REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 481: Spm. om i hvilket omfang politiet og PET arbejder på at efterforske og retsforfølge organiserede kriminelle på arbejdsmarkedsområdet, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

16. januar 2020

Internationalt Politikon-

tor

Sofia Regina Lausten

Manili

2019-0030-3285

1333909

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 481 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. december 2019.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).

Nick Hækkerup

Thomas Højgaard

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 481: Spm. om i hvilket omfang politiet og PET arbejder på at efterforske og retsforfølge organiserede kriminelle på arbejdsmarkedsområdet, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 481 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren om nødvendigt i fortrolig form redegøre for, i

hvilket omfang politiet og PET arbejder på at efterforske og rets-

forfølge organiserede kriminelle på arbejdsmarkedsområdet,

herunder bl.a. i forhold til både decideret menneskehandel og

gråzoner i forhold til det, samt i forhold til andre former for or-

ganiseret kriminalitet på arbejdsmarkedet?”

Svar:

For mig er det helt afgørende, at myndighederne løbende arbejder på at

sikre ordnede forhold på arbejdsmarkedet i Danmark. Det gælder både i for-

hold til social dumping, menneskehandel og indsatsen mod illegal arbejds-

kraft. En af forudsætningerne for et stærkt velfærdssamfund er et velfunge-

rende arbejdsmarked, hvor man kan leve af den løn, man modtager.

Det er også netop derfor, at regeringen med den nye finanslov for 2020 sam-

men med Enhedslisten, Radikale Venstre, SF og Alternativet har styrket ind-

satsen mod social dumping. På Justitsministeriets område er der eksempel-

vis afsat yderligere ca. 9 mio. kr. til politiets del af den fælles myndigheds-

indsats mod social dumping i 2020 ud af en samlet styrkelse på i alt 50 mio.

kr. årligt i 2020-2023. Herudover er der afsat yderligere 5 mio. kr. i 2020 og

10 mio. kr. i 2021-2023 til bl.a. øget kontrol og efterforskning på tungvogns-

området, herunder regler for køre- og hviletid og ulovlig cabotagekørsel,

samt op til 6 mio. kr. i 2021-2023 til politiets anvendelse af automatisk num-

merpladegenkendelse.

Justitsministeriet er derudover i gang med at undersøge de udfordringer, der

er forbundet med retsforfølgning af bagmænd bag menneskehandel til

tvangsarbejde.

Vedrørende de enkelte myndigheders konkrete indsats har Justitsministe-

riet til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet udtalelser fra Rigspo-

litiet og Rigsadvokaten.

Rigspolitiet har oplyst følgende:

”1. Rigspolitiet skal indledningsvis oplyse, at Rigspolitiet har

anmodet Politiets Efterretningstjeneste (PET) om bidrag til be-

svarelsen af spørgsmålet. PET har i den forbindelse oplyst, at

PET’s opgave er at forebygge, efterforske og modvirke forbry-

delser mod statens selvstændighed og sikkerhed samt forbrydel-

ser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder mv.,

jf. straffelovens kapitel 12 og 13, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, i lov om

Politiets Efterretningstjeneste. Efterforskning af organiseret kri-

minalitet på arbejdsmarkedsområdet falder på den baggrund

uden for PET’s opgaveløsning.

2. For så vidt angår menneskehandel kan Rigspolitiet oplyse, at

det er landets politikredse og de regionale efterforskningsfælles-

skaber, der efterforsker og forfølger eventuelle sager herom.

Rigspolitiet er overordnet ansvarlig for den politimæssige ind-

sats til bekæmpelse af menneskehandel, og i den forbindelse

moniterer Rigspolitiet området og understøtter politikredsenes

indsats mod menneskehandel.

Rigspolitiet har fokus på at sikre, at politiet har kendskab til mu-

lige indikatorer på menneskehandel, og denne indsats sker bl.a.

gennem undervisning på Politiskolens grunduddannelse og på

uddannelsen af grænsepolitipersonale.

