REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 630: Spm. om kommentar til artiklen Danmark får igen igen kritik for bæltefikseringer og indsattes rettigheder dr.dk den 7. januar 2020, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

1. september 2020

Straffuldbyrdelseskontoret

Joachim Slott Sørensen

2020-0030-3440

1364911

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 630 (Alm. del), som Fol-

ketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. januar 2020.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Katrine Busch

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 630: Spm. om kommentar til artiklen Danmark får igen igen kritik for bæltefikseringer og indsattes rettigheder dr.dk den 7. januar 2020, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 630 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren kommentere artiklen "Danmark får igen igen

kritik for bæltefikseringer og indsattes rettigheder" dr.dk den 7.

januar 2020, og redegøre for, hvordan ministerens forholder sig

til, at Danmark for tredje gang får kritik fra Europarådets Tor-

turkomite for bæltefiksering og anvendelse af sikringscelle i

Kriminalforsorgen? Spørgsmålet bedes besvaret 2 dage før be-

svarelsen af REU alm. del - samrådsspm. O.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet en ud-

talelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende, og

hvortil jeg kan henholde mig:

”Anbringelse i sikringscelle, herunder fiksering med bælte, er

en af de mest indgribende foranstaltninger, der kan anvendes

overfor indsatte, og må ifølge straffuldbyrdelseslovens § 66 kun

anvendes, hvis det er nødvendigt for at afværge truende vold el-

ler overvinde voldsom modstand eller hindre selvmord eller an-

den selvbeskadigelse.

Det følger endvidere af samme bestemmelse i straffuldbyrdel-

sesloven, at anbringelse i sikringscelle skal ske så skånsomt som

muligt og for det kortest mulige tidsrum. En bæltefikseret indsat

skal have fast vagt, hvilket betyder, at der udpeges en fængsels-

betjent, som ikke må have andre arbejdsopgaver end at tage sig

af den fikserede indsatte. Ved tvangsfiksering af en indsat i sik-

ringscelle skal institutionen straks anmode en læge om at fore-

tage tilsyn med den indsatte.

Da der er tale om en meget indgribende foranstaltning, har ind-

satte, som er anbragt i sikringscelle, herunder med fiksering, ad-

gang til at klage til Direktoratet for Kriminalforsorgen over af-

gørelsen.

Der henvises i artiklen fra dr.dk den 7. januar 2020 til, at Euro-

parådets Torturkomite har anbefalet de danske myndigheder at

stoppe med brugen af fiksering i forbindelse med sikringscelle i

fængslerne.

Direktoratet for Kriminalforsorgen kan i relation hertil oplyse,

at det er direktoratets vurdering, at det ikke helt vil kunne und-

gås at anbringe indsatte i sikringscelle. Der er imidlertid løbende

fokus på at begrænse antallet af sikringscelleanbringelser mest

muligt, herunder anvendelsen af fiksering.

I den forbindelse kan det oplyses, at der efter en intern forvalt-

ningsrevision i 2018 blev udarbejdet en tjekliste, der i kort og

let forståelig form gennemgår regler for sagsbehandlingen ved-

rørende anbringelse i sikringscelle. Der er efterfølgende gen-

nemført undervisning af personalet med særligt fokus på doku-

mentation af varigheden af anbringelsen og fiksering.

Kriminalforsorgens institutioner er endvidere i august 2018 på

baggrund af en konkret sag vedrørende et dødsfald i forbindelse

med anbringelse i sikringscelle med fiksering – omtalt i besva-

relsen af spørgsmål nr. 496 af 19. marts 2018 fra Folketingets

Udlændinge- og Integrationsudvalg – blevet vejledt om, hvor-

dan risikoen for blodpropper som følge af længerevarende fik-

sering kan forebygges.

Herudover er der lokalt i institutionerne et særligt ledelsesfokus

på sikringscelleanbringelse, idet det som udgangspunkt er en en-

hedschef eller en enhedsleder, der er ansvarlig for sikringscelle-

anbringelsen, ligesom direktoratet gennemgår alle sager, hvor

en indsat har været anbragt i sikringscelle med fiksering i over

24 timer.

Som det fremgår, er der i kriminalforsorgen således generelt en

stor opmærksomhed rettet mod begrænsning i brugen af sik-

ringscelle, og kriminalforsorgen vil fortsat nøje følge udviklin-

gen på området og iværksætte relevante initiativer, såfremt det

skønnes nødvendigt.”