REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 494: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget sit talepapir fra mødet den 13/12-19 om den såkaldte stikkerlinje og SETA-rapporten, til udenrigsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

REU samrådsspørgsmål D om

en såkaldt tyrkisk ”stikkerlinje”

til be-

svarelse den 12. december 2019.

TALEPUNKT

Til:

Udenrigsministeren

Enhed:

EUN

Dato:

10-12-2019

Sag:

2019-44301

Tak til spørgeren for denne lejlighed til at jeg også her i Retsud-

valget kan deltage i drøftelserne om forlydender om en såkaldt tyr-

kisk

”stikkerlinje”.

Indledningsvist må vi konstatere, at Tyrkiet fortsat tiltrækker sig

stor opmærksomhed internationalt. Desværre sjældent på nogen

positiv måde. Tværtimod. Den politiske udvikling i Tyrkiet har

især siden kupforsøget i 2016 givet anledning til alvorlig bekym-

ring om menneskerettighedssituationen i landet.

Hen over sommeren fremkom den såkaldte tyrkiske tænketank

SETA så med en usaglig rapport om terrorgruppen

PKK’s

tilstede-

værelse i Europa og med uacceptable og grundløse anklager mod

danske politikere og borgere.

Og i oktober i år indledte Tyrkiet en militær operation i det nord-

østlige Syrien til skade for både den syriske civilbefolkning og for

den fortsatte kamp mod ISIL.

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 494: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget sit talepapir fra mødet den 13/12-19 om den såkaldte stikkerlinje og SETA-rapporten, til udenrigsministeren

Regeringen har reageret hurtigt og håndfast i alle disse situationer.

Jeg har personligt givet udtryk for både bekymring og fordøm-

melse af de tyrkiske handlinger. Og jeg er meget tilfreds med det

brede flertal i Folketinget bag vedtagelserne ved de to forespørg-

selsdebatter i oktober vedrørende Tyrkiet. I overensstemmelse her-

med fastholder regeringen presset på den tyrkiske regering med

henblik på efterlevelse af grundlæggende rettigheder og internati-

onale forpligtelser.

Vi står i øvrigt ikke alene i Danmark med de bekymringer. De øv-

rige lande i EU deler vore bekymringer. Som bekendt er EU-udvi-

delsesforhandlingerne med Tyrkiet i praksis sat helt i bero. Og jeg

har ikke lagt skjul på, at jeg anser det for helt udelukket, at det

Tyrkiet, som vi kender i dag, kan blive medlem af EU.

På denne baggrund kan jeg godt forstå, at Retsudvalgets medlem-

mer er optaget af spørgsmålet om en såkaldt tyrkisk

”stikkerlinje”.

For jeg blev også bekymret, da flere forskellige nyhedsmedier igen

rapporterede om en såkaldt

”stikkerlinje”.

Vi må desværre konsta-

tere, at det ikke er første gang, at der rejses anklager om tyrkisk

angiveri og overvågning i Danmark. Det har Folketinget drøftet

både i 2017 og i 2018.

Denne gang er fokus så på en telefonlinje oprettet af de tyrkiske

myndigheder, som angiveligt kan benyttes til at melde herboende

borgere af tyrkisk oprindelse til de tyrkiske myndigheder. Det er

oplagt, at den slags rapporter kan føre til utryghed hos borgerne.

En utryghed som vi ikke skal acceptere.

Derfor tager vi forlydenderne meget alvorligt, uanset hvilket land,

der måtte være involveret. Og derfor reagerede jeg prompte. Lad

mig slå fast, at regeringens holdning er helt klar: Indsamling og

registrering af personlig information om borgeres politiske tilhørs-

forhold er ulovlig i Danmark, og dansk lovgivning skal selvsagt

overholdes i Danmark. Jeg ved, at min gode kollega, justitsmini-

steren, er 100 procent enig i det.

Dernæst vil jeg gerne redegøre for vores kontakter til Tyrkiet om-

kring det konkrete spørgsmål. I lyset af de tidligere anklager om

tyrkisk angiveri og overvågning i Danmark tog jeg prompte kon-

takt til min tyrkiske kollega. Det skete den 12. september i år, hvor

jeg under en telefonsamtale med udenrigsminister Mevlüt

Cavusoglu personligt indskærpede sagens alvor.

Udenrigsministeriet har på min foranledning også taget spørgsmå-

let op med den tyrkiske ambassadør i Danmark, ligesom den dan-

ske ambassadør i Tyrkiet har rejst sagen på højt niveau i Ankara.

Det er altså slået helt fast, at vi fra dansk side ikke vil acceptere, at

borgere i Danmark overvåges, angives eller trues.

Fra tyrkisk side er svaret konsekvent, at Tyrkiet hverken indsamler

eller registrerer personoplysninger, og at man fuldt ud respekterer

dansk lovgivning. Det afvises pure, at Tyrkiet skulle være involve-

ret i ulovlige aktiviteter i Danmark.

Den tyrkiske ambassadør har meget klart afvist udtrykket

”stikker-

linje”

men bekræfter, at der eksisterer flere telefonnumre i Tyrkiet,

som er åbne for borgerhenvendelser fra tyrkiske borgere. Disse in-

kluderer telefonnumre til bl.a. det tyrkiske politi, udenrigsministe-

rium og præsidentkontor.

Ifølge ambassadøren kan borgerhenvendelserne til de telefon-

numre være af meget forskellig karakter, herunder om konsulære

spørgsmål. Henvendelser fra udlandet henvises rutinemæssigt til

de tyrkiske ambassader i de pågældende lande, idet de er bedre i

stand til at vejlede borgere om lokale forhold. Ambassadøren hen-

viste til, at de fleste lande har tilsvarende telefonlinjer til betjening

af deres borgere i udlandet.

Den tyrkiske ambassadør har endvidere oplyst, at den tyrkiske am-

bassade i København i enkelte tilfælde har henvist borgerhenven-

delser om sikkerhedsmæssige spørgsmål i Danmark til de danske

politimyndigheder. Ambassadøren har samtidig bekræftet, at der

er en god dialog og et godt samarbejde med de danske politimyn-

digheder.

Udover at bede om en generel status for den såkaldte

”stikkerlinje”

spørges der endvidere i samrådsspørgsmålet til, hvad regeringen

agter at gøre for at stoppe den beskrevne aktivitet. Det siger sig

selv, at regeringen hverken kan eller vil forsøge at stoppe borgere

fra at foretage telefonopkald til tyrkiske telefonnumre.

Regeringen har heller ikke nogen mulighed for eller intention om

at få nedlagt tyrkiske telefonnumre. Det er simpelthen ikke muligt.

Lige som det ikke vil være muligt for Tyrkiet at forhindre opkald

til danske telefonnumre eller nedlægge danske telefonnumre.

Afslutningvist vil jeg gerne slå fast, at der er blevet reageret hurtigt

og håndfast over for Tyrkiet i de forskellige situationer, der er op-

stået. Jeg har personligt taget kontakt til min tyrkiske kollega. Og

Udenrigsministeriet har tilsvarende både i Ankara og København

gjort de danske holdninger gældende. Den tyrkiske regering kan

altså på ingen måde være i tvivl om, hvad vi fra dansk side mener

i disse sager.

Jeg vil også gerne gentage, at såfremt en borger i Danmark i praksis

føler at være overvåget eller truet, så er det det bedste råd, der kan

gives, at borgeren skal henvende sig til de danske politimyndighe-

der, som har ansvaret for at efterforske anmeldelser fra borgerne

og sikre, at dansk lovgivning overholdes i Danmark.

Tak for ordet.

EUN