Rigspolitiet deltager i det nationale tværfaglige samarbejde på

området, hvor en række myndigheder og organisationer er re-

præsenteret, herunder politikredse, Center mod Menneskehan-

del (CMM), Skattestyrelsen, Arbejdstilsynet, Styrelsen for In-

ternational Rekruttering og Integration, Udlændingestyrelsen og

3F. Det tværfaglige samarbejde sikrer, at der både nationalt og

på mere lokalt niveau sker den nødvendige vidensdeling på om-

rådet, herunder vedrørende håndteringen af konkrete sager,

tværfaglige problemstillinger samt nye tendenser og fremgangs-

måder på området.

Herudover deltager dansk politi i internationalt politisamarbejde

med fokus på menneskehandel. Eksempelvis afholdes der årligt

en række koordinerede fællesaktioner som led i Europol-samar-

bejdet, hvor Danmark deltager. I 2019 har dansk politi og Euro-

pol afholdt en fællesaktion (Joint Action Day) på prostitutions-

området og en aktion vedrørende tvangsarbejde i Danmark. Det

bemærkes i den forbindelse, at Rigspolitiet i den tidligere besva-

relse af 5. juli 2019 af spørgsmål nr. 287 (Alm. del) fra Folke-

tingets Beskæftigelsesudvalg fejlagtigt oplyste, at der i 2019

ville blive afholdt to fællesaktioner på prostitutionsområdet.

Rigspolitiet beklager fejlen.

Endvidere kan det nævnes, at der i det nordiske politisamarbejde

med økonomisk støtte fra Nordisk Ministerråd er sat fokus på

nigerianske bagmænd og deres ofre, herunder de nordiske myn-

digheders identifikation af ofre. Desuden deltager dansk politi i

efterforskninger med andre lande (såkaldte Joint Investigation

Teams).

I forhold til prostitutionsområdet iværksætter politikredsene lø-

bende indsatser målrettet miljøet, herunder kontroller af bordel-

ler og massageklinikker, hvor der bl.a. er fokus på at identifi-

cere eventuelle ofre for menneskehandel og deres bagmænd.

Kontrolarbejdet, der udføres i samarbejde med Skattestyrelsen,

er en systematisk del af politiets indsats på området og målret-

tes de områder, hvor der i særlig grad vurderes at være behov

for kontrolbesøg. Rigspolitiet kan i den forbindelse henvise til

den nævnte tidligere besvarelse af 5. juli 2019 af spørgsmål nr.

287 (Alm. del) fra Folketingets Beskæftigelsesudvalg.

Rigspolitiet har desuden i marts 2019 rettet henvendelse til alle

landets politikredse og understreget vigtigheden af, at der er fo-

kus på sager vedrørende menneskehandel.

Rigspolitiet har endelig i 2019 påbegyndt gennemførelse af be-

søg hos alle landets politikredse, bl.a. med henblik på at sikre en

løbende dialog mellem politikredsene og Rigspolitiet om sager

om menneskehandel. Besøgsrækken forventes afsluttet i starten

af år 2020.

3. For så vidt angår kontrolindsatsen på området for social dum-

ping er den navnlig forankret i et tværfagligt samarbejde mel-

lem politiet, Arbejdstilsynet og Skattestyrelsen, som i fælles-

skab foretager koordinerede kontroller med henblik på at af-

dække social dumping. Politiets opgave er i den forbindelse

blandt andet at efterforske formodede strafbare forhold, herun-

der at afdække forhold, der kan falde ind under menneskehan-

del til tvangsarbejde. Det er i den forbindelse fast praksis, at

Center mod Menneskehandel (CMM) bliver underrettet, hvis

der som led i kontrollen opstår mistanke om menneskehandel.

