Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2173293_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. april 2020
Strafferetskontoret
Rebekka Have Enevold-
sen
2020-0030-3399
1355356
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 567 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. januar 2020. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Maria Holm
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 567: Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 14/11-19 fra Rejsearbejdere.dk v/Hans Erik Meyer, om voldskriminalitet, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 567 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere henvendelse af 14/11-19 fra Rej-
searbejdere.dk v/Hans Erik Meyer, om voldskriminalitet, jf.
REU alm. del – bilag 85?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har forstået henvendelsen fra Rejsearbejdere.dk således,
at der med henvisning til tidligere henvendelser ønskes svar på, hvorfor pe-
berspray ikke må besiddes i det offentlige rum uden tilladelse fra politiet.
Endvidere ønskes det oplyst, hvad forskellen er på staffelovens § 244 (sim-
pel vold) og § 245 (grov vold). Herudover ønskes det oplyst, hvad årsagen
til den faldende gadekriminalitet i Tyskland er.
2.
Foreningen Rejsearbejdere.dk anførte i foreningens henvendelser af hen-
holdsvis 7. og 14. november 2018 til lovforslag L 83 om ændring af lov om
våben og eksplosivstoffer (delvis lovliggørelse af peberspray) bl.a., at lov-
forslaget ikke ville øge trygheden blandt almindelige borgere, da ordningen
ikke giver mulighed for at medbringe peberspray i det offentlige rum uden
forudgående tilladelse fra politiet. Foreningen foreslog, at pensionister og
teenagere, som er utrygge ved at gå ud om aftenen, skulle omfattes af tilla-
delsesordningen.
Efter den nuværende ordning kan personer over 18 år erhverve peberspray
og besidde peberspray i eget hjem. Herudover kan personer med særligt be-
hov for beskyttelse, f.eks. personer, som vurderes at være i risiko for over-
fald i forbindelse med æresrelaterede konflikter, samlivsrelaterede konflik-
ter eller stalking, af politiet meddeles tilladelse til at bære peberspray i det
offentlige rum. Baggrunden herfor er, at Justitsministeriet vurderede, at en
generelt større udbredelse af peberspray vil kunne føre til en eskalering af
voldsniveauet og til, at tærsklen for, hvornår peberspray anvendes, ville
falde. Da der er tale om en begrænset gruppe, var det vurderingen, at tilla-
delsesordningen ikke ville medføre en vid udbredelse af peberspray i det
offentlige rum.
Som det fremgår af mine besvarelser af 4. november 2019 af spørgsmål nr.
38 (Alm. del) og af 3. februar 2020 af spørgsmål nr. 623 (Alm. del) fra Fol-
ketingets Retsudvalg, har jeg besluttet at se på, hvilke konsekvenser peber-
sprayordningen har haft, med henblik på at træffe beslutning om ordningens
fremtidige indretning eller beståen. Justitsministeriet har derfor iværksat en
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 567: Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 14/11-19 fra Rejsearbejdere.dk v/Hans Erik Meyer, om voldskriminalitet, til justitsministeren
høring af relevante parter, herunder Rigspolitiet og Rigsadvokaten, med
henblik på at indhente erfaringer med anvendelsen af ordningen.
Jeg forventer, at vurderingen af ordningen vil være klar senest i juni 2020.
Når vurderingen foreligger, vil der blive taget stilling til, om der er behov
for tilpasninger af ordningen.
3.
Straffelovens § 244 kriminaliserer simpel vold. Det følger af bestemmel-
sen, at den, som øver vold mod eller på en anden måde angriber en andens
legeme, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år, jf. § 244, stk. 1. Som
eksempel fra retspraksis kan bl.a. nævnes slag med flad eller knyttet hånd.
Såfremt forhold omfattet af stk. 1 begås gentagne gange over en periode af
en person i eller nært knyttet til den forurettedes husstand, uden at forholdet
er omfattet af § 245, kan straffen stige til fængsel indtil 6 år jf. § 244, stk. 2.
Straffelovens § 245 stk. 1, kriminaliserer grov vold. Det følger af straffe-
lovens § 245, stk. 1, at den, der udøver et legemsangreb af særligt rå, brutal
eller farlig karakter eller gør sig skyldig i mishandling, straffes med fængsel
indtil 6 år. Har et sådant legemsangreb haft betydelig skade på legeme eller
helbred til følge, skal dette betragtes som en særligt skærpende omstændig-
hed. Som eksempler fra retspraksis kan bl.a. nævnes angreb med stikvåben
eller tunge redskaber. Derudover følger det at bestemmelsen stk. 2, at den,
der uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde, tilføjer en anden person skade på
legeme eller helbred, straffes med fængsel indtil 6 år.
4.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet oplysninger fra
Forbundskriminalpolitiet i Tyskland via Udenrigsministeriet om omfanget
af gadekriminalitet i Tyskland.
Forbundskriminalpolitiet har oplyst, at gadekriminaliteten generelt har væ-
ret faldende. I perioden fra 2017-2018 har især tilbagegangen af tyveri fra
og af motorkøretøjer, tasketyveri og såkaldt øvrig beskadigelse på gader,
veje og pladser været udslagsgivende i statistikkerne.
Forbundskriminalpolitiet har oplyst, at der ikke er en entydig forklaring på
tilbagegangen i gadekriminalitet. Dette skyldes bl.a., at tallene er akkumu-
leret fra alle 16 tyske delstater, hvor forholdene kan variere.
I Forbundskriminalpolitiet har man oplyst, at
mulige
forklaringer på tilba-
gegangen i den økonomiske gadekriminalitet bl.a. kan være optrævling af
en organiseret tyvebande i München (særligt taskerøverier), præventivt ar-
3
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 567: Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 14/11-19 fra Rejsearbejdere.dk v/Hans Erik Meyer, om voldskriminalitet, til justitsministeren
bejde og synligt politi på f.eks. markeder og festivaler (særligt tasketyve-
rier), styrket samarbejde på delstatsniveau og med udlandet for så vidt angår
biltyverier eller færre anmeldelser.
3