REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 473: Spm. om kommentar til henvendelse af 5/12-19 fra Danner vedr. frarådelse af konfliktråd til voldsudsatte kvinder, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

16. januar 2020

Strafferetskontoret

Rebekka Have Enevold-

sen

2019-0030-3293

1339364

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 473 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. december 2019.

Spørgsmålet er stillet på vegne af udvalget.

Nick Hækkerup

Maria Holm

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 473: Spm. om kommentar til henvendelse af 5/12-19 fra Danner vedr. frarådelse af konfliktråd til voldsudsatte kvinder, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 473 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 5. december

2019 fra Danner vedr. frarådelse af konfliktråd til voldsudsatte

kvinder, jf. REU alm. del - bilag 125.”

Svar:

Konfliktråd giver den forurettede mulighed for over for gerningsperso-

nen at give udtryk for, hvordan vedkommende har oplevet den strafbare

handling, og kan medvirke til, at forurettede får bearbejdet den vrede og

angst, som den kriminelle handling kan have medført, samt være med til at

give forurettede en følelse af større tryghed i hverdagen. Samtidig får ger-

ningspersonen i den direkte kontakt med den forurettede mulighed for at se

og forholde sig til de menneskelige følger af den strafbare handling og mu-

lighed for at påtage sig ansvar for handlingen. Konfliktråd kan dermed med-

virke til at øge gerningspersonens ansvarlighed og dermed til, at han eller

hun undlader at begå ny kriminalitet.

Det er en forudsætning for gennemførsel af konfliktråd, at konfliktrådet er

baseret på frivillighed, og at sagen er egnet til behandling i et konfliktråd.

Jeg deler derfor også Danners holdning om, at ingen skal presses til at del-

tage i konfliktråd, og at konfliktråd aldrig må blive et middel for en ger-

ningsperson til fortsat at krænke sit offer.

Som det fremgår af udtalelsen fra Rigspolitiet, se pkt. 2 nedenfor, er der i

politiet fokus på at sikre, at deltagelse i konfliktråd er frivillig, og at de ud-

valgte sager er egnede til behandling i konfliktråd. Rigspolitiet har endvi-

dere oplyst, at der den 10. januar 2020 er afholdt et møde med Danner for

nærmere at få belyst problemstillingen og omfanget heraf til brug for de vi-

dere overvejelser om håndteringen heraf.

Jeg mener, at det er vigtigt, at det løbende sikres, at der i arbejdet med kon-

fliktråd tages de nødvendige hensyn til ofrene og er derfor tilfreds med, at

Danners viden og erfaringer nu også inddrages i Rigspolitiets arbejde med

konfliktråd i sager om vold i nære relationer.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, som har oplyst følgende:

”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at Rigspolitiet, på bag-

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 473: Spm. om kommentar til henvendelse af 5/12-19 fra Danner vedr. frarådelse af konfliktråd til voldsudsatte kvinder, til justitsministeren

grund af henvendelsen fra Danner af 5. december 2019, har af-

holdt møde med Danner den 10. januar 2020 med henblik på

nærmere drøftelse af indholdet af henvendelsen.

Rigspolitiet kan mere generelt om konfliktråd oplyse, at det føl-

ger af lov om konfliktråd i anledning af strafbar handling, at

konfliktråd kan gennemføres i alle typer af straffesager uanset

kriminalitetens art, hvis der er et identificerbart offer (en foru-

rettet), gerningspersonen i det væsentlige har tilstået, og begge

parter (forurettede og gerningspersonen) har givet deres

samtykke til at deltage i konfliktrådet

Konfliktråd er således et frivilligt tilbud, og tilbydes uafhængigt

at den verserende straffesag.

Samtlige politikredse har en konfliktrådskoordinator, der ind-

ledningsvis visiterer de sager, herunder sager, hvori der er ytret

ønske om at høre mere om konfliktråd, Konfliktrådskoordinato-

ren vurderer samtidigt om betingelserne for afholdelse af kon-

fliktråd er tilstede.

Herefter foretages en nærmere vurdering af, hvorvidt den kon-

krete sag og partnerne skønnes egnet til konfliktråd. Vurderin-

gen foretages på baggrund af sagens akter samt på baggrund af

en samtale med sagens parter, hvor der bl.a. spørges til baggrun-

den for ønsket om deltagelse i konfliktråd, ligesom det sikres, at

parterne har forstået, hvad det betyder at deltage i konfliktråd.

Denne vurdering kan både foretages af konfliktrådskoordinato-

rerne og konfliktrådsmæglerne. Både konfliktrådskoordinato-

rerne og konfliktrådsmæglerne har gennemgået Rigspolitiets

konfliktrådsmægleruddannelse, hvori der bl.a. indgår undervis-

ning om ofres og gerningsmænds reaktionsmønstre før og under

konfliktråd.

Konfliktrådsmægleren kan – hvis det skønnes nødvendigt – af-

holde individuelle formøder med hver part for at foretage en

vurdering af, om parterne eller sagen i øvrigt er egnet til kon-

fliktråd.

Konfliktrådsmægleren kan efter en konkret vurdering udelukke

f.eks. meget unge personer samt psykisk syge fra at deltage i

konfliktråd. Parterne har også selv på et hvilket som helst tids-

punkt mulighed for at tilbagekalde deres samtykke til at deltage

i konfliktrådet

Rigspolitiet kan endvidere oplyse, at et igangværende konflikt-

råd på et hvilket som helst tidspunkt kan afbrydes. Dette kan ske

enten efter ønske fra én af parterne eller på konfliktrådsmægle-

rens eget initiativ, herunder blandt andet hvis der er en sådan

magtubalance mellem parterne, der ikke umiddelbart kan af-

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 473: Spm. om kommentar til henvendelse af 5/12-19 fra Danner vedr. frarådelse af konfliktråd til voldsudsatte kvinder, til justitsministeren

hjælpes af konfliktrådsmægleren, og som påvirker konfliktrådet

negativt, eller hvis afholdelse af konfliktrådet ikke længere fin-

des formålstjenligt.

