REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 544: Spm. om ministeren oplyse antallet af uledsagede udgange i Kriminalforsorgen over de seneste fem år opgjort i absolutte tal og i procent i forhold til antallet af indsatte m.v., til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

29. januar 2020

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Helene Fussing Clausen

2020-0030-3343

1350662

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 544 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 2. januar 2020. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Lars Solskov Lind

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 544: Spm. om ministeren oplyse antallet af uledsagede udgange i Kriminalforsorgen over de seneste fem år opgjort i absolutte tal og i procent i forhold til antallet af indsatte m.v., til justitsministeren

Spørgsmål nr. 544 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren i forlængelse af svar på spørgsmål 414 (REU,

alm. del) oplyse følgende:

• antallet af uledsagede udgange i Kriminalforsorgen over de se-

neste fem år opgjort i absolutte tal og i procent i forhold til an-

tallet af indsatte,

• antallet af uledsagede weekendudgange i Kriminalforsorgen

over de seneste fem år opgjort i absolutte tal og i procent i for-

hold til antallet af indsatte,

• antallet af afslag på ledsagede og uledsagede udgange i Krimi-

nalforsorgen over de seneste fem år opgjort i absolutte tal og i

procent i forhold til antallet af indsatte,

• kommentere udviklingen i udgange og de væsentligste sam-

menhænge til prøveløsladelserne, derunder deres mulige betyd-

ning for resocialisering og forebyggelse af ny kriminalitet?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-

talelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:

”1. På baggrund af data, som er hentet fra kriminalforsorgens

statistiksystem den 6. januar 2020, har Direktoratet for Krimi-

nalforsorgen udarbejdet nedenstående tabel med tal for antal

indsatte, antal uledsagede udgange og antal uledsagede udgange

i procent af belæg (antal udgange pr. 100 indsatte i gennemsnit-

ligt dagligt belæg).

Antal uledsagede

Gennemsnitlig daglige udgange

fra

antal indsatte i fængsler fængsler og arrest-

og arresthuse

huse

3.738,4

29.320

3.449,9

33.683

3.420,5

38.825

3.421,6

47.895

3.784,4

53.054

År

2018

2017

2016

2015

2014

Antal uledsagede udgange

pr. 100 indsatte i gennem-

snitligt dagligt belæg

784,3

976,3

1.135,1

1.399,8

1.401,9

Kilde: Data er hentet fra kriminalforsorgens statistiksystem den 6.1.2020.

På baggrund af data, som er hentet fra kriminalforsorgens sta-

tistiksystem den 6. januar 2020, har Direktoratet for Kriminal-

forsorgen udarbejdet nedenstående tabel med tal for antal ind-

satte, antal uledsagede udgange til besøg hos familie og antal

uledsagede udgange til besøg hos familie i procent af belæg (an-

tal udgange pr. 100 indsatte i gennemsnitligt dagligt belæg). Der

er tale om alle former for uledsagede udgange til besøg hos fa-

milie uanset varigheden, idet det ikke er muligt at underopdele

disse udgange yderligere, herunder i weekendudgange.

Antal uledsagede

udgange

fra

Gennemsnitlig daglige fængsler og arrest-

antal indsatte i fængsler huse – besøg hos

og arresthuse

familie

3.738,4

8.925

3.449,9

9.259

3.420,5

10.168

3.421,6

11.427

3.784,4

12.754

År

2018

2017

2016

2015

2014

Antal uledsagede udgange

(besøg hos familie) pr. 100

indsatte i gennemsnitligt

dagligt belæg

238,7

268,4

297,3

334,0

337,0

Kilde: Data er hentet fra kriminalforsorgens statistiksystem den 6.1.2020.

Kriminalforsorgens statistiksystem indeholder ikke oplysnin-

ger om antallet af afslag på ledsagede og uledsagede udgange,

da der ikke i kriminalforsorgens klientsystem foretages en sy-

stematisk registrering af afslag, herunder begrundelser for af-

slag, som ville kunne danne et datamæssigt grundlag for sådan

en opgørelse.

