Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2237236_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. september 2020
Straffuldbyrdelseskontoret
Joachim Slott Sørensen
2020-0030-3527
1372244
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 658 (Alm. del), som Fol-
ketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. januar 2020.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Nick Hækkerup
/
Katrine Busch
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 658: Spm. om at sikre, at alle indsatte i danske fængsler og arresthuse, herunder varetægtsfængslede, har adgang til en telefon, hvor samtaler evt. kan overvåges, hvis der er risiko for kollusion, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 658 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren sikre, at alle indsatte i danske fængsler og arre-
sthuse, herunder varetægtsfængslede, har adgang til en telefon,
hvor samtaler evt. kan overvåges, hvis der er risiko for kollu-
sion, jf. punkt 38 i "Report to the Danish Government on the
visit to Denmark carried out by the European Committee for the
Prevention of Torture and Inhuman or Degrading Treatment or
Punishment (CPT) from 3 to 12 April 2019"?
Spørgsmålet bedes besvaret 2 dage før besvarelsen af REU alm.
del - samrådsspm. O.”
Svar:
1.
I forhold til muligheden for at begrænse varetægtsarrestanters adgang til
telefon kan det oplyses, at i henhold til bekendtgørelse om ophold i varetægt
(varetægtsbekendtgørelsen) § 2, nr. 1 og 2, varetager Direktoratet for Kri-
minalforsorgen den centrale ledelse af gennemførelsen af ophold i vare-
tægtsfængsel. Det gælder dog med de begrænsninger, der følger af rettens
mulighed for at træffe bestemmelse om isolation efter retsplejelovens § 770
a-e, jf. varetægtsbekendtgørelsens § 4, og politiets mulighed for at fastsætte
begrænsninger i en varetægtsarrestants rettigheder efter bestemmelserne i
retsplejelovens §§ 771-773, jf. varetægtsbekendtgørelsens § 5.
I relation til varetægtsfængslede fremgår det af retsplejelovens § 770, at en
varetægtsfængslet alene er undergivet de indskrænkninger, som er nødven-
dige til sikring af varetægtsfængslingens øjemed eller opretholdelse af orden
og sikkerhed i varetægtsfængslet.
Det fremgår af Rigsadvokatmeddelelsens afsnit om brev- og besøgskontrol,
pkt. 2.1, at anklagemyndigheden efter drøftelse med politiet forud for frem-
stilling i grundlovsforhør skal vurdere, om den pågældende skal være un-
dergivet brev- og besøgskontrol i medfør af retsplejelovens §§ 771 og 772,
under en eventuel varetægtsfængsling.
Endvidere følger det af retsplejelovens § 773, at politiet kan foretage andre
begrænsninger i den varetægtsfængsledes rettigheder. Denne bestemmelse
kan således anvendes til at foretage begrænsninger i den varetægtsfængsle-
des brug af telefon. Endvidere følger det af bestemmelsen, at den varetægts-
fængslede kan forlange spørgsmålet om opretholdelsen af begrænsningen
forelagt retten til afgørelse.
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 658: Spm. om at sikre, at alle indsatte i danske fængsler og arresthuse, herunder varetægtsfængslede, har adgang til en telefon, hvor samtaler evt. kan overvåges, hvis der er risiko for kollusion, til justitsministeren
Reglerne om indgreb i den varetægtsfængsledes ret til at kommunikere med
omverdenen sikrer en passende balance mellem hensynet til den sigtede og
hensynet til efterforskningen. Jeg agter derfor ikke at tage skridt til at sikre,
at alle indsatte, herunder varetægtsfængslede, har adgang til telefon.
2.
For så vidt angår kriminalforsorgens adgang til at begrænse adgang til
telefon har Justitsministeriet til brug for besvarelsen af spørgsmålet herud-
over indhentet en udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har
oplyst følgende:
”For så vidt angår varetægtsfængslede fremgår det af § 72 i be-
kendtgørelse nr. 107 af 30. januar 2019, at en varetægtsarrestant
kan få tilladelse til at føre telefonsamtaler, såfremt forbindelse
gennem brevveksling ikke uden væsentlig ulempe kan afventes,
og i det omfang det er praktisk muligt. Det fremgår endvidere,
at politiet af hensyn til varetægtsfængslingens øjemed kan mod-
sætte sig, at en varetægtsarrestant fører telefonsamtaler, ligesom
kriminalforsorgen kan nægte en varetægtsarrestant at føre tele-
fonsamtaler, hvis det findes nødvendigt af ordens- eller sikker-
hedsmæssige hensyn. Telefonsamtaler påhøres eller aflyttes,
medmindre dette ikke findes nødvendigt ud fra ordens- eller sik-
kerhedsmæssige hensyn. Det fremgår herudover af bekendtgø-
relsens § 73, at anmodninger om at føre telefonsamtale med for-
svareren i almindelighed imødekommes. Disse samtaler påhøres
eller aflyttes ikke.
For så vidt angår afsonere fremgår det af straffuldbyrdelseslo-
vens § 57, stk. 1, at en indsat har ret til at føre telefonsamtaler i
det omfang, det er praktisk muligt. Adgangen til at føre telefon-
samtaler kan dog nægtes, hvis dette findes nødvendigt af ordens-
eller sikkerhedsmæssige hensyn, af hensyn til kriminalforsor-
gens indsats mod radikalisering og ekstremisme, af hensyn til at
forebygge kriminalitet eller af hensyn til beskyttelse af den foru-
rettede ved lovovertrædelsen, jf. § 57, stk. 2.
I bekendtgørelse nr. 111 af 30. marts 2019 om adgangen til at
telefonere for indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i
kriminalforsorgens institutioner (telefonbekendtgørelsen), er
der fastsat nærmere regler om adgangen til telefoni for de ind-
satte.
I de åbne fængsler foretager de indsatte typisk deres telefo-
nopkald fra eget opholdsrum ved hjælp af mobiltelefoner, som
er fastgjort i opholdsrummet. De indsatte lejer disse mobiltele-
foner af kriminalforsorgen og anvender eget simkort eller beta-
lingskort i telefonen.
For lukkede fængsler og Københavns Fængsler gælder der sær-
lige regler om kontrol i form af bl.a. aflytning af de indsattes
telefonsamtaler. I disse fængslers afsoningsafdelinger med al-
3
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 658: Spm. om at sikre, at alle indsatte i danske fængsler og arresthuse, herunder varetægtsfængslede, har adgang til en telefon, hvor samtaler evt. kan overvåges, hvis der er risiko for kollusion, til justitsministeren
mindeligt fællesskab kan de indsattes ret til at føre telefonsam-
taler gennemføres ved, at den enkelte indsatte får generel tilla-
delse til at telefonere til 10 telefonindehavere, jf. telefonbe-
kendtgørelsens §§ 11-13. Sådanne samtaler optages med hen-
blik på senere kontrol. Det fremgår således af bekendtgørelsens
§ 14, stk. 1, at kriminalforsorgen skal foretage hyppig stikprø-
vevis kontrol af disse telefonsamtaler, eller i øvrigt hvis dette
konkret findes nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige
grunde eller af hensyn til beskyttelse af den forurettede ved lo-
vovertrædelsen. Kontrollen sker ved, at personale efterfølgende
lytter til den optagne telefonsamtale.”
Reglerne for indsattes adgang til telefonering afhænger således af, i hvilket
regime den indsatte afsoner. Jeg mener, at dette er hensigtsmæssigt, og at
reglerne derfor ikke bør ændres.
4