Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2141776_0001.png
Folketingets Retsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
28. januar 2020
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 548 alm. del stillet af Retsudvalget den 2.
januar 2020 efter ønske fra Peter Skaarup (DF)
Spørgsmål:
Vil regeringen sikre, at det fremover kun er tilladt at affyre fyrværkeri
nytårsaften, og at salgsperioden for fyrværkeri indskrænkes markant?
Svar:
Sikkerhedsstyrelsen, som hører under Erhvervsministeriet, er ansvarlig
myndighed på fyrværkeriområdet. Jeg har derfor bedt Sikkerhedsstyrel-
sen redegøre for salgs- og affyringsperioden af fyrværkeri.
Sikkerhedsstyrelsen oplyser følgende:
”I
Danmark har vi tradition for, at nytåret fejres med fyrværkeri på
himlen. På nuværende tidspunkt indebærer dette, at private har mulig-
hed for at affyre deres indkøbte fyrværkeri i en begrænset periode.
Grundlæggende skal fyrværkerireglerne skabe tryghed for alle samtidig
med, at reglerne også skal give mulighed for, at nytåret kan fejres an-
svarligt med fyrværkeri på himlen.
Fyrværkeriloven blev senest ændret i 2014. Før lovændringen var det
mulig, som privatperson, at købe fyrværkeri i perioden 1. december til
31. december. Efter lovændringen blev salgsperioden indskrænket, så-
ledes at fyrværkeri nu kan købes i perioden 15. december til 31. decem-
ber. Ligeledes blev affyringsperioden indskrænket
hvor der førhen
kunne affyres fyrværkeri i perioden 1. december til og med 5. januar,
indskrænkede lovændringen denne periode til 27. december til og med
1. januar.
Årsagen til at der i dag er forskel på salgs- og affyringsperioden skyl-
des, at forskellige hensyn skal balanceres. Salgsperioden fra 15. decem-
ber giver forbrugerne gode og fleksible muligheder for at købe fyrvær-
keri. Salgsperioden er ligeledes fastlagt af hensyn til de erhvervsdri-
vende på salgsstederne, som skal leve op til en række sikkerhedsmæs-
sige krav om fx opbevaring og transport. Med den længere salgsperiode
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 548: Spm. om regeringen vil sikre, at det fremover kun er tilladt at affyre fyrværkeri nytårsaften, til erhvervsministeren
er der en større logistisk fleksibilitet, fx med mulighed for løbende la-
geropfyldning på salgsstederne. Salgsperioden tager således hensyn til
både forbrugerne og de erhvervsdrivende.
Baggrunden for, at man i 2014 indskrænkede affyringsperioden var ikke
mindst af hensyn til de personer og dyr, der føler sig generet af fyrvær-
keri. Med lovændringen forsøgte man at skabe en bedre balance mellem
på den ene side hensynet til dem, der føler sig generet af fyrværkeri,
såvel som dem, der på den anden side glædes ved at fejre nytåret med
fyrværkeri på himlen.”
På baggrund af urolighederne på bl.a. Nørrebro op mod fyrværkerisæ-
sonen 2019/2020, hvor tilfældigt forbipasserende og beredskabsfolk
blev beskudt med fyrværkeri, har jeg bedt Sikkerhedsstyrelsen om at
udarbejde en evaluering af det netop afholdte nytår, herunder eventuelle
forslag til indgreb på fyrværkeriområdet.
Som minister på området vil jeg gerne understrege, at vi i Danmark har
tradition for at fejre nytåret med fyrværkeri. Det er en festlighed, som
mange danskere værdsætter, og sådan skal det også være fremadrettet -
uanset visse problemer af visse typer. Jeg mener, at fyrværkerireglerne
først og fremmest skal skabe tryghed for alle samtidig med, at reglerne
også skal give mulighed for, at nytåret kan fejres med fyrværkeri på
himlen.
Når evalueringen fra Sikkerhedsstyrelsen foreligger, vil vi i regeringen
tage stilling til fyrværkeriområdet. Denne evaluering forventes afsluttet
med udgangen af februar 2020.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
2