Det fremgår af tabellerne ovenfor, at der i løbet af de seneste

fem år er sket et fald i antallet af uledsagede udgange, herunder

uledsagede udgange til besøg hos familien. Årsagen til dette fald

kan bl.a. skyldes, at der i perioden 2014-2018, som spørgsmålet

vedrører, er sket flere skærpelser af regler og praksis for udgang.

Således blev der den 1. juli 2014 – som en del af bandepakke 2

– indsat en ny bestemmelse i straffuldbyrdelsesloven, hvorefter

udgang ikke kan finde sted, hvis den dømte af politiet skønnes

af have tilknytning til en gruppe af personer, som er aktivt in-

volveret i en verserende voldelig konflikt med en anden gruppe

af personer, og politiet oplyser, at der inden for den gruppe, som

den dømte skønnes at have tilknytning til, som led i konflikten

enten er anvendt skydevåben eller er anvendt våben eller eks-

plosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er

egnet til at forvolde betydelig skade, eller er begået brandstif-

telse omfattet af straffelovens § 180.

Hvis disse betingelser er til stede, vil det føre til, at udgang næg-

tes eller at en tidligere truffen afgørelse herom ikke kan effek-

tueres. Det gælder, uanset at de almindelige betingelser for ud-

gang i øvrigt måtte være opfyldt.

Den 1. august 2016 blev der – som led i en styrket indsats mod

mobiltelefoner i fængsler mv. – indsat en ny bestemmelse i

straffuldbyrdelsesloven, hvorefter en indsat, der ikendes disci-

plinærstraf for overtrædelse af forbuddet mod mobiltelefoner i

kriminalforsorgens institutioner, vil blive afskåret fra at få ud-

gang i en periode på tre måneder, uanset om forholdet konkret

giver anledning til at antage, at den indsatte vil misbruge en ud-

gangstilladelse, og uanset om overtrædelsen udgør et strafbart

forhold eller alene kan medføre disciplinærstraf. Der kan dog

undtagelsesvis gives tilladelse til udgang, hvis helt særlige om-

stændigheder taler derfor.

Den 15. september 2018 blev der – som led i flerårsaftalen for

kriminalforsorgen 2018-2021 – indført skærpede sanktioner ved

udgangsmisbrug, hvis den dømte misbruger en udgang til at

undvige eller begå ny kriminalitet. Der blev bl.a. indført mar-

kant længere udgangskarantæner, ligesom regler og praksis over

for indsatte, der gentagne gange har misbrugt en udgangstilla-

delse, blev skærpet, således at disse indsatte kun undtagelsesvis

kan få tilladelse til uledsaget udgang og som udgangspunkt først

i slutningen af afsoningen og med vilkår om at blive på udgangs-

adressen.

Som det fremgår af besvarelsen af 19. december 2019 af spørgs-

mål nr. 414 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg om antal

ledsagede udgange i Kriminalforsorgen over de seneste fem år,

er der omvendt sket en stigning i antallet af ledsagede udgange

i perioden 2014-2017. I 2018 falder antallet af ledsagede ud-

gange imidlertid, hvilket kan være et enkelt års udsving og ikke

en tendens.

Udgang er forudsat som et regelmæssigt led i fuldbyrdelsen

af fængselsstraf. Der er således en formodning for, at indsatte

under afsoning får udgang. Udgang er med til at give den ind-

satte mulighed for at bevare tilknytningen til sin familie, hvilket

medvirker til at begrænse risikoen for, at den indsatte begår ny

kriminalitet. Udgang giver endvidere den indsatte mulighed for

at lære at tage ansvar for eget liv, herunder ved f.eks. selv at

sørge for sine personlige forhold under udgangene, hvilket er af

betydning for den indsattes mulighed for fremadrettet at leve et

liv uden kriminalitet. Desuden giver udgang den indsatte mulig-

hed for at drøfte og afklare personlige forhold under udgang,

som ellers ville kunne indebære en betydelig undvigelsesrisiko.

