REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 541: Spm. om ministeren kan redegøre for reglerne om såkaldt grooming i Norge og Sverige, der i modsætning til Danmark har regler herom, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

2. marts 2020

Strafferetskontoret

Rebekka Have Enevold-

sen

2020-0030-3338

1388870

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 541 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. december 2019.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian Hegaard (RV).

Nick Hækkerup

Mads Møller Langtved

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 541: Spm. om ministeren kan redegøre for reglerne om såkaldt grooming i Norge og Sverige, der i modsætning til Danmark har regler herom, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 541 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Kan ministeren redegøre for reglerne om såkaldt grooming i

Norge og Sverige, der i modsætning til Danmark har regler

herom, samt i den forbindelse oplyse, om ministeren vil under-

søge fordele og ulemper ved disse regler i Sverige og Norge

nærmere med henblik på lignende lovgivning i Danmark?”

Svar:

Justitsministeriet har i forbindelse med besvarelsen indhentet oplysninger

fra de norske og svenske myndigheder om landenes groomingbestemmelser.

I norsk strafferet forstås ved grooming, at en person aftaler et møde med et

barn under 16 år med den hensigt at begå et seksuelt overgreb. De relevante

bestemmelser, der findes i §§ 305 og 306 i den norske straffelov, har en

strafferamme på op til et års fængsel.

§ 306. Avtale om møte for å begå seksuelt overgrep

Med bot eller fengsel inntil 1 år straffes den som har avtalt et

møte med et barn under 16 år, og som med forsett om å begå en

handling med barnet som nevnt i §§ 299-304, § 305 bokstav b

eller § 311 første ledd bokstav a, har kommet frem til møtestedet

eller et sted hvor møtestedet kan iakttas.

Det er ligeledes strafbart at forlede børn til at udvise seksuelt krænkende

adfærd.

§ 305. Seksuelt krenkende atferd mv. overfor barn under 16

år

Med bot eller fengsel inntil 1 år straffes den som

a) i ord eller handling utviser seksuelt krenkende eller annen

uanstendig atferd i nærvær av eller overfor barn under 16 år.

b) tvinger eller forleder et barn under 16 år til å utvise seksuelt

krenkende eller annen uanstendig atferd, med mindre forholdet

rammes av strengere bestemmelser.

Det er endvidere oplyst – og med forbehold for fejlregistreringer – at der var

mellem 14 til 16 sager om året i perioden fra 2016 til 2019 (med undtagelse

af 2017, hvor der var 26). Disse tal inkluderer også sager, som blev henlagt.

I svensk strafferet forstås ved grooming, at en person foreslår eller aftaler et

møde med et barn under 15 år, med den hensigt at begå et seksuelt overgreb.

Bestemmelsen, der findes i kapitel 6 om seksualforbrydelser i den svenske

straffelov, har en strafferamme på op til 2 års fængsel.

”§

10 a

Den som, i syfte att mot ett barn under femton år begå en gärning

för vilken straff föreskrivs i 4, 5, 6, 8 eller 10 §, föreslår en träff

eller stämmer träff med barnet, döms för kontakt för att träffa ett

barn i sexuellt syfte till böter eller fängelse i högst två år.”

De svenske myndigheder har om bestemmelsen oplyst følgende:

”Den 1 januari 2018 gjordes flera ändringar i bestämmelsen.

Straffansvaret utvidgades bl.a. så att det inträder på ett tidigare

stadium. Tidigare krävdes det att gärningsmannen efter det att

en överenskommelse om ett sammanträffande hade träffats,

vidtog någon åtgärd som var ägnad att främja att ett sådant

sammanträffande blev av. Kravet på den främjande åtgärden

som en förutsättning för straffansvar innebar att

gärningsmannen hade en möjlighet att träda tillbaka från den

träffade överenskommelsen innan åtgärden vidtagits. Att

gärningsmannen däremot, efter det att den ytterligare åtgärden

vidtagits, avbröt sina planer gav inte honom eller henne någon

möjlighet att undvika straffansvar. Numera krävs det inte längre

någon sådan ytterligare åtgärd. I stället inträder straffansvaret

redan när den vuxne föreslår en träff eller stämmer träff med

barnet i syfte att begå de i bestämmelsen preciserade

sexualbrotten. I samband med 2018 års reform ändrades också

brottsbeteckningen (tidigare var den ”kontakt med barn i

sexuellt syfte”) och maximistraffet höjdes från fängelse i ett år

till fängelse i två år.”

