Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2138390_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
20. januar 2020
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Joachim Slott Sørensen
2020-0030-3346
1350737
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 542 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. december 2019.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Lars Solskov Lind
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 542: Spm. om ministerens kommentar til artiklen Sygefravær på 90 procent i Helsingør Arrest, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 542 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere artiklen ”Sygefravær på 90 procent
i Helsingør Arrest”, Helsingør Dagblad den 19. december 2019,
og redegøre for hvilke løsninger ministeren vil foreslå i forhold
til Helsingør Arrest og i forhold til Kriminalforsorgen generelt,
som lider af store mængder af overarbejde og højt sygdomsfra-
vær blandt personalet?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”I artiklen, der henvises til i spørgsmålet, anføres det bl.a. om
Helsingør Arrest og Horserød Fængsel:
at der mangler personale,
at der er højt sygefravær,
at der er omfattende overarbejde, og
at muligheden for sovende nattevagter i Helsingør Arrest er
afskaffet.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har til brug for besvarelsen
indhentet bidrag fra Kriminalforsorgen Hovedstaden, hvorunder
Helsingør Arrest og Horserød Fængsel hører.
Direktoratet kan herefter oplyse, at der generelt i de senere år
har været udfordringer med mangel på fængselsbetjente i hele
kriminalforsorgen, hvilket bl.a. skyldes et kraftigt stigende an-
tal indsatte over hele landet og et deraf følgende højt belæg.
Trods intensive rekrutteringsindsatser og interne omdisponerin-
ger af ressourcer har udviklingen medført en stigning i overar-
bejdet for fængselsbetjentene, der sammen med kriminalforsor-
gens øvrige medarbejdere yder en stor indsats i det daglige for
at få enderne til at mødes.
Der er lokalt i kriminalforsorgen forskellige udfordringer, når
det gælder bemanding og sygefravær. I 2019 var der i Kriminal-
forsorgen Hovedstaden, herunder i særlig grad i Helsingør Ar-
rest og Horserød Fængsel, et større personaleunderskud. Dertil
kommer et ekstraordinært højt sygefravær i Helsingør Arrest,
herunder langtidssygefravær som har bidraget til et højt niveau
af overarbejde.
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 542: Spm. om ministerens kommentar til artiklen Sygefravær på 90 procent i Helsingør Arrest, til justitsministeren
Kriminalforsorgen arbejder generelt på at imødegå og udjævne
personaleunderskuddet i kriminalforsorgens institutioner ved
dels at rekruttere flere fængselsbetjente, dels at udlåne personale
på tværs af institutionerne og dels at have særligt fokus på at
nedbringe sygefraværet.
I forhold til Helsingør Arrest var der i november 2019 ansat i alt
38 årsværk i Helsingør Arrest, hvoraf 31 er fængselsbetjente.
Fængselsbetjentene havde i gennemsnit 80 sygefraværsdage pr.
årsværk, når det opgøres i årseffekt ud fra fraværet i januar til
og med november 2019. Det svarer til et faktisk sygefravær pr.
årsværk på 21,9 pct. Hvis der alene ses på november 2019, var
det faktiske sygefravær pr. årsværk på 32,7 pct. Kriminalforsor-
gen kan således ikke bekræfte de 90 pct., som anføres i Helsin-
gør Dagblad.
Kriminalforsorgen er dog enig i, at sygefraværet i Helsingør Ar-
rest har været uacceptabelt højt i 2019, hvilket ifølge den sene-
ste manuelt indrapporterede opgørelse fra Kriminalforsorgen
Hovedstaden navnlig skyldes, at 12 ud af de 31 fængselsbetjente
i arresten har haft langtidssygefravær på mere end 30 dage, og
at flere af disse er vedvarende sygemeldt. Et mindre antal er nu
i afskedigelsesproces.
I forhold til overarbejdssituationen har det gennemsnitlige over-
arbejde for fængselsbetjentene i kriminalforsorgens institutioner
været 25 overarbejdstimer pr. måned fra januar 2019 til septem-
ber 2019, mens det i Helsingør Arrest og Horserød Fængsel har
været gennemsnitligt på 28 overarbejdstimer pr. fængselsbetjent
om måneden i samme periode. Det skal dog præciseres, at tal-
lene er opgjort for de fængselsbetjente, der rent faktisk overar-
bejder, hvilket med nogen usikkerhed skønnes at være 55-70
pct. i gennemsnit af det samlede antal fængselsbetjente i krimi-
nalforsorgen. Tallene vil således være lavere, hvis de opgøres i
forhold til det samlede antal fængselsbetjente i hele kriminal-
forsorgen. Der henvises til Justitsministeriets besvarelse af 25.
oktober 2019 af spørgsmål nr. 436 (Alm. del) fra Folketingets
Retsudvalg.
Kriminalforsorgen Hovedstaden er enig i, at især langtidssyge-
fraværet i Helsingør Arrest har haft et uacceptabelt højt niveau,
men vurderer, at personalesituationen i 1. kvartal 2020 i Helsin-
gør Arrest er i en positiv udvikling, og at den forbedrede perso-
nalesituation på sigt vil reducere overarbejdet. Vedrørende
spørgsmålet om sovende nattevagter bekræfter kriminalforsor-
gen Hovedstaden, at Helsingør Arrest som kategori 2 arrest ikke
længere anvender disse.
Ovennævnte talmateriale er trukket fra kriminalforsorgens le-
delsesinformationssystem den 8. januar 2020 og fra kriminal-
3
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 542: Spm. om ministerens kommentar til artiklen Sygefravær på 90 procent i Helsingør Arrest, til justitsministeren
forsorgens nye vagtplanlægningssystem, VIT. Da VIT fortsat er
under udvikling, er tallene forbundet med en vis usikkerhed.
Tallene er foreløbige og vil kunne ændre sig i forbindelse med
efterregistreringer. Hertil kommer, at andelen af betjente, der
påtager sig overarbejde, er usikkert og varierer over tid.”
Kriminalforsorgen har – som det fremgår af min besvarelse af 25. oktober
2019 af spørgsmål nr. 436 (Alm. del) – iværksat en række tiltag, bl.a. opret-
telsen af en ny transportbetjentuddannelse og åbningen af et nyt uddannel-
sescenter, som skal være med til at forbedre bemandingssituationen i krimi-
nalforsorgen. Disse løsninger er langsigtede, og derfor vil det uniformerede
personale i nogen tid fremover også opleve et væsentligt forhøjet niveau af
overarbejde.
4