REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 594: Spm. om ministeren vil nedsætte et udvalg, der skal komme med forslag til at reformere rusmiddelområdet, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

20. februar 2020

Strafferetskontoret

Rebekka Have Enevold-

sen

2020-0030-3407

1358542

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 594 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. januar 2020. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 594: Spm. om ministeren vil nedsætte et udvalg, der skal komme med forslag til at reformere rusmiddelområdet, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 594 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren, ligesom Norge, nedsætte et udvalg, der skal

komme med forslag til at reformere rusmiddelområdet, og vil

ministeren ligeledes kommentere forslagene fra det norske ud-

valg, jf. udredningen ”Rusreform – fra straff til hjelp”, NOU

2019:26?”

Svar:

Den 23. marts 2018 nedsatte den norske regering et udvalg, som fik til

opgave at forberede en gennemførelse af regeringens rusmiddelreform,

hvorefter samfundets reaktion på brug og besiddelse af euforiserende stof-

fer til eget brug skal overføres fra justitsvæsnet til sundhedsvæsnet.

Udvalget har afgivet sin betænkning den 19. december 2019. Det fremgår

bl.a. af betænkningen, at udvalget foreslår en model, hvorefter brug og be-

siddelse af euforiserende stoffer i en begrænset mængde til eget brug fortsat

skal være ulovlig, men i stedet for at udløse en strafferetlig sanktion skal be-

siddelsen udløse en mødepligt for pågældende til misbrugsrådgivning hos

kommunen.

Udvalget har ikke fundet grundlag for at undtage bestemte typer narkotika,

og den foreslåede model vil derfor omfatte de stoffer, som til enhver tid om-

fattes af definitionen ”narkotika” i den norske lægemiddellovs § 22.

Jeg mener, at besiddelse af euforiserende stoffer – også til eget forbrug –

skal have strafferetlige konsekvenser. Vi skal ikke acceptere, at brugen af

euforiserende stoffer bliver almindeligt i det danske samfund. For det er

hverken samfundet eller misbrugerne tjent med.

Desuden kan en strafferetlig sanktion forhåbentlig medvirke til at begrænse

et eksperimenterende forbrug af euforiserende stoffer – herunder blandt

unge mennesker – og dermed beskytte befolkningen mod stoffernes skade-

og følgevirkninger.

Samtidig er jeg selvfølgelig meget opmærksom på, at det er vigtigt, at per-

soner, der besidder euforiserende stoffer, har mulighed for at modtage hjælp

og behandling for et stofmisbrug, og at vi som samfund tager hånd om den

gruppe af særligt udsatte misbrugere, som allerede er stærkt afhængige af

euforiserende stoffer.

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 594: Spm. om ministeren vil nedsætte et udvalg, der skal komme med forslag til at reformere rusmiddelområdet, til justitsministeren

Derfor har vi også i dag en lovgivning, som tager højde for dette.

Det følger af servicelovens § 101, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal til-

byde social behandling til personer med et stofmisbrug, ligesom det følger

af lovens § 101, stk. 4, at et sådant tilbud skal iværksættes senest 14 dage

efter, at den pågældende retter henvendelse til kommunen.

For så vidt angår særligt udsatte misbrugere har politiet desuden efter § 3,

stk. 1, i lov om euforiserende stoffer mulighed for at give en advarsel i ste-

det for en bøde, hvis sociale forhold taler for det, og hvis besiddelsen af stof-

fet til eget brug er et udslag af en stærk afhængighed som følge af et læn-

gere og vedvarende misbrug af euforiserende stoffer.

Hvis en person med et stofmisbrugsproblem bliver anbragt i en af kriminal-

forsorgens institutioner som led i varetægtsfængsling eller afsoning af en

dom, har den pågældende mulighed for at få både medicinsk og social mis-

brugsbehandling.

I den forbindelse kan jeg nævne, at Justitsministeriet den 29. januar 2020

har sendt et lovforslag i høring, der målrettet skal styrke og udvide det nu-

værende tilbud om social misbrugsbehandling i landets arresthuse. Den nye

ordning skal sikre, at indsatte i arresthusene fremover kan tilbydes en mere

intensiv social misbrugsbehandling, der bl.a. indeholder gruppeterapi, pæ-

dagogiske aktiviteter, kognitiv terapi og undervisning.

Derudover er formålet med lovforslaget at foretage en generel styrkelse af

koordineringen af det fortsatte sociale behandlingsforløb mod misbrug, uan-

set om behandlingen skal fortsætte i kommunalt regi ved løsladelse eller

fortsætte efter overførsel fra arresthus til fængsel.