Som det fremgår af de svenske myndigheders bidrag blev bestemmelsen

ændret i 2018, hvor man fremrykkede, hvornår gerningsindholdet i

bestemmelsen blev anset for fuldbyrdet, således at dette allerede sker, når

personen

foreslår

et møde med barnet med det formål at begå seksuelle

overgreb. Endvidere blev straffen hævet fra fængsel i op til 1 år til fængsel

i op til 2 år.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen anmodet Rigspolitiet om en

udtalelse om, hvad politiets kendskab til grooming er. Rigspolitiet har oplyst

følgende:

”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at begrebet ”grooming”

omfatter situationer, hvor en voksen forsøger at opbygge et til-

lidsforhold til en mindreårig, typisk via sociale medier og andre

online platforme, med det formål at begå seksuelle overgreb el-

ler at lokke den mindreårige til at sende nøgenbilleder eller bil-

leder af seksuel karakter.

Grooming dækker i denne sammenhæng også over såkaldt ”se-

xtortion”, hvor den mindreårige trues med, at materialet offent-

liggøres, hvis ikke vedkommende betaler penge eller eksempel-

vis optræder i mere grænseoverskridende seksuelle scener. Se-

xtortion omfatter dog også sager, hvor jævnaldrende unge fore-

tager afpresning på baggrund af frivilligt delt seksuelt materiale.

Rigspolitiet kan endvidere oplyse, at ”grooming” ikke er selv-

stændigt kriminaliseret i straffeloven, og derfor heller ikke har

en selvstændig gerningskode i politiets journalplan.

Politikredsene og statsadvokaten har således oplyst, at en an-

meldelse om grooming oprettes under en række forskellige ger-

ningskoder afhængig af blandt andet gerningsindhold og ger-

ningsmandens forsæt. ”Grooming” vil således typisk blive jour-

naliseret på gerningskoderne vedrørende f.eks. blufærdigheds-

krænkelse, besiddelse/udbredelse af børneporno, uberettiget fo-

tografering, herunder uberettiget videregivelse, ulovlig tvang,

voldtægt, samleje eller andet seksuelt forhold end samleje med

barn under 15 år, trusler eller afpresning.

Rigspolitiet kan oplyse, at det på den baggrund ikke er muligt at

trække statistik på det samlede antal anmeldelser om ”groom-

ing”, da sagerne som nævnt fordeler sig på forskellige gernings-

koder, som også indeholder andre typer af overtrædelser end

”grooming”.

Rigspolitiet vurderer imidlertid, at fænomenet er i vækst, og at

der er et væsentligt mørketal. Mørketallet skyldes, at nogle børn

og unge ikke fortæller, hvad de oplever under selve grooming-

processen, at andre kun oplever den indledende kontakt, der po-

tentielt kunne have udviklet sig til grooming, hvis den mindre-

årige ikke selv havde trukket sig fra kontakten, og at børn og

unge kan blive ”groomet” uden at opdage det, f.eks. i situatio-

ner, hvor falske modelspejdere får børn til vise sig nøgne til en

”casting”, hvorefter de ikke hører yderligere fra modelspejde-

ren.

Efterforskning af sager om grooming sker i politikredsene even-

tuelt med bistand fra Rigspolitiets Nationale Cybercrime Center

(NC3). I tilfælde hvor der er tale om blufærdighedskrænkelse

ved udveksling af billedmateriale af seksuel karakter, vil det

strafbare element ofte kunne dokumenteres relativt simpelt ved

klassiske efterforskningsskridt, mens dokumentation af forsæt

til en fysisk seksualforbrydelse i en grooming-sag derimod ofte

vil kræve en meget ressourcetung proaktiv efterforskning.

Rigspolitiet har gennemført flere forebyggende indsatser inden

for cyberrelaterede seksualforbrydelser med positiv feedback

fra samarbejdspartnere, herunder kampagnen ”#SigNej” fra

2017 om grooming og sextortion, der var rettet mod elever, læ-

rere og forældre i folkeskolen, og den brede dialogindsats sam-

men med en lang række organisationer m.v. i tilknytning til den

såkaldte ”Umbrella-sag”. Aktuelt har NC3 et samarbejde med

Trygfonden, hvor der i 2019 bl.a. er udfærdiget materiale til

forebyggelse af grooming blandt børn og unge. Dette projekt vi-

dereføres også i 2020. Sådanne indsatser vurderes at have en po-

sitiv effekt på anmeldelsestendensen, idet de medvirker til en

øget bevidsthed blandt børn og unge om, at de ikke skal finde

sig i krænkende adfærd.

