Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2135142_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
14. januar 2020
Formueretskontoret
Bjarke Moe Enevoldsen
2019-0030-3324
1345607
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 523 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 19. december 2020.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Mette Kjølby Miller-Harris
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 523: Spm. om ministerens kommentar til artiklen: Forsker og fonde: Ikke nok at lempe anbringelsesbekendtgørelsen, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 523 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere artiklen: ”Forsker og fonde: Ikke
nok at lempe anbringelsesbekendtgørelsen”, Fundats den 11. de-
cember 2019, og redegøre for om ministeren synes, det er for-
nuftigt, at mange mindre fonde ædes op af gebyrer, fordi de ikke
kan nedlægges eller fusionere med andre fonde, og vil ministe-
ren tage initiativ til en fondskommission eller et udvalgsarbejde,
som sikrer mere moderne regler og imødekommer kritikken i ar-
tiklen?”
Svar:
Af den artikel, der henvises til i spørgsmålet, fremgår det bl.a., at Civilsty-
relsen i 2020 lægger op til at lempe reglerne for, hvordan ikke-erhvervsdri-
vende fonde kan investere deres formuer. I artiklen udtaler professor Anker
Brink Lund, CBS, samt en række fonde, at der udover dette tiltag også bør
foretages en systematisk gennemgang af fondsloven, herunder i forhold til
at gøre det lettere at opløse fonde, der alene har begrænsede midler til ud-
deling, samt ved at tillade fondsfællesskaber, hvor mindre fonde kan gå sam-
men for at nedbringe administrationsomkostninger. Endvidere peges på, at
Civilstyrelsen bør styrkes, således at sagsbehandlingstiden nedbringes.
Der er til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Ci-
vilstyrelsen, der har oplyst følgende:
”Civilstyrelsen kan oplyse, at det følger af fondslovens § 32, stk.
1, at Civilstyrelsen efter indstilling fra fondens bestyrelse kan
tillade, at en fond opløses ved uddeling af kapitalen, hvis fon-
dens midler ikke står i rimeligt forhold til fondens formål. Ci-
vilstyrelsen skal foretage en konkret vurdering af, om fondens
midler ikke længere står i rimeligt forhold til fondens formål.
Det er endvidere Civilstyrelsens praksis på baggrund af overvej-
elserne i betænkning nr. 970/1982 om fonde, at en fond som ud-
gangspunkt skal have eksisteret i mindst 10 år, før den kan op-
løses. Civilstyrelsen har dog i visse tilfælde tilladt, at fonde yn-
gre end 10 år er opløst.
I lyset af de senere års lave renteniveau og det deraf følgende
lave afkast af fondenes midler hævede styrelsen i 2018 sit ud-
gangspunkt for, hvornår en fonds midler i almindelighed ikke
står i rimeligt forhold til formålet fra 1 mio. kr. til 2 mio. kr. Ci-
vilstyrelsen overvejer for tiden, om udgangspunktet kan hæves
yderligere. Civilstyrelsen skal i den forbindelse bemærke, at det
følger af fondslovens § 8, stk. 1, at minimumskapitalkravet ved
oprettelse af en fond er på mindst 1 mio. kr. Dog kan fondsmyn-
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 523: Spm. om ministerens kommentar til artiklen: Forsker og fonde: Ikke nok at lempe anbringelsesbekendtgørelsen, til justitsministeren
digheden i særlige tilfælde tillade oprettelse af en fond med ak-
tiver for under 1 mio. kr.
Sammenlægning af fonde kan efter fondslovens § 32, stk. 1, ske
med Civilstyrelsens tilladelse efter indstilling fra fondens besty-
relse.
Styrelsen skal altid foretage en konkret vurdering af, om fonde
kan tillades sammenlagt. Ved vurderingen lægger styrelsen som
udgangspunkt vægt på, om fondene har samme eller lignende
formål.
Civilstyrelsen har herudover praksis for, at der kan ske sammen-
lægning af fonde, hvis fondene har anden naturlig sammenhæng
end formålet. Det kan f.eks. være som følge af stifternes tætte
familiemæssige tilknytning, om fondene har samme bestyrelse,
små kapitaler eller andre fælles grundlæggende kriterier i for-
målsbestemmelserne.
Ved sammenlægning af fonde lægger Civilstyrelsen også vægt
på, hvor længe fondene har eksisteret. Udgangspunktet er her
som ved opløsning af en fond, at fondene skal have eksisteret i
mindst 10 år.
Civilstyrelsen er bekendt med de udfordringer, der beskrives i
den i spørgsmålet omtalte artikel, og Civilstyrelsen finder det li-
geledes hensigtsmæssigt at overveje behovet for en mere gen-
nemgribende revision af fondsloven.
Civilstyrelsen kan endelig i forhold til styrelsens sagsbehand-
lingstid for fondssager, som er urimelig lang, oplyse, at styrel-
sen kort før årsskiftet har indført et nyt driftsstyringssystem for
bl.a. fondssager. Styrelsen arbejder endvidere med at effektivi-
sere sagsprocesser. Styrelsen undersøger endvidere, om der kan
tilføres fondsområdet flere ressourcer med henblik på en mål-
rettet behandling af en større mængde ældre sager samtidig med,
at det skal sikres, at nye henvendelser til styrelsen kan behand-
les inden for rimelig tid.”
Fondsloven, som indeholder regler om ikke-erhvervsdrivende fonde, er af
ældre dato, og jeg er enig i, at udfordringerne formentligt ikke løses alene
ved at give fondene mere fleksibilitet i forhold til at investere deres midler.
Jeg er derfor også enig i, at der er behov for at se på reglerne i fondslovgiv-
ningen. Fondslovgivningen er et komplekst område, og jeg er derfor i øje-
blikket ved at overveje, hvordan et sådant arbejde mest hensigtsmæssigt vil
kunne gennemføres, herunder om der er behov for at nedsætte et udvalg.
Folketinget vil blive orienteret om det videre arbejde.
3