REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 511: Spm., om ministeren vil nedsætte et tværministerielt udvalg bestående af personer fra f.eks. Justitsministeriet og Social- og Indenrigsministeriet, der kan klarlægge og analysere forskellige årsager til nabostridigheder, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

22. januar 2020

Strafferetskontoret

Louise Degn Brammer

2019-0030-3319

1343495

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 511 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. december 2019.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Nick Hækkerup

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 511: Spm., om ministeren vil nedsætte et tværministerielt udvalg bestående af personer fra f.eks. Justitsministeriet og Social- og Indenrigsministeriet, der kan klarlægge og analysere forskellige årsager til nabostridigheder, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 511 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren i forlængelse af svar på REU alm. del – spørgs-

mål 290 oplyse, om ministeren vil nedsætte et tværministerielt

udvalg bestående af personer fra f.eks. Justitsministeriet og So-

cial- og Indenrigsministeriet, der kan klarlægge og analysere

forskellige årsager til nabostridigheder, herunder til konflikter

hvor en enkelt person på det nærmeste terroriserer en hel

landsby, sådan som det aktuelt foregår i Vestjylland, og frem-

komme med forslag til forskellige værktøjer, som offentlige

myndigheder herefter kan anvende i lignende sager, idet der

henvises til artiklerne fra tvmidtvest.dk: ”Nabostrid: Jette føler

sig terroriseret af nabo” den 29. oktober 2019, ”Nabostrid: Be-

boere savner hjælp fra myndigheder”, den 30. oktober 2019,

”Politikere vil heller ikke finde sig i nabostrid”, den 31. oktober

2019 og ”Aggressiv mand skaber frygt i landsby – væltede

kvinde af cyklen”, den 7. december 2019, og artiklen: ”Volde-

lig mand hærger jysk landsby: 'Det er som et mareridt'” fra bt.dk

den 10. december 2019?”

Svar:

Der er ingen tvivl om, at nabokonflikter kan være meget indgribende for den

enkelte. Konflikterne er grundlæggende et udslag af, at alle mennesker er

forskellige. Mange mennesker oplever derfor desværre også på et tidspunkt

i deres liv en større eller mindre konflikt med deres nabo.

Som jeg også tilkendegav i min besvarelse af spørgsmål nr. 290 (Alm. del)

fra Folketingets Retsudvalg, mener jeg som udgangspunkt ikke, at straffe-

retten er det rigtige instrument til at løse konfliktfuldte naborelationer. Når

det er sagt, så skal vi naturligvis respektere hinandens grænser. Og begår en

nabo strafbare handlinger, bør forholdet selvsagt anmeldes til politiet.

Jeg har bedt Rigspolitiet om at oplyse, hvilke værktøjer politiet har til at

håndtere nabokonflikter. Rigspolitiet har i den forbindelse oplyst følgende:

”Rigspolitiet kan i forhold til politiets håndtering af nabostridig-

heder generelt oplyse, at såfremt der som del i en konflikt mel-

lem naboer begås strafbare handlinger (f.eks. vold, trusler eller

hærværk), der anmeldes til politiet, behandles disse anmeldelser

som en sædvanlig straffesag, herunder med iværksættelse af den

fornødne efterforskning i sagen.

Politiet kan endvidere af egen drift iværksætte efterforskning i

en sag, når der er rimelig formodning om, at et strafbart forhold,

som forfølges af det offentlige, er begået.

Såfremt en indgivet anmeldelse afvises, f.eks. fordi der er tale

om en sag af civilretlig karakter, vejledes anmelder om mulig-

hederne for anlæggelse af en civilretlig sag hos domstolene.

Politiet kan endvidere i sager af civilretlig karakter henvise til

f.eks. de lokale retshjælpsordninger, til muligheden for rets-

mægling ved domstolene eller til de kommunale hegnsyn (ved

nabokonflikter f.eks. omkring højden på hegn).

Rigspolitiet kan videre oplyse, at der for en række sager om na-

bostridigheder ikke kan siges at foreligge et forhold af egentlig

strafferetlig eller civilretlig karakter.

Det kan f.eks. være sager med udøvelse af chikanøs adfærd, som

led i en nabokonflikt, f.eks. hvor den ene nabo lovligt parkerer

sin bil på offentlig vej ud for den anden nabos grundstykke, så

frit udsyn fra dennes ejendom hindres eller føles generende.

Politiet har i en sådan situation – efter en konkret vurdering og

ud fra sagens samlede omstændigheder – også til opgave at fore-

bygge strafbare forhold og forstyrrelse af den offentlige fred og

orden. Politiet kan således ved gentagne anmeldelser om chika-

nøse forhold iværksætte en holdnings- og adfærdsregulerende

samtale med nabokonfliktens parter. Endvidere har politiet mu-

lighed for at foretage patruljering i området med et forebyg-

gende sigte for øje.

I en række sager om nabostridigheder har politiet endvidere af-

holdt konfliktråd som forebyggende redskab, idet der ofte er tale

om konflikter, der har potentiale til at kunne udvikle sig til straf-

fesager – eller allerede har gjort det – eller hvor det på det på-

gældende stadie i konflikten kan være vanskeligt at udpege en

entydig gerningsperson og forurettet.

Endvidere har der ofte været tale om sager, hvor politiet har væ-

ret kontaktet flere gange af en eller begge parter i konflikten,

hvorfor sagen har været ressourcekrævende for politiet.

Politiet har i sådanne sager gode erfaringer med at få nedtrappet

konflikten ved brug af konfliktråd i forebyggende øjemed og

derved forhindre eventuelle efterfølgende strafbare handlinger.”

Der eksisterer således allerede en række strafferetlige og civilretlige værk-

tøjer, som offentlige myndigheder kan benytte sig af til at forebygge og

håndtere sådanne konflikter. Jeg finder på denne baggrund ikke, at der er

behov for at nedsætte et tværministerielt udvalg, der skal klarlægge og ana-

lysere forskellige årsager til nabokonflikter.