Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2134567_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
4. november 2019
Databeskyttelseskontoret
Cathrine Engsig Søren-
sen
2019-0030-2797
1260097
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 43 (Alm. del), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. oktober 2019. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Sikandar Siddique (ALT).
Nick Hækkerup
/
Anders Lotterup
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 520: Spm. om, hvorvidt regeringens nye tiltag til øget overvågning beror på en sådan dokumentation og i givet fald fremsende denne, til justitsministren
Spørgsmål nr. 43 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Statsministeren giver i interview til Berlingske den 8. oktober
2019 udtryk for, at mere overvågning fører til, at borgerne kan
føle sig mere trygge. Vil ministeren redegøre for, hvilken forsk-
ningsmæssig dokumentation regeringen har for, at mere brug af
masseovervågning og generel tv-overvågning fører til, at bor-
gerne føler sig mere trygge? Der henvises til artiklen: Mette Fre-
deriksen bebuder massivt øget overvågning i kampen mod kri-
minelle: »Vores samfundsmodel er på spil«, Berlingske den 8.
oktober 2019.”
Svar:
I en metaanalyse, udgivet af det svenske Brottsförebyggande rådet (Brå),
”CCTV and Crime Prevention. A new Systematic Review and Meta-Analy-
sis” af Eric L. Piza, Brandon C. Welsh, David P. Farrington & Amanda L.
Thomas, juni 2018, tyder det samlede resultat på, at tv-overvågning har en
positiv effekt i forhold til borgernes tryghed (fear of crime). Det påpeges
dog i undersøgelsen, at resultatet skal tolkes varsomt, idet analysegrundla-
get hverken er solidt eller fuldstændigt, samt at resultatet ikke er statistisk
signifikant. Dog skal det nævnes, at den samlede effekt er tæt på at være sta-
tistisk signifikant.
En dansk undersøgelse ”Sikkerhed og tryghed på befærdede steder” af Re-
lation-Lab A/S, september 2011 peger på, at overvågningskameraer – ifølge
personer, der er sikkerhedsansvarlige, butiksejere eller personer, der på an-
den måde er ansvarlige for et områdes sikkerhed m.v. – kan give borgerne
en fornemmelse af øget tryghed. Det bemærkes, at dette ikke er en effektun-
dersøgelse.
I en anden dansk undersøgelse ”Tryghed i udsatte boligområder - Årsager
til utryghed, indsatser for tryghed og tryghedsmåling i udsatte boligområ-
der”, Center for Boligsocial Udvikling, november 2012, omtales, at video-
kameraer kan påvirke trygheden i flere retninger: Dels på en positiv måde
ved, at personer oplever det som tryghedsskabende, at der bliver holdt øje
med deres færden, dels i en negativ retning, idet videokameraer kan opfat-
tes som et ærgerligt symbol på, at det er nødvendigt at overvåge det pågæl-
dende sted.
Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 42 (Alm.
del) fra Folketingets Retsudvalg.
2