Oplysningskampagner og løbende dialog med relevante aktører

(interesseorganisationer, sociale medier, internetplatforme mv.)

er vigtige forebyggende virkemidler. Derudover er det afgø-

rende, at politiet deltager aktivt i den offentlige debat og er til-

gængelige for vejledning af børn og unge, herunder i SSP-sam-

arbejdet. Derfor blev der også i primo 2019 ansat en forebyggel-

sesmedarbejder i NC3, der målrettet understøtter den forebyg-

gende indsats i forhold til alle it-relaterede kriminalitetsformer,

herunder grooming.”

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen anmodet Rigsadvokaten om

en udtalelse om, hvorledes grooming straffes i Danmark. Rigsadvokaten har

oplyst følgende:

”Begrebet grooming dækker typisk over de situationer, hvor en

voksen igennem strategisk manipulation opbygger et tillidsfor-

hold til et barn via sociale medier og andre online platforme med

henblik på senere at begå seksuelt overgreb mod barnet. Groo-

ming kan i visse tilfælde udvikle sig til ”sexafpresning” eller

”sextortion”, hvor gerningsmanden anvender seksuelle eller in-

time billeder og videoer af offeret til afpresning.

Rigsadvokaten har til brug for besvarelsen anmodet politikred-

sene og de regionale statsadvokater om en udtalelse.

Embederne har oplyst, at rene grooming-forhold som udgangs-

punkt straffes efter straffelovens § 232 om blufærdighedskræn-

kelse. Strafferammen for overtrædelse af straffelovens § 232 er

2 års fængsel. Hvis blufærdighedskrænkelsen er begået over for

et barn under 15 år, er strafferammen 4 års fængsel, jf. straffe-

lovens § 232, stk. 1.

Hvis gerningsmanden i forbindelse med korrespondancen med

barnet formår barnet til at sende billeder eller videoer med por-

nografisk indhold, vil der endvidere efter omstændighederne

kunne straffes for overtrædelse af straffelovens § 235, stk. 2, om

besiddelse af børnepornografisk materiale. Besiddelse af børne-

pornografi straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år. Hvis bil-

lederne eller videoerne deles med andre, vil der endvidere kunne

straffes for overtrædelse af straffelovens § 235, stk. 1. Straffe-

rammen for udbredelse af børnepornografi er bøde eller fængsel

indtil 2 år eller under særligt skærpende omstændigheder

fængsel indtil 6 år.

Hvis gerningsmanden har optaget billeder eller videoer af barnet

med forsæt til at sælge eller på anden måde udbrede materialet,

vil der efter omstændighederne kunne straffes for overtrædelse

af straffelovens § 226. Bestemmelsen har en strafferamme på 6

års fængsel.

Såfremt grooming-forholdet udvikler sig til ”sexafpresning”, vil

der endvidere kunne foreligge en overtrædelse af straffelovens

§ 260, stk. 1, nr. 1, om ulovlig tvang.

Hvis gerningsmanden i forlængelse af korrespondancen mødes

med barnet, eller det kan bevises, at han havde forsæt til at mø-

des med barnet og begå seksuelle overgreb, kan der efter om-

stændighederne straffes for (forsøg på) overtrædelse af straffe-

lovens § 216, stk. 2, evt. jf. § 225 (andet seksuelt forhold end

samleje), hvis barnet er under 12 år, eller § 222, stk. 1, evt. jf. §

225, hvis barnet er under 15 år. Strafferammen for overtrædelse

af § 216, stk. 2, er 12 års fængsel, og strafferammen for over-

trædelse af straffelovens § 222, stk. 1, er 8 års fængsel.”

Det er vigtigt, at vi som samfund sikrer, at vi har en effektiv lovgivning,

der i videst mulig omfang sørger for, at personer, der søger at begå digitale

eller seksuelle overgreb, straffes. Jeg kan i den forbindelse henvise til, at

Rigsadvokaten har oplyst, at grooming allerede i en række tilfælde straffes,

bl.a. for forsøg på at begå seksuelle overgreb, blufærdighedskrænkelse eller

for besiddelse af børnepornografisk materiale.

Der er for mig ingen tvivl om, at vi skal gøre alt for, at overgreb mod børn

stoppes. Jeg har derfor bedt mit embedsværk om at igangsætte en undersø-

gelse af, om de nuværende regler i straffeloven på området for digitale over-

greb er tilstrækkelige.

Straf kan dog ikke stå alene, hvis man vil forhindre digitale overgreb, og

derfor mener jeg også, at det er tilfredsstillende, at Rigspolitiet ikke alene

har fokus på efterforskningen men også på forebyggelse af digitale over-

greb.