehandling.”
5
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 662: Spm. om ministeren vil sikre en øget tilstedeværelse af læger og sygeplejersker og en forbedret koordinering af sundhedsarbejdet i fængsler, til justitsministeren
6