Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2134748_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
15. oktober 2019
Strafferetskontoret
Marie Jørgensen
2019-0030-2630
1235659
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 356 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. september 2019.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 525: Spm. om, hvordan forholder ministeren sig til at indføre en ret til en second opinion i sager, hvor Retslægerådet afgiver en udtalelse, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 356 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren overveje, hvordan der kan skabes en adgang til
at få prøvet Retslægerådets anbefalinger, idet domstolene stort
set altid lægger rådets anbefalinger til grund, og er ministeren
enig i, at en adgang til at få en second opinion vil skabe mere
retssikkerhed?”
Svar:
Retslægerådet kan afgive udtalelser i retssager, hvor der er behov for læge-
videnskabelig indsigt, som domstolene ikke selv besidder. Udtalelserne fra
Retslægeråder indgår i domstolenes samlede bevisvurdering, og det er op til
domstolene at vurdere, hvilken vægt en udtalelse fra Retslægerådet skal til-
lægges.
Parter i sager, hvor der indhentes udtalelser fra Retslægerådet – herunder til-
talte i straffesager – har mulighed for at komme med indsigelser mod en ud-
talelse fra Retslægerådet. Disse indsigelser vil indgå i domstolenes samlede
vurdering af beviserne i sagen. Herudover kan sagens parter, hvis der er tvivl
om Retslægerådets udtalelse, stille supplerende spørgsmål, ligesom der er
mulighed for at afhøre Retslægerådets medlemmer i retten. Forsvareren har
i øvrigt mulighed for at indhente bistand og erklæringer fra sagkyndige. Det
vil imidlertid være den pågældende dommer, som under sagen tager stilling
til, om den erklæring, som ønskes fremlagt, er relevant for sagen.
Der er således i dag mulighed for at gøre indsigelser mod en udtalelse fra
Retslægerådet samt indhente yderligere sagkyndig bistand eller erklæringer,
hvis det findes nødvendigt og relevant.
Ligesom det er tilfældet for andre typer af beviser – herunder andre udtalel-
ser fra sagkyndige – i civile og strafferetlige sager, bedømmes beviserne
som udgangspunkt først af byretten. Herefter er der mulighed for at anke sa-
gen til landsretten, som kan vurderer beviserne på ny. Endelig kan sagen –
med Procesbevillingsnævnets tilladelse – indbringes for Højesteret, som
dog i straffesager alene kan tage stilling til spørgsmålet om strafudmåling.
Det er på den baggrund min opfattelse, at der er værnet om borgernes rets-
sikkerhed gennem adgangen til at gøre indsigelse mod Retslægerådet udta-
lelser, muligheden for at indhente yderligere sagkyndige udtalelser og ad-
gangen til at få sagen prøvet i flere instanser.
2