Området prioriteres af politiet, og der er således i alle landets

politikredse en bred indsats målrettet udlændingeområdet, hvor

menneskehandel indgår som et element i indsatsen. For så vidt

angår antallet af gennemførte fællesaktioner på området for so-

cial dumping for perioden fra 2014 til 2019 kan følgende oply-

ses:

2014: 8 nationale og 15 regionale aktioner

2015: 8 nationale og 38 regionale aktioner

2016: 8 nationale og 36 regionale aktioner

2017: 8 nationale og 36 regionale aktioner

2018: 8 nationale og 36 regionale aktioner

2019: 8 nationale og 36 regionale aktioner

Kontrolindsatsen omfatter forskellige erhvervsbrancher, herun-

der servicebranchen, det grønne område og særligt bygge- og

anlægsbranchen, hvor der bl.a. er fokus på bygge- og anlægsop-

gaver, der udføres i beboelseskvarterer og lignende steder, hvor

der erfaringsmæssigt forekommer ulovligt arbejde. Kontrolind-

satsen koordineres og prioriteres på baggrund af den viden, som

politiet, Arbejdstilsynet og Skattestyrelsen har på området, og

kontrollerne gennemføres som uanmeldte besøg.

Ud over de årlige fastlagte kontroller målrettet social dumping,

afvikler myndighederne fælles kontroller ad hoc, når behovet

herfor opstår. I disse situationer forestås planlægningen af kon-

trollen af den myndighed, der har taget initiativ hertil.”

Rigsadvokaten har oplyst følgende:

”Sager om organiseret kriminalitet på arbejdsmarkedet, herun-

der menneskehandel til tvangsarbejde, er alvorlige sager, som

skal prioriteres højt, og det er vigtigt, at der i politiet og ankla-

gemyndigheden til enhver tid er et stort fokus på korrekt og hur-

tig behandling af disse sager.

Rigsadvokaten har fastsat særlige retningslinjer for anklage-

myndighedens og politiets behandling af sager om menneske-

handel i Rigsadvokatmeddelelsen. Et centralt element i disse

retningslinjer er, at efterforskningen i sager om menneskehan-

del allerede på det indledende stadie skal tilrettelægges i samar-

bejde med anklagemyndigheden, så der løbende kan foretages

en juridisk vurdering af sagen. Dette gælder ikke mindst i sager

om menneskehandel til tvangsarbejde.

Grov udnyttelse af arbejdskraft vil i visse tilfælde kunne straf-

fes som menneskehandel efter straffelovens § 262 a. Strafferam-

men er fængsel indtil 10 år. Bestemmelsen består af følgende tre

led, som alle skal være opfyldt, for at man kan straffe for fuld-

byrdet menneskehandel:



Handlinger (1. led)

Tvangsmidler (2. led)

Udnyttelsesformål (3. led)

1. led) Gerningsmanden skal foretage en handling over for den

forurettede ved enten at rekruttere, transportere, overføre, huse

eller efterfølgende modtage den pågældende.

2. led) Senest i forbindelse med gerningsmandens handling skal

der være anvendt et tvangsmiddel i form af 1) ulovlig tvang, 2)

frihedsberøvelse, 3) trusler, 4) retsstridig fremkaldelse, bestyr-

kelse eller udnyttelse af en vildfarelse eller 5) anden utilbørlig

fremgangsmåde.

3. led) Tvangsmidlet skal anvendes med forsæt til udnyttelse af

den handlede person ved prostitution, optagelse af pornografi-

ske fotografier eller film, forestillinger med pornografisk optræ-

den, tvangsarbejde, slaveri, eller slaverilignende forhold, straf-

bare handlinger eller fjernelse af organer.

Grov udnyttelse af arbejdskraft vil således (kun) kunne straffes

som menneskehandel efter straffelovens § 262 a, hvis gernings-

manden under anvendelse af et af tvangsmidlerne nævnt i 2. led

foretager en handling som nævnt i 1. led med henblik på udnyt-

telse af et offer til tvangsarbejde. Udnyttelse indebærer et krav

om, at menneskehandlen skal være foretaget med henblik på at

opnå en økonomisk vinding eller med henblik på gerningsman-

dens egen udnyttelse af ofret.