Endelig modvirker muligheden for udgang en forråelse af de

indsatte samt imødegår vold i fængslet – både mod de ansatte

og de indsatte imellem.

Selvom udgang således har en positiv effekt på den indsattes af-

soning og mulighed for resocialisering, er det nødvendigt, at der

reageres med udgangskarantæne eller afskæring af udgang, bl.a.

hvis den indsatte har misbrugt en tilladelse til udgang, eller hvis

der er risiko for, at den indsatte vil misbruge en tilladelse til ud-

gang.

Det fremgår af straffelovens § 38, stk. 4, at prøveløsladelse,

når to tredjedele af straffetiden, dog mindst 2 måneder er ud-

stået, bl.a. forudsætter, at den dømtes forhold ikke gør løsladel-

sen utilrådelig. Manglende udgang kan få betydning for spørgs-

målet om prøveløsladelse, ligesom forhold i forbindelse med af-

viklingen af udgang kan influere på spørgsmålet om prøveløsla-

delse.

Over for indsatte med længere domme vil det som udgangs-

punkt være en forudsætning for prøveløsladelse, at den indsatte

har gennemført et længerevarende problemfrit udslusningfor-

løb. Formålet hermed er at afprøve, om den indsatte kan admi-

nistrere gradvist større frihedsgoder, inden der sker prøveløsla-

delse.

Hvis den indsatte ikke er tilstrækkeligt udsluset på prøveløsla-

delsestidspunktet, f.eks. fordi udgangstilladelsen har været til-

bagekaldt pga. udgangsmisbrug, vil dette typisk tale imod prø-

veløsladelse.

Foruden det nævnte bemærkes det mere overordnet om vurde-

ringen af prøveløsladelse, at den indsattes forhold under indsæt-

telsen (afsoningen og en eventuel varetægtsfængsling) skal til-

lægges vægt i vurderingen af, om prøveløsladelse bør finde sted

i det omfang disse kan give anledning til at formode, at der er

risiko for recidiv til fornyet kriminalitet. Det er ikke muligt

udtømmende at opregne, hvilke forhold under afsoningen og en

eventuel varetægtsfængsling der kan være af relevans, men der

kan peges på en række forhold af særlig relevans, herunder bl.a.

forhold med tilknytning til udgang, som typisk med betydelig

vægt vil tale imod prøveløsladelse, medmindre den indsatte ef-

terfølgende har undergået en betydelig holdningsændring, gen-

nemført misbrugsbehandling, adfærdskorrigerende behandling

eller lignende. Det drejer sig bl.a. om indsatte, der har begået ny

kriminalitet under afsoningen/en eventuel varetægtsfængsling,

herunder ny kriminalitet i form af undvigelse fra institutionen

eller fra ledsaget udgang, ny kriminalitet begået under ledsaget

eller uledsaget udgang og ny kriminalitet begået under undvi-

gelse fra institutionen eller under undvigelse fra ledsaget udgang

eller under udeblivelse fra uledsaget udgang.

Også misbrug af udgang i andre tilfælde end de ovenfor nævnte,

f.eks. manglende overholdelse af de vilkår, der er fastsat for ud-

gangen, kan indgå i utilrådelighedsvurderingen i det omfang

disse giver anledning til at formode, at der er risiko for fortsat

kriminel adfærd og dermed recidiv til fornyet kriminalitet.”

Jeg kan henholde mig til de oplysninger, der fremgår af Direktoratet for Kri-

minalforsorgens udtalelse, herunder direktoratets bemærkninger til udvik-

lingen i udgange og de væsentligste sammenhænge til prøveløsladelse, reso-

cialisering og forebyggelse af ny kriminalitet.

Det bemærkes, at den opgjorte periode ikke vedrører de seneste fem år men

årene 2014-2018. Det skyldes dels, at spørgsmålet er stillet i forlængelse af

besvarelse af 19. december 2019 af spørgsmål nr. 414 (Alm. del) fra Folke-

tingets Retsudvalg, hvor den opgjorte periode var 2014-2018, dels at Direk-

toratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at tallene for 2019 endnu ikke er

endelige.