REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 524: Spm. om ministeren i forlængelse af samrådet den 28/11-19 om RIA-rådsmødet den 2.-3. dec. 2019 præcisere definitionen på terrorrelateret indhold i forhold til forordningen, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

16. januar 2020

Sikkerhedskontoret

Karen Sofie Hove

2019-0030-3330

1346305

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 524 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 19. december 2019.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian Hegaard (RV).

Nick Hækkerup

Nicholas Rahui Webster Rømer

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 524: Spm. om ministeren i forlængelse af samrådet den 28/11-19 om RIA-rådsmødet den 2.-3. dec. 2019 præcisere definitionen på terrorrelateret indhold i forhold til forordningen, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 524 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren i forlængelse af samrådet den 28. november om

RIA-rådsmødet den 2.-3. dec. 2019 præcisere definitionen på

terrorrelateret indhold i forhold til forordningen, herunder

hvilke terrorgrupper, der er omfattet?”

Svar:

Den 12. september 2018 fremsatte Europa-Kommissionen forslag til Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning om forebyggelse af udbredelsen af

terrorrelateret indhold på nettet. Forordningsforslaget har til formål at skabe

en klar og harmoniseret retlig ramme til at forebygge misbrug af hostingtje-

nester til udbredelsen af terrorrelateret indhold på nettet.

”Terrorrelateret indhold”

er defineret i forordningsforslagets artikel 2,

stk. 5. Herefter defineres

”terrorrelateret indhold”

som en eller flere af føl-

gende oplysninger:

a) en opfordring til eller en slåen lyd til for, herunder en for-

herligelse af, udførelse af terrorhandlinger, hvorved der for-

årsages fare for, at sådanne handlinger begås,

b) opfordring til at bidrage til terrorhandlinger,

c) promovering af en terrorgruppes aktiviteter, navnlig ved op-

fordring til deltagelse i eller støtte til en terrorgruppe, jf. den

i artikel 2, stk. 3, i direktiv 2017/541 (terrorismedirektivet)

fastsatte betydning, og

d) instruktioner i metoder eller teknikker til udførelse af terr-

orhandlinger.

Ifølge præambelbetragtning nr. 9 i forordningsforslaget omfatter sådanne

oplysninger især tekst, billeder, lydoptagelser og videoer.

Til brug for vurderingen af, om indhold er terrorrelateret, skal der ifølge

præambelbetragtning nr. 9 i forordningsforslaget bl.a. lægges vægt på føl-

gende:

”Når det vurderes, hvorvidt indholdet udgør terrorindhold som

defineret i denne forordning, bør de kompetente myndigheder

såvel som hostingtjenesteyderne tage højde for faktorer såsom

udsagnenes art og ordlyd, den kontekst, de indgår i, og deres po-

tentiale for at føre til skadelige konsekvenser for menneskers

sikkerhed. Det faktum, at materialet er produceret af, kan tilskri-

ves eller udbredes på vegne af en terrororganisation eller per-

son, der er opført på EU's liste, spiller en stor rolle for vurderin-

gen. Indhold, som udbredes til uddannelsesmæssige, journalisti-

ske eller forskningsmæssige formål, bør beskyttes tilstrække-

ligt. Fremsættelse af radikale, polemiske eller kontroversielle

holdninger i den offentlige debat om følsomme politiske spørgs-

mål bør desuden ikke betragtes som terrorindhold.”

Forordningsforslagets definition af

”terrorrelateret indhold”

i artikel 2,

stk. 5, bygger på definitionerne af

”terrorhandlinger”

”terrorgrupper”.

Ifølge forordningsforslagets artikel 2, stk. 4, defineres

”terrorhandlinger”

overensstemmelse med definitionen i direktiv 2017/541 om bekæmpelse af

terrorisme (terrorismedirektivet)

Ifølge forordningsforslagets artikel 2, stk. 5, litra c, skal

”terrorgrupper”

li-

geledes forstås i overensstemmelse med definitionen i terrorismedirektivet.

I terrorismedirektivets artikel 3, stk. 1, litra a-j, er oplistet en række forsæt-

lige handlinger, der skal være defineret som lovovertrædelser i national ret,

og som i kraft af deres karakter eller den sammenhæng, hvori de begås, kan

tilføje et land eller en international organisation alvorlig skade.

Af terrorismedirektivets artikel 3, stk. 2, litra a-c, fremgår, at handlingerne

skal betragtes som terrorhandlinger, når de begås med et af følgende formål:

alvorligt at intimidere en befolkning (litra a), uretmæssigt at tvinge en rege-

ring eller en international organisation til at udføre eller undlade at udføre

en handling (litra b), eller alvorligt at destabilisere eller ødelægge et lands

eller en international organisations grundlæggende, politiske, forfatnings-

mæssige, økonomiske eller samfundsmæssige strukturer (litra c).

Handlingerne omfatter bl.a. legemsangreb, der kan have døden til følge,

bortførelse eller gidseltagning, massive ødelæggelser af et regeringsanlæg,

en infrastruktur mv., kapring af luftfartøjer, fremstilling, besiddelse og brug

af sprængstoffer og visse tilfælde af ulovligt indgreb i informationssystemer

og data.

