REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 525: Spm. om, hvordan forholder ministeren sig til at indføre en ret til en second opinion i sager, hvor Retslægerådet afgiver en udtalelse, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

13. januar 2020

Strafferetskontoret

Louise Degn Brammer

2019-0030-3333

1347206

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 525 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 19. december 2019.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 525: Spm. om, hvordan forholder ministeren sig til at indføre en ret til en second opinion i sager, hvor Retslægerådet afgiver en udtalelse, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 525 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Hvordan forholder ministeren sig til at indføre en ret til en

second opinion i sager, hvor Retslægerådet afgiver en udtalelse,

f.eks. således at en klager via sin advokat kan anmode Retslæ-

gerådets formand om at udpege tre læger med andre specialer til

at vurdere sagen endnu en gang?”

Svar:

Retslægerådet består af indtil 12 læger, idet justitsministeren dog har mulig-

hed for yderligere at beskikke et antal sagkyndige, som kan tilkaldes til at

deltage i en sags behandling.

Hvis en sags behandling forudsætter en særlig sagkundskab, som Retslæge-

rådets medlemmer og de af justitsministeren udpegede sagkyndige ikke i til-

strækkeligt omfang er i besiddelse af, kan rådet tilkalde andre sagkyndige

(ad hoc sagkyndige) til at deltage i behandlingen af en konkret sag.

Retslægerådet opgave er at afgive lægevidenskabelige og farmaceutiske ud-

talelser til offentlige myndigheder i sager om enkeltpersoners retsforhold.

Retslægerådet træffer således ikke afgørelser, men afgiver udtalelser til an-

dre myndigheder, herunder domstolene, som herefter træffer en afgørelse.

Parter i sager, hvor der indhentes udtalelser fra Retslægerådet – herunder til-

talte i straffesager – har mulighed for at komme med indsigelser mod en ud-

talelse fra Retslægerådet. Disse indsigelser vil indgå i domstolenes samlede

vurdering af beviserne i sagen. Herudover kan sagens parter, hvis der er tvivl

om Retslægerådets udtalelse, stille supplerende spørgsmål, ligesom der er

mulighed for at afhøre Retslægerådets medlemmer i retten. Forsvareren har

i øvrigt mulighed for at indhente bistand og erklæringer fra sagkyndige. Det

vil dog være den pågældende dommer, som under sagen tager stilling til,

om den erklæring, som ønskes fremlagt, er relevant for sagen.

Der er således i dag mulighed for at tilkalde læger med andre specialer, hvis

det i en konkret sag vurderes, at Retslægerådet ikke har den fornødne sag-

kundskab. Ligeledes er der i dag mulighed for at gøre indsigelser mod en

udtalelse fra Retslægerådet samt indhente yderligere sagkyndig bistand el-

ler erklæringer, hvis det findes nødvendigt og relevant. Hertil kommer, at

der efter det almindelige to-instansprincip vil være mulighed for at anke sa-

gen til en højere retsinstans, som kan vurdere beviserne på ny.

Jeg mener på denne baggrund ikke, at der er behov for at indføre en adgang

til en second opinion i sager, hvor Retslægerådet afgiver en udtalelse, idet

den gældende ordning på betryggende vis værner om borgernes retssikker-

hed.

Der henvises i øvrigt til Justitsministeriets tidligere besvarelse af 15. okto-

ber 2019 af spørgsmål nr. 356 og 357 (Alm. del) fra Folketingets Retsud-

valg.