Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2127449_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
25. oktober 2019
Strafferetskontoret
Louise Degn Brammer
2019-0030-2760
1251398
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 5 (Alm. del), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 2. oktober 2019. Spørgsmålet
er stillet af ikkemedlem af udvalget (MFU) Pia Kjærsgaard (DF).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 478: Spm. om, hvad er ministerens holdning til, at Retten i Aalborg i september afsagde dom i en sag mod en kvinde, der i fire tilfælde havde overtrådt maskeringsforbuddet, men alligevel kun blev idømt en bøde på 2.000 kr. svarende til at en enkeltstående overtrædelse af maskeringsforbuddet skulle medføre en bøde på 500,- kr., til justitsministeren
Spørgsmål nr. 5 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere artiklen ”Dansk mor overtrådte til-
dækningsforbuddet fire gange: Nu er dommen faldet”, Ek-
strabladet den 3. september 2019, og oplyse, om ministeren er
tilfreds med niveauet af bøder/sanktioner for overtrædelse af til-
dækningsforbuddet, som fremgår af artiklen, hvor omtalte efter
fire overtrædelser samlet fik en bøde på 2000 kr., henset til at
udgangspunktet for overtrædelse af tildækningsforbuddet ifølge
pressemeddelelse fra Justitsministeriet af 2. februar 2018 er
1000 kr. for første gang, og at bøden i gentagelsestilfælde kan
blive forhøjet til 10.000 kr.?”
Svar:
Til brug for besvarelsen har Justitsministeriet indhentet et bidrag fra Rigs-
advokaten, der har oplyst følgende:
”Den i artiklen omtalte dom er afsagt af Retten i Aalborg den
28. august 2019. Ved dommen blev en kvinde idømt fem dag-
bøder af 400 kr. for overtrædelse af straffelovens § 134 c, stk. 1,
ved den 15. august 2019 og to gange efter denne dato på offent-
ligt sted at have båret niqab, der skjulte hendes ansigt.
Jeg har til brug for bidraget indhentet en udtalelse om sagen fra
Statsadvokaten i Viborg, der har oplyst følgende:
”Jeg kan indledningsvis oplyse, at Nordjyllands Po-
liti har forelagt sagen for mig ad flere omgange i for-
bindelse med vurdering af tiltalespørgsmålet samt
til vurdering om spørgsmålet om anke.
Den 11. februar 2019 tiltrådte jeg, at der blev rejst
tiltale i overensstemmelse med den i dommen an-
førte tiltale. Der blev således rejst tiltale for flere
førstegangstilfælde vedrørende overtrædelse af
straffelovens § 134 c, stk. 1.
Straffelovens § 134 c, stk. 1 blev indsat ved lov nr.
717 af 8. juni 2018. Loven trådte i kraft den 1. au-
gust 2018.
Om straffen er følgende anført i forarbejderne:
”3.2.6. Det foreslås, at overtrædelse af tildæknings-
forbuddet, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, straffes med
bøde.
Det forudsættes i den forbindelse, at en enkeltstå-
ende overtrædelse af forbuddet i førstegangstilfælde
som udgangspunkt straffes med en bøde på 1.000 kr.
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 478: Spm. om, hvad er ministerens holdning til, at Retten i Aalborg i september afsagde dom i en sag mod en kvinde, der i fire tilfælde havde overtrådt maskeringsforbuddet, men alligevel kun blev idømt en bøde på 2.000 kr. svarende til at en enkeltstående overtrædelse af maskeringsforbuddet skulle medføre en bøde på 500,- kr., til justitsministeren
Det forudsættes endvidere, at straffen i anden-
gangstilfælde som udgangspunkt fastsættes til en
bøde på 2.000 kr., og at straffen i tredjegangstil-
fælde som udgangspunkt fastsættes til en bøde på
5.000 kr.
I fjerdegangstilfælde og senere tilfælde forudsættes
straffen som udgangspunkt fastsat til en bøde på
10.000 kr. Fastsættelsen af straffen vil bero på dom-
stolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af
samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne
strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående
retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skær-
pende eller formildende omstændigheder, jf. herved
de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens kapitel 10.”
Henset til, at der i forarbejderne ikke er foreskrevet
et princip om absolut kumulation, som eksempelvis
i færdselslovens § 118 a, stk. 2, og at der blev rejst
tiltale for seks førstegangstilfælde, fandt jeg ud fra
en samlet vurdering af straffelovens almindelige
regler om straffens fastsættelse, at en passende straf
ville være en bøde på 5.000 kr. udmålt i dagbøder,
hvilket jeg anmodede Nordjyllands Politi om at ned-
lægge påstand om.
Ved dom af 28. august 2019, afsagt af Retten i Aal-
borg, blev tiltalte dømt i forhold 1, ligesom der i for-
hold 2 skete domfældelse for i hvert fald i yderligere
to tilfælde at have overtrådt straffelovens § 134 c,
stk. 1. Der skete således domfældelse for 3 tilfælde
af overtrædelse af straffelovens § 134 c, stk. 1.
Henset til den helt konkrete bevisbedømmelse, som
retten i Aalborg havde foretaget, fandt jeg ikke som
følge af bevisresultatet grundlag for at søge anketil-
ladelse, jf. retsplejelovens § 902, stk. 1.
Med hensyn til straffen fremgår det som anført i
lovens forarbejder ovenfor, at en enkeltstående
overtrædelse af forbuddet i førstegangstilfælde som
udgangspunkt straffes med en bøde på 1.000 kr., og
fastsættelsen af straffen vil bero på domstolenes
konkrete vurdering af samtlige omstændigheder i
sagen, ligesom der henvises til de almindelige reg-
ler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel
10. Der fremgår ikke af forarbejderne nogen straf-
position, når der som her er tale om flere overtræ-
delser i førstegangstilfælde.
3
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 478: Spm. om, hvad er ministerens holdning til, at Retten i Aalborg i september afsagde dom i en sag mod en kvinde, der i fire tilfælde havde overtrådt maskeringsforbuddet, men alligevel kun blev idømt en bøde på 2.000 kr. svarende til at en enkeltstående overtrædelse af maskeringsforbuddet skulle medføre en bøde på 500,- kr., til justitsministeren
Jeg fandt derfor heller ikke, at der på baggrund af
strafudmålingen var grundlag for at søge dommen
anket.”
Jeg kan henholde mig til statsadvokatens udtalelse.”
Som oplyst af Rigsadvokaten fremgår det af bemærkningerne til straffe-
lovens § 134 c, stk. 1, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 219 som fremsat,
at en enkeltstående overtrædelse af tildækningsforbuddet i førstegangstil-
fælde som udgangspunkt skal straffes med en bøde på 1.000 kr. Det frem-
går endvidere, at fastsættelsen af straffen vil bero på domstolenes konkrete
vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, lige-
som der henvises til de almindelige regler om straffens fastsættelse i straf-
felovens kapitel 10.
Lovens forarbejder forholder sig derimod ikke til bødeniveauet i tilfælde,
hvor flere førstegangsovertrædelser af tildækningsforbuddet skal pådøm-
mes samtidig.
I sådanne tilfælde vil det derfor være det almindelige princip om modereret
kumulation, der bl.a. har fundet udtryk i straffelovens § 88 i lovens kapitel
10, som finder anvendelse. Bestemmelsen indebærer, at der ved pådømmel-
sen af flere lovovertrædelser i almindelighed skal fastsættes en fællesstraf,
som efter omstændighederne kan rumme en modereret kumulation. Deri-
mod sker der som udgangspunkt ikke sammenlægning af den fulde straf for
de enkelte lovovertrædelser (absolut kumulation).
4