REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget sit talepapir fra mødet den 13/12-19 om den såkaldte stikkerlinje og SETA-rapporten, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

11. december 2019

Sikkerhedskontoret

Anne Sofie Westergren

Hendel

2019-0035-0104

1335271

UDKAST TIL TALE

til brug for besvarelsen den 12. december 2019 af

samrådsspørgsmål D fra Folketingets Retsudvalg

Samrådsspørgsmål D:

”Ministeren bedes give en generel status vedrørende den såkaldte

"stikkerlinje" som de tyrkiske myndigheder har oprettet og som opfor-

drede til at melde danske statsborgere og herboende borgere af tyr-

kisk oprindelse til de tyrkiske myndigheder, samt oplyse hvad regerin-

gen agter at gøre for at stoppe denne aktivitet.”

Spørgsmålet er stillet den 4. oktober 2019 efter ønske fra Søren Søn-

dergaard (EL).

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget sit talepapir fra mødet den 13/12-19 om den såkaldte stikkerlinje og SETA-rapporten, til justitsministeren

Svar:

[Indledning – ramme for besvarelsen]

Tak for invitationen til at komme her i dag. Jeg har set

frem til dette samråd, fordi spørgsmålet, der er stillet,

grundlæggende handler om, hvad vi vil acceptere i vores

demokratiske retssamfund.

Der skal ikke være tvivl om, at det er noget, jeg og resten

af regeringen er meget optaget af. Og jeg ser derfor med

stor alvor på de sager, der handler om den såkaldte ”stik-

kerlinje”.

Det er aftalt, at jeg indleder besvarelsen af samråds-

spørgsmålet, og at udenrigsministeren derefter redegør

for, hvilke politiske skridt der er taget i forhold til de tyr-

kiske myndigheder i relation til ”stikkerlinjen”.

I umiddelbar forlængelse af dette samråd skal jeg – i et

lukket samråd – besvare samrådsspørgsmål E, og der vil

jeg – i et vist omfang – komme nærmere ind på de kon-

krete sager, der relaterer sig til stikkelinjen.

Jeg synes dog, at det er på sin plads allerede nu at oplyse,

at der hos politiet, herunder PET, og anklagemyndighe-

den i alt er

sager med tilknytning til stikkerlinjen. Tal-

let er opgjort pr. 6. december 2019.

Når jeg nævner dette tal, er det først og fremmest for at

give udvalget et indblik i omfanget af sagskomplekset.

Og det, synes jeg, er nyttigt at have som ramme for sam-

rådet i dag.

[Overordnet holdning til ”stikkerlinjen” og antal sager]

Danmark er et åbent og frit samfund. Her til lands er

der plads til diskussioner, og vi har en stolt tradition for,

at vi debatterer vores politiske uenigheder i argumentets

oplyste form. Vi anerkender og respekterer, at folk ser

forskelligt på tingene.

Vi ser det som en styrke – ikke en svaghed. Det har væ-

ret med til at udvikle vores samfund og præge den måde,

vi møder verden på: demokratisk, nysgerrigt og kon-

struktivt.

Det giver tryghed, frihed og sikkerhed for den enkelte.

Tryghed til at være den, man er. Frihed til at ytre sine

holdninger offentligt. Og at gøre det i tillid til, at man –

trods forskellige politiske meninger – ikke skal frygte for

sin sikkerhed.

Det er det Danmark, vi kender og er stolte af. Sådan skal

det blive ved med at være. Det er kernen i vores demo-

kratiske retssamfund. Her er det rettens magt – ikke mag-

tens ret – der bestemmer.

Der skal derfor heller ikke være nogen tvivl om, at alle

borgere i Danmark selvfølgelig skal kunne give deres

holdninger offentligt til kende uden at være bange for at

blive angivet til andre landes efterretningstjenester.

Derfor er det også helt uacceptabelt, hvis personer i Dan-

mark hjælper tyrkiske myndigheder med at spionere mod

personer her i landet.

Alene navnet – ”stikkerlinjen” – får det til at løbe koldt

ned at ryggen på mig. Det fører tankerne tilbage til en an-

den tid. En tid, hvor man ikke vidste, hvem der var ens

ven, og hvem der var ens fjende. En tid med mistillid

mellem folk, der skabte sprækker i samfundet, som siden

voksede sig til kløfter.

Det er ikke det Danmark, vi vil have. Jeg har derfor også

en klar forventning om, at de relevante myndigheder føl-

ger området i forhold til ”stikkerlinjen” tæt og tager sa-

gerne, der handler om ”stikkerlinjen”, meget alvorligt.

Andet kan vi ikke være bekendt – hverken over for den

enkelte borger, der har indgivet anmeldelse til politiet, el-

ler over for vores fælles demokrati, som vi dagligt arbej-

der for at opretholde og udvikle.

[Afslutning]

Tak for ordet.