Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2237668_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. september 2020
Straffuldbyrdelseskontoret
Joachim Slott Sørensen
2020-0030-3520
1372230
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 655 (Alm. del), som Fol-
ketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. januar 2020.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Nick Hækkerup
/
Lars Solskov Lind
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 655: Spm. om ministerens kommentar til, at de varetægtsfængledes andel af den samlede population i danske arresthuse og fængsler med 40,5 procent pr. 1. januar 2019 var høj efter international målestok, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 655 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Hvad er ministerens kommentar til, at de varetægtsfængledes
andel af den samlede population i danske arresthuse og fængsler
med 40,5 procent pr. 1. januar 2019 var høj efter international
målestok, og at dette ifølge punkt 29 i "Report to the Danish
Government on the visit to Denmark carried out by the Euro-
pean Committee for the Prevention of Torture and Inhuman or
Degrading Treatment or Punishment (CPT) from 3 to 12 April
2019" indikerer en for udbredt brug af varetægtsfængsling i
Danmark? Spørgsmålet bedes besvaret 2 dage før besvarelsen
af REU alm. del - samrådsspm. O.”
Svar:
Det følger af retsplejelovens § 764, stk. 1, 1. pkt., at det efter anmodning fra
anklagemyndigheden er retten, der afgør, om sigtede skal varetægtsfængs-
les.
De nærmere betingelser for varetægtsfængsling fremgår af retsplejelovens
§ 762. Det fremgår bl.a. af bestemmelsen, at der alene kan ske varetægts-
fængsling, når der er begrundet mistanke om, at en sigtet har begået en lo-
vovertrædelse, som er undergivet offentlig påtale, såfremt lovovertrædelsen
efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder. Derudover skal en af
de betingelser, som fremgår af § 762, stk. 1, nr. 1-3, være opfyldt, eller for-
holdet skal være omfattet af § 762, stk. 2.
Endvidere følger det af retsplejelovens § 762, stk. 3, at varetægtsfængslin-
gen skal udgøre en proportional foranstaltning, og at varetægtsfængsling
ikke kan anvendes, hvis overtrædelsen kan ventes at ville medføre straf af
bøde eller fængsel i højst 30 dage.
Derudover følger det af retsplejelovens § 765, stk. 1, at hvis betingelserne
for anvendelse af varetægtsfængsling er til stede, men varetægtsfængslin-
gens øjemed kan opnås ved mindre indgribende foranstaltninger, træffer ret-
ten, hvis sigtede samtykker heri, i stedet for varetægtsfængsling bestem-
melse derom.
De krav, der findes i retsplejeloven for anvendelse af varetægtsfængsling,
er efter min opfattelse tilstrækkeligt restriktive og afbalancerede, idet reg-
lerne tager behørigt hensyn til sigtedes rettigheder. Jeg mener derfor ikke,
at der er behov for ændre på betingelserne.
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 655: Spm. om ministerens kommentar til, at de varetægtsfængledes andel af den samlede population i danske arresthuse og fængsler med 40,5 procent pr. 1. januar 2019 var høj efter international målestok, til justitsministeren
Endelig kan jeg oplyse, at jeg den 25. september 2019 orienterede Folketin-
gets Retsudvalg om Rigsadvokatens årlige redegørelse om anvendelsen af
langvarige varetægtsfængslinger for 2018 (REU 2018-19, 2. samling, Alm.
del, bilag 113). Det fremgår heraf, at anklagemyndigheden løbende har fo-
kus på, at varetægtsfængslingerne ikke bliver længere end højst nødvendigt.
3