Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2160342_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
10. marts 2020
HR-kontoret
Louise Nielsen
2020-0030-3404
1381879
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 591 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. januar 2020. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Michelle Argir Simonsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 591: Spm. om, hvilke overvejelser, herunder ekstern rådgivning, der ligger til grund for, at den pågældende medarbejders ansættelsesforhold ikke blev ophævet, men derimod opsagt med fuld løn i opsigelsesperioden og oven i købet udbetalt som et engangsbeløb til den hjemsendte medarbejder, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 591 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af REU alm. del –
spm. 484 oplyse, hvilke overvejelser, herunder ekstern rådgiv-
ning, der ligger til grund for, at den pågældende medarbejders
ansættelsesforhold ikke blev ophævet, men derimod opsagt med
fuld løn i opsigelsesperioden og oven i købet udbetalt som et
engangsbeløb til den hjemsendte medarbejder? Vil ministeren
desuden fremsende den indgåede ”fratrædelsesaftale”.
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Ud fra de oplysninger, som Rigspolitiet havde kendskab til på
daværende tidspunkt, fandt Rigspolitiet, at der forelå mislighol-
delse af den tidligere afdelingschefs ansættelsesforhold. Det
skyldes, at Rigspolitiet havde konstateret, at der var betydelige
mangler og svagheder i forretningsgangene og de interne kon-
troller i forbindelse med håndteringen af udbuds- og indkøbs-
området. Det var på den baggrund Rigspolitiets vurdering, at
den tidligere afdelingschef som chef for udbuds- og indkøbsom-
rådet ikke havde varetaget og forvaltet sit område på betryg-
gende vis eller efter reglerne. Den misligholdelse gjorde, at det
i februar 2017 blev vurderet, at det ikke længere var muligt at
have den tidligere afdelingschef ansat.
Rigspolitiet vurderede på den baggrund i februar 2017, at det
var mest hensigtsmæssigt at indgå en fratrædelsesaftale med den
tidligere afdelingschef. En sådan fratrædelsesaftale blev indgået
den 3. februar 2017. Rigspolitiet havde forinden rådgivet sig
med både Kammeradvokaten og den daværende Modernise-
ringsstyrelse.
Det bemærkes i den forbindelse, at Rigspolitiet på tidspunktet
for indgåelse af fratrædelsesaftalen i februar 2017 ikke var i be-
siddelse af oplysninger, der gav anledning til at tro, at der forelå
en så væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet, at det
kunne begrunde en bortvisning. Rigspolitiet modtog således
først den 9. marts 2017 oplysninger fra en navngiven kilde om
et muligt strafbart forhold. Fratrædelsesaftalen blev altså ind-
gået, før Rigspolitiet fik mistanke om et muligt strafbart forhold.
Endelig kan Rigspolitiet oplyse, at Rigspolitiet den 9. januar
2020 fremsatte et tilbagebetalingskrav over for den tidligere af-
delingschef vedrørende hendes løn i opsigelsesperioden samt
fratrædelsesbeløbet. Den tidligere afdelingschef har meddelt
Rigspolitiet, at hun ikke vil tilbagebetale beløbet, hvorfor Rigs-
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 591: Spm. om, hvilke overvejelser, herunder ekstern rådgivning, der ligger til grund for, at den pågældende medarbejders ansættelsesforhold ikke blev ophævet, men derimod opsagt med fuld løn i opsigelsesperioden og oven i købet udbetalt som et engangsbeløb til den hjemsendte medarbejder, til justitsministeren
politiet har udtaget stævning mod hende med krav om tilbage-
betaling.”
Fratrædelsesaftale af den 3. februar 2017 mellem Rigspolitiet og den tidli-
gere afdelingschef vedlægges besvarelsen som bilag. Det bemærkes, at den
tidligere afdelingschef som en del af fratrædelsesaftalen fik stillet 50.000 kr.
til rådighed til et outplacementforløb. Den tidligere afdelingschef ses dog
ikke at have benyttet sig af et sådant forløb.
Jeg kan i øvrigt henvise til Justitsministeriets skriftlige orientering af Folke-
tingets Retsudvalg den 10. januar 2020.
3