Folketingets Retsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 804
Doknr.
199209
Dato
06-02-2020
Folketingets Retsudvalg har d. 15. januar 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 635 (alm.
del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål nr. 635:
”Vil ministeren redegøre for, hvorfor adressebeskyttelse automatisk bortfalder efter et
år, idet dette kan være et problem for f.eks. stalkingofre eller bandemedlemmer i et
exit-forløb?”
Svar:
Efter CPR-lovens § 28, stk. 1, har enhver ret til ved henvendelse til sin bopælskommu-
ne at få registreret navne- og adressebeskyttelse i CPR, således at vedkommende navn
og adresse som udgangspunkt ikke må videregives til private.
Beskyttelsen bortfalder efter et år, medmindre vedkommende ønsker et tidligere bort-
fald eller kommunen finder, at helt særlige forhold berettiger til en beskyttelse for
længere tid end ét år
–
eventuelt tidsubegrænset. Det kan være relevant for stalkingof-
re eller bandemedlemmer i et exit-forløb.
At beskyttelsen som udgangspunkt bortfalder efter ét år, er udtryk for en afvejning af
forskellige hensyn. På den ene side hensynet til, at enhver person uden nærmere be-
grundelse kan opnå navn- og adressebeskyttelse i CPR. På den anden side hensynet til,
at CPR bedst muligt kan fungere efter sit formål; nemlig som grunddataregister at
levere bl.a. navne- og adresseoplysninger til offentlige myndigheder og private og
dermed bidrage til en effektiv digital infrastruktur og administration.
Hvis vedkommende ved udløbet af beskyttelsesperioden selv ønsker beskyttelsen for-
nyet, er der ikke noget til hinder herfor, men vedkommende får anledning til at gøre
sig overvejelser om, hvorvidt det er relevant at have navne- og adressebeskyttelse.
Jeg synes, at CPR-lovens regler om navne- og adressebeskyttelse repræsenterer en
passende afvejning af de forskellige hensyn og lægger i den forbindelse også vægt på,
at CPR-loven tillige indeholder regler om særlig adressebeskyttelse, jf. CPR-lovens § 6,
stk. 6-8.
Særlig adressebeskyttelse indebærer, at en persons adresse slet ikke registreres i CPR
og således ikke herfra videreformidles til private og de mange systemer, som aftager
data fra CPR. Det er politiet, som træffer afgørelse om særlig adressebeskyttelse, hvor-
efter kommunen registrerer den pågældende person i CPR som værende uden fast
bopæl i kommunen.