I artikel 2, nr. 3, i terrorismedirektivet defineres

”terrorgrupper”

som en

struktureret sammenslutning af en vis varighed bestående af mere end to

personer, som handler i forening med henblik på at begå terrorhandlinger.

”En struktureret sammenslutning”

defineres i terrorismedirektivets artikel

2, nr. 3, som en sammenslutning, der ikke er vilkårligt dannet med henblik

på umiddelbart at begå en lovovertrædelse, og hvis medlemmers roller ikke

nødvendigvis er formelt defineret, hvis sammensætning ikke nødvendigvis

er fast, og hvis struktur ikke nødvendigvis er nærmere fastlagt.

Terrorismedirektivet er omfattet af det danske retsforbehold og er derfor

ikke bindende for og finder ikke anvendelse i Danmark. Rådets rammeaf-

gørelse 2002/475/RIA om bekæmpelse af terrorisme er derfor fortsat bin-

dende for Danmark, idet terrorismedirektivet ikke har erstattet rammeafgø-

relsen for så vidt angår Danmark, jf. direktivets præambelbetragtninger nr.

42-43.

Definitionen af

”terrorhandlinger”

i terrorismedirektivets artikel 3, stk. 1,

litra a-j, og definitionen af

”terrorgrupper”

i direktivets artikel 2, stk. 3, er

imidlertid hovedsagligt en videreførelse af de tilsvarende bestemmelser i

rammeafgørelsen, jf. henholdsvis rammeafgørelsens artikel 1, stk. 1, og ar-

tikel 2, stk. 1.

Der er imidlertid den forskel, at et ulovligt indgreb i informationssystemer

og ulovligt indgreb i data ikke er omfattet af defintionen af terrorhandlinger

i rammeafgørelsen, men i visse tilfælde er omfattet af definitionen i terro-

rismedirektivet, jf. definitionen i artikel 3, stk. 1, litra i. Det vil f.eks. være

tilfældet, hvis et ulovligt indgreb i data er begået mod et kritisk infrastruk-

turinformationssystem.

Herudover er fremstilling, besiddelse, erhvervelse, transport, levering eller

brug af radiologiske våben, samt forskning vedrørende udvikling af radio-

logiske våben omfattet af definitionen i terrororismedirektivet, jf. definitio-

nen i artikel 3, stk. 1, litra f, men ikke af definitionen i rammegørelsen.

Rammeafgørelsen blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 378 af 6. juni

2002 om ændring af bl.a. straffeloven. Med loven blev der bl.a. indsat en

særlig terrorismebestemmelse i straffeloven (§ 114), der navnlig havde til

formål at gennemføre de krav, der er opstillet i rammeafgørelsen. Det er så-

ledes forudsat i lovens forarbejder, at rækkevidden af straffelovens § 114

skal fastlægges i overensstemmelse med rammeafgørelsen og den rådser-

klæring om en terrorismedefinition, som blev vedtaget på rådsmødet (ret-

lige og indre anliggender) den 6.-7. december 2001, jf. Folketingstidende

2001-02, 2. samling, A, L 35 som fremsat, afsnit 2.3.3.

Straffelovens § 114 er senere blevet ændret ved lov nr. 542 af 8. juni 2006

og lov nr. 501 af 12. juni 2009, men bestemmelsen gennemfører fortsat ram-

meafgørelsen.

For så vidt angår ulovligt indgreb i informationssystemer og data kriminali-

serer straffelovens § 193, stk. 1, retsstridig fremkaldelse af omfattende for-

styrrelse i driften af almindelige samfærdselsmidler, offentlig postbesør-

gelse, telegraf- eller telefonanlæg, radio- eller fjernsynsanlæg, samfunds-

vigtige datasystemer eller anlæg, der tjener til almindelig forsyning med

vand, gas, elektrisk strøm eller varme. En overtrædelse af straffelovens §

193, stk. 1, vil kunne straffes som terrorisme efter straffelovens 114, stk. 1,

nr. 4, når handlingen begås på en måde, der kan bringe menneskeliv i fare

eller forårsage betydelige økonomiske tab. Herudover skal handlingen be-

gås med det særligt kvalificerende terrorforsæt, og handlingen skal være eg-

net til at forvolde et land eller en international organisation alvorlig skade.

Er disse betingelser ikke opfyldt, vil ulovlige indgreb kunne straffes som

hacking efter straffelovens § 263.

I forhold til radiologiske våben er det i straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 2,

bl.a. kriminaliseret at overtræde lovgivningen om våben og eksplosivstoffer

ved under særligt skærpende omstændigheder at indføre, udføre, transpor-

tere, erhverve, overdrage, besidde, bære, anvende, tilvirke, udvikle med

henblik på udvikling eller forske i våben eller eksplosivstoffer (f.eks. radio-

logiske våben, jf. våbenlovens § 5), når våbnene eller eksplosivstofferne på

grund af deres særdeles farlige karakter er egnede til at forvolde betydelig

skade. Overtrædelser af straffelovens § 192 a kan straffes som terrorisme

efter straffelovens § 114, stk. 1, nr. 6, når handlingen begås med det særligt

kvalificerende terrorforsæt, og handlingen er egnet til at forvolde et land el-

ler en international organisation alvorlig skade.

