Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2137917_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
20. januar 2020
Sikkerhedskontoret
Stine Winther
2019-0030-3332
1346536
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 509 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. december 2019.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Morten Duus
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 509: Spm. om, hvorfor den åbenlyst radikaliserede og radikaliserende islamistiske gruppe, Milatu Ibrahim, der er forbudt i Tyskland, stadig har mulighed for at virke frit og uhindret i Danmark med stor risiko for, at den formår at radikalisere svage sjæle, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 509 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Kan ministeren oplyse hvorfor den åbenlyst radikaliserede og
radikaliserende islamistiske gruppe, Milatu Ibrahim, der er for-
budt i Tyskland, stadig har mulighed for at virke frit og uhindret
i Danmark med stor risiko for, at den formår at radikalisere
svage sjæle, jf. artiklen ”Islamistisk gruppe i København til IS-
kriger: Rejs til Syrien og kæmp”, ditoverblik.dk, den 6. juli
2018? https://ditoverblik.dk/is-kriger-blev-radikaliseret-af-isla-
mistisk-gruppe-i-koebenhavn/”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et
bidrag fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), der har oplyst følgende:
”Det fremgår af vurderingen af terrortruslen mod Danmark, som
blev afgivet af Center for Terroranalyse (CTA) den 12. januar
2018, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig. Det betyder, at
der er personer med intention om og kapacitet til at begå terror-
angreb i Danmark.
CTA vurderer, at terrortruslen mod Danmark overvejende kom-
mer fra personer med sympati for militant islamisme.
Terrortruslen mod Danmark udgår ifølge CTA i første række fra
enkeltpersoner eller mindre grupper, der opholder sig i Danmark
eller i et naboland. Truslen kan udgå fra radikaliserede personer
i islamistiske miljøer, fra flygtninge og migranter eller fra andre
grupper.
Det er en central opgave for PET at følge udviklingen blandt
grupperinger i ekstremistiske miljøer, som benytter udemokra-
tiske metoder til at fremme deres mål, og at søge at forhindre, at
sådanne grupperinger anvender voldelige eller i øvrigt strafbare
midler.
PET kan dog ikke inden for rammerne af et folketingsspørgsmål
redegøre nærmere for tjenestens indsats i relation til monitore-
ring og efterforskning af ekstremistiske miljøer.
PET forventer, at
СТА
inden for den nærmeste fremtid vil of-
fentliggøre en ny vurdering af terrortruslen mod Danmark.”
2.
Mit mål som justitsminister er at sikre danskernes tryghed og bekæmpe
de mørke kræfter i vores samfund, uanset hvor de udspringer fra.
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 509: Spm. om, hvorfor den åbenlyst radikaliserede og radikaliserende islamistiske gruppe, Milatu Ibrahim, der er forbudt i Tyskland, stadig har mulighed for at virke frit og uhindret i Danmark med stor risiko for, at den formår at radikalisere svage sjæle, til justitsministeren
Vi skal aldrig acceptere – eller give efter for – fjendtlige ytringer fra ekstre-
mistiske miljøer, som forsøger at udfordre vores grundlæggende demokra-
tiske værdier, vores fælles frihed og vores allesammens sikkerhed.
Jeg vil gerne understrege, at det er min grundlæggende opfattelse, at grup-
peringer, som med sine udemokratiske holdninger er med til at grave grøf-
ter i vores samfund og modvirke integrationen, ikke hører hjemme i Dan-
mark. Det er dybt skadeligt, og alle kræfter i vores samfund må tage afstand
fra den slags holdninger.
3.
Det bemærkes i øvrigt, at det følger af grundlovens § 78, stk. 1, at bor-
gerne har ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert
lovligt øjemed. Hvis en forening derimod har et ulovligt øjemed, kan den
opløses ved dom efter reglerne i § 78.
Opløsning af en forening ved dom kræver, at den pågældende forening ud-
gør en forening i grundlovens forstand, at foreningen har et ulovligt øjemed,
og at der kan føres bevis herfor i forbindelse med en eventuel opløsnings-
sag.
Om foreningen kan siges at have et ulovligt øjemed, så den kan opløses ved
dom, må efter Justitsministeriets opfattelse bero på en samlet vurdering,
hvor der lægges vægt på samtlige forhold, som er egnede til at belyse fore-
ningens formål, virksomhed og midler. Der kan i øvrigt henvises til Justits-
ministeriets notat af 2. oktober 2017 om adgangen til at opløse en forening
ved dom, der blev oversendt til Folketingets Retsudvalg i forbindelse med
besvarelsen af 16. november 2017 af spørgsmål nr. 952 (Alm. del) fra Fol-
ketingets Retsudvalg.
3