For en nærmere definition af tvangsarbejde henvises der i forar-

bejderne til bestemmelsen (L 118 af 26. februar 2002, de speci-

elle bemærkninger til § 1, nr. 11) bl.a. til ILO (International La-

bour Organization) konvention nr. 29 af 28. juni 1930. Heraf

fremgår, at tvangsarbejde forudsætter, at arbejdet ”kræves af en

person under trussel om en hvilken som helst straf, og til hvil-

ket den pågældende person ikke har tilbudt sig frivilligt”.

Rigsadvokatmeddelelsen indeholder specifikke retningslinjer

for behandlingen af sager om menneskehandel til tvangsarbejde.

I den forbindelse henvises bl.a. til ILO`s retningslinjer til perso-

ner, der arbejder med at identificere tvangsarbejde, og til indi-

katorer på tvangsarbejde identificeret af ILO.

Grov udnyttelse af arbejdskraft kan endvidere være strafbart ef-

ter straffelovens § 282 om åger, hvis der f.eks. er tale om, at

forurettedes betydelige økonomiske eller personlige vanskelig-

heder, manglende indsigt eller et afhængighedsforhold udnyttes

af gerningsmanden til at indgå en aftale, hvor offerets arbejds-

indsats står i væsentligt misforhold til honoreringen (modydel-

sen). Efter straffelovens § 285, stk. 1, er strafferammen for åger

fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Efter straffelovens § 286, stk.

1, kan straffen stige til fængsel i indtil 6 år, hvis der er tale om

åger af særlig grov beskaffenhed, f.eks. på grund af udførelses-

måden.

Hvis der er tale om beskæftigelse af udlændinge uden den for-

nødne arbejdstilladelse – uden at der samtidig er tale om en ud-

nyttelse af arbejdskraft, som kan henføres under f.eks. straffe-

lovens bestemmelse om åger eller menneskehandel – vil forhol-

det kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år efter ud-

lændingelovens § 59, stk. 5. Ved straffens udmåling skal det be-

tragtes som en skærpende omstændighed, at overtrædelsen er

begået forsætligt, at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsig-

tet en økonomisk fordel for gerningsmanden eller andre, eller at

udlændingen ikke har lovligt ophold her i landet, jf. udlændin-

gelovens § 59, stk. 6.

Rigsadvokaten fører en oversigt over domme om menneskehan-

del, som løbende bliver ajourført, så de anklagere, som behand-

ler denne type sager, har kendskab til udviklingen i retspraksis

på området. Praksisoversigten er senest opdateret den 10. de-

cember 2019. Oversigten kan findes på

www.anklagemyndig-

heden.dk.

I oversigten findes to domme, hvor anklagemyndig-

heden har rejst tiltale for menneskehandel til tvangsarbejde

(dom 4.4. (”Kælder-sagen”) og dom 4.5 (”Garage-sagen”). I

begge sager skete der frifindelse for menneskehandel, idet ret-

ten ikke fandt det bevist, at der var tale om tvangsarbejde. I ”Ga-

rage-sagen” blev de tiltalte dømt for bl.a. åger.

Som led i handlingsplanen til bekæmpelse af menneskehandel

2019-2021 vil Rigsadvokaten bl.a. sætte fokus på anklagemyn-

dighedens behandling af sager om menneskehandel ved at drøfte

emnet i de faglige netværk for personfarlig og organiseret kri-

minalitet, hvor samtlige politikredse og de regionale statsadvo-

kater er repræsenteret. Emnet har været drøftet på møder i de to

netværk i marts og oktober 2019. Rigsadvokaten har desuden

udarbejdet skriftligt informationsmateriale rettet mod Center

mod Menneskehandel og relevante NGO’er om forløbet af en

straffesag og om offerets rettigheder i den forbindelse.

Rigsadvokaten deltager fast i forskellige fora om menneskehan-

del – bl.a. Center Mod Menneskehandels Nationale Reference-

gruppe samt den tværministerielle arbejdsgruppe om menneske-

handel – med henblik på samarbejde og vidensdeling på områ-

det.”