Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2179067_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
21. april 2020
Politikontoret
Cecilie Birch
2020-0030-3358
1351402
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 533 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 19. december 2019.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Naser Khader (KF) og Peter Skaarup
(DF).
Nick Hækkerup
/
Lisbeth Gro Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 533: Spm. om, hvad der foreligger af evidens og undersøgelser af påvirkningen på psykologisk påvirkning hos den ansatte samt risiko for at den ansatte, der arbejder tæt med ekstremistiske miljøer, ghettoer og bandemiljøer, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 533 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, hvad der foreligger af evidens og under-
søgelser af påvirkningen på psykologisk påvirkning hos den an-
satte samt risiko for at den ansatte, der arbejder tæt med ekstre-
mistiske miljøer, ghettoer og bandemiljøer, f.eks. som brobyg-
ger, kommer til at dele sympati med det miljø, som observeres?
Spørgsmålet bedes besvaret forud for besvarelsen af REU alm.
del - samrådsspm. L.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, hvortil jeg kan henholde mig:
”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at Rigspolitiet ikke har
iværksat eller fået iværksat undersøgelser af påvirkningen hos
de ansatte, der arbejder med ekstremistiske miljøer eller i øvrigt
har kendskab til sådanne undersøgelser.
Rigspolitiet kan imidlertid oplyse, at Rigspolitiet er meget op-
mærksom på de udfordringer, der kan være for de ansatte, der
arbejder tæt på belastede miljøer. Medarbejderne følges tæt af
deres nærmeste leder, som altid har et ansvar for at reagere, så-
fremt en medarbejder agerer på en måde, hvor det vurderes, at
pågældende har brug for en pause fra arbejdet med disse miljøer.
Lederen afholder således løbende samtaler med medarbejderne
for derved at sikre sig, at den påvirkning de udsættes for ikke
bliver for stor.
Rigspolitiet kan herudover oplyse, at medarbejdere, der arbejder
i eller tæt på belastede miljøer har mulighed for at modtage psy-
kologisk støtte.
Politiets Psykologtjeneste har siden 1998 tilbudt psykologisk
støtte til alle ansatte med arbejdsrelaterede belastninger, herun-
der ansatte, der arbejder i belastede miljøer. Støtten tilbydes i
form af følgende generelle ydelser:
Individuelle psykologiske støttesamtaler
Alle medarbejdere har adgang til individuelle psykologiske støt-
tesamtaler om arbejdsrelaterede problemstillinger, herunder
psykologiske belastninger relateret til opgaveløsning i særligt
belastede miljøer. Den enkelte medarbejder kan henvises til
samtaleforløb af sin nærmeste leder, HR, arbejdsmiljørepræsen-
tant, tillidsrepræsentant eller kollegastøtteperson. Herudover
har medarbejderne også mulighed for selv at rette henvendelse
til Psykologtjenesten for anonym psykologisk telefonrådgiv-
ning.
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 533: Spm. om, hvad der foreligger af evidens og undersøgelser af påvirkningen på psykologisk påvirkning hos den ansatte samt risiko for at den ansatte, der arbejder tæt med ekstremistiske miljøer, ghettoer og bandemiljøer, til justitsministeren
Psykologiske debriefinger
Psykologtjenesten gennemfører systematisk psykologiske de-
briefinger efter voldsomme hændelser. Den operative leder på
stedet vurderer behovet og rekvirerer debriefingen der, efter en
psykologfaglig vurdering, som udgangspunkt gennemføres in-
denfor 2-5 dage efter hændelsen. Dette tiltag kan, afhængig af
hændelsens karakter og omfanget af involverede, anvendes både
for medarbejdergrupper og enkeltindivider.
Supervision
Psykologtjenesten gennemfører systematisk supervision af sær-
ligt belastede medarbejdergrupper, der kontinuerlig eksponeres
for følelsesmæssige belastninger. Supervisionen gennemføres
som forebyggende støttetiltag 2-6 gange årligt for de respektive
grupper med afsæt i en national ramme, så de tilbud, der gives
er landsdækkende og ensartede.
Derudover tilbydes ad hoc psykologiske konsultationsforløb på
baggrund af specifikke behov. Medarbejdere, der arbejder i sær-
ligt belastede miljøer er omfattede af tiltagene, ligesom der vil
være lokale støttetiltag for ansatte i specialenheder.”
3