Endvidere er det efter straffelovens § 192 b, stk. 1, kriminaliseret at mod-

tage, besidde, overdrage eller ændre radioaktive stoffer eller at fremstille el-

ler besidde en eksplosiv nuklear anordning eller en anordning, der er bereg-

net til at sprede radioaktive stoffer eller kan udsende ioniserende stråling,

hvis dette sker med forsæt til skade på andres person eller til betydelig skade

på andres ting eller på miljøet. Efter straffelovens § 192 b, stk. 2, er det kri-

minaliseret at anvende radioaktive stoffer eller anordninger, der udsender

ioniserende stråling (stk. 2, nr. 1), at fjerne, ændre eller beskadige en nød-

vendig beskyttelse mod spredning af radioaktive stoffer eller mod ionise-

rende stråling (stk. 2 nr. 2) eller at anvende eller beskadige et nukleart an-

læg med den følge, at der sker udslip af radioaktive stoffer eller fremkaldes

fare derfor (stk. 2, nr. 3). Bestemmelsen forudsætter, at handlingen sker med

forsæt til at tilføre

skade på andres person eller til betydelig skade på andres

ting eller på miljøet eller til at tvinge nogen til at foretage eller undlade at

foretage en handling. Besiddelse eller anvendelse af radioaktive stoffer ef-

ter straffelovens § 192 b vil kunne straffes som terrorisme efter straffelovens

§ 114, stk. 1,. nr. 8,

når handlingen begås med det særligt kvalificerende

terrorforsæt, og handlingen er egnet til at forvolde et land eller en interna-

tional organisation alvorlig skade.

Terrorhandlinger vedrørende radiologiske våben vil således efter omstæn-

dighederne kunne være omfattet af straffelovens § 114, stk. 1, nr. 6 eller nr.

Definitionen af terrorhandlinger i terrorismedirektivets artikel 3, stk. 1 – og

således også definitionen i forordningsforslaget som fremsat af Kommissio-

nen

‒

må derfor, efter Justitsministeriets opfattelse, umiddelbart vurderes i

vidt omfang at være sammenfaldende med de oplistede terrorhandlinger i

straffelovens § 114, der som nævnt ovenfor gennemfører rammeafgørelse

2002/475/RIA, som terrorismedirektivet har erstattet for så vidt angår de øv-

rige EU-medlemsstater.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6. december 2018 nåede

Rådet til enighed om en generel indstilling vedrørende forordningsforslaget.

Definitionen af

”terrorrelateret indhold”

i den generelle indstilling stem-

mer i vidt omfang overens med definitionen i Kommissionens forslag, men

adskiller sig bl.a. ved, at trusler om at begå en terrorhandling også er omfat-

tet af definitionen. Dette fremgik ikke tydeligt af Kommissionens forslag,

men kunne udledes af, at definitionen af

”terrorhandlinger”

i terrorismedi-

rektivets artikel 3, stk. 1, også omfatter fremsættelse af trusler om at ville

begå en af de i bestemmelsen anførte handlinger, jf. stk. 1, litra j.

Trusler om at begå terrorhandlinger er også omfattet af straffelovens § 114,

jf. § 114, stk. 3.

Herudover lægges der i Rådets generelle indstilling af 6. december 2018 op

til, at definitionen i forordningsforslagets artikel 2, stk. 5, litra c, ændres, så

det fremgår, at promovering af en terrorgruppes aktiviteter kan ske ved

navnlig at opfordre personer eller en gruppe af personer til at deltage i eller

støtte en terrorgruppes kriminelle aktiviteter. Der lægges op til at

”terror-

grupper”

forsat skal forstås i overensstemmelse med definitionen i terroris-

medirektivet.

Endvidere lægges der i Rådets generelle indstilling af 6. december 2018 op

til, at præambelbetragtning nr. 9 ændres på en række punkter. Bl.a. lægges

der op til, at indhold, som udbredes til uddannelsesmæssige formål og mod-

fortællings- eller forskningsformål, bør beskyttes tilstrækkeligt, idet der skal

findes en rimelig balance mellem grundlæggende rettigheder, herunder

navnlig ytrings- og informationsfriheden og behovet for offentlig sikkerhed.

Forordningsforslaget forhandles på nuværende tidspunkt i trilog mellem

Rådet, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen. I den forbindelse

skal der bl.a. opnås enighed om definitionen af

”terrorrelateret indhold”.

Efter den eventuelle vedtagelse og efterfølgende ikrafttræden af forord-

ningen vil den finde direkte anvendelse i Danmark. Idet der er tale om EU-

lovgivning, vil det i sidste ende være op til EU-Domstolen at afgøre, om

indhold på internettet anses for at være terrorrelateret indhold i forordnin-

gens forstand, herunder om indholdet f.eks. opfordrer til terrorhandlinger el-

ler til deltagelse i en terrorgruppe.