Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2237297_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. september 2020
Straffuldbyrdelseskontoret
Joachim Slott Sørensen
2020-0030-3528
1372253
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 659 (Alm. del), som Fol-
ketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. januar 2020.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Nick Hækkerup
/
Katrine Busch
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 659: Spm. om, at der bør være en form for rumlig adskillelse, når toiletter er placeret i fængselsceller, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 659 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Er ministeren enig i, at der bør være en form for rumlig adskil-
lelse, når toiletter er placeret i fængselsceller, og vil ministeren
sikre, at dette gennemføres i danske fængsler og arresthuse, jf.
punkt 43 i "Report to the Danish Government on the visit to
Denmark carried out by the European Committee for the Pre-
vention of Torture and Inhuman or Degrading Treatment or Pu-
nishment (CPT) from 3 to 12 April 2019"? Spørgsmålet bedes
besvaret 2 dage før besvarelsen af REU alm. del - samrådsspm.
O.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende, og
hvortil jeg kan henholde mig:
”Det kan oplyses, at kriminalforsorgen tilstræber, at der etable-
res rumlig adskillelse, når toiletter er placeret i fængselsceller.
Der vil dog kunne forekomme fysiske og/eller sikkerhedsmæs-
sige forhold, der gør det vanskeligt eller umuligt at etablere en
sådan adskillelse i de eksisterende bygninger.
I nye fængselsbyggerier indrettes cellerne med et separat toilet i
tilknytning til cellen.
Kriminalforsorgen Hovedstaden, som Blegdamsvejens Arrest
hører under, har til Direktoratet for Kriminalforsorgen oplyst, at
det undersøges, om der kan ske en afskærmning af toiletterne,
som ikke påvirker belægssituationen. Kriminalforsorgen Ho-
vedstaden har ikke på nuværende tidspunkt et tidsperspektiv for
en sådan løsning, idet det bemærkes, at man påtænker at få det
undersøgt nærmere i indeværende år.
Direktoratet kan henholde sig til kriminalforsorgsområdets op-
lysninger”
2