Konfliktrådsmægleren kan endvidere med accept fra parterne

foretage et opfølgende telefonopkald for at afklare parternes ud-

bytte af konfliktrådet.

Rigspolitiet kan desuden oplyse, at Rigspolitiet i samarbejde

med koordinatorerne og konfliktrådsmæglerne har udarbejdet

retningslinjer for ”Det gode konfliktråd – kvalitet, etik og fag-

lighed”. Det fremgår bl.a. heraf, at politiets koordinatorer, sags-

behandlere og konfliktrådsmæglere målrettet skal arbejde for at

fremme tillid, tryghed, objektivitet og gennemsigtighed gennem

sin vejledning af parterne før et eventuelt konfliktråd. Herunder

skal visitationen af egnede sager til konfliktråd ske således, at

parternes deltagelse eller fravalg af et konfliktråd sker på et op-

lyst grundlag.

Rigspolitiets vejledning om konfliktråd indeholder ikke ret-

ningslinjer for, hvor mange gange en forurettet (eller gernings-

person) bør kontaktes vedrørende deltagelse i konfliktråd, men

praksis er, at der som hovedregel kun rettes henvendelse til par-

terne én gang. I enkelte tilfælde, og efter aftale med parterne,

kan koordinatoren eller mægleren dog tage kontakt igen. Dette

kan f.eks. ske, hvis parterne ønsker sig betænkningstid, inden de

træffer beslutning om deltagelse i konfliktråd.

Rigspolitiet er ikke – ud over Danners henvendelse af 5. decem-

ber 2019 – bekendt med eller har modtaget klager fra parter

over, at disse har følt sig tvunget til at deltage i konfliktråd i de

10 år ordningen har været landsdækkende.

Rigspolitiet kan herudover oplyse, at der i perioden fra 2013 til

og med 3. kvartal 2019 er gennemført 226 konfliktråd i sager

omhandlende ”vold i nære relationer/partnervold”.

Rigspolitiet har siden 2010 afholdt kvartalsvise møder med po-

litikredsenes konfliktrådskoordinatorer. På møderne drøftes

eventuelle problemer og udfordringer bl.a. på baggrund af tilba-

gemeldinger fra kredsenes konfliktrådsmæglere, ligesom der

udveksles erfaringer i relation til håndtering af forskellige sags-

typer i konfliktrådssammenhæng. Rigspolitiet er ikke umiddel-

bart bekendt med, at der på disse møder har været drøftet pro-

blemstilling om, at en række kvinder føler sig pressede til at

indgå i et konfliktråd i sager om langvarig partnervold.

Det er imidlertid vigtigt for Rigspolitiet, at forurettede ikke fø-

ler sig presset til at deltage i konfliktråd, og det har derfor været

af stor betydning for Rigspolitiet at mødes med Danner for nær-

mere at få belyst denne problemstilling og omfanget heraf til

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 473: Spm. om kommentar til henvendelse af 5/12-19 fra Danner vedr. frarådelse af konfliktråd til voldsudsatte kvinder, til justitsministeren

brug for de videre overvejelser om håndtering af problemstillin-

gen.

Rigspolitiet skal afslutningsvis bemærke, at det også er muligt

at afholde konfliktråd i sager omfattet af lov om tilhold, op-

holdsforbud og bortvisning, såfremt der er et gensidigt ønske fra

parterne om at deltage i konfliktråd.”

Lov om konfliktråd i anledning af en strafbar handling trådte i kraft den

1. januar 2010. Loven byggede bl.a. på erfaringer fra flere forsøgsordninger

med konfliktråd gennemført i en række politikredse samt på Betænkning om

konfliktråd afgivet af Justitsministeriets udvalg om konfliktråd i 2008.

Det følger bl.a. af lovens § 2, at konfliktråd alene kan finde sted med

samtykke fra de involverede parter, og hvis gerningspersonen i det væsent-

lige har tilstået den strafbare handling.

Der findes ikke i loven en begrænsning af, hvilke sagstyper mægling i kon-

fliktråd kan anvendes i. Det fremgår af bemærkningerne til loven, at udval-

get om konfliktråd har overvejet, om ordningen burde begrænses til særlige

former for strafbare handlinger, men at det var udvalgets opfattelse, at erfa-

ringerne fra den seneste forsøgsordning viser, at konfliktråd uanset krimi-

nalitetens art kan gennemføres med positivt resultat for såvel forurettede

som gerningsperson i alle typer af sager med et identificerbart offer. Det

gælder også i mere alvorlige straffesager som f.eks. røveri. Udvalget be-

mærkede, at kravet om frivillig deltagelse og en konkret egnethedsvurde-

ring af sager, der visiteres til behandling i konfliktråd, vil kunne være til-

strækkeligt til at varetage de særlige hensyn, der kan være til forurettede i

sager om alvorlig personfarlig kriminalitet. På den baggrund fandt udvalget

ikke grundlag for at anbefale begrænsninger anvendelsesområdet. Udvalget

pegede i den forbindelse også på, at erfaringerne fra forsøgsordningen vi-

ser, at det for forurettede i sager om personfarlig kriminalitet, f.eks. røveri,

netop kan have stor betydning for at kunne bearbejde den traumatiske ople-

velse, at den forurettede kan møde gerningspersonen i konfliktråd. Der hen-

vises til pkt. 3.4. i de almindelige bemærkninger i lovforslag nr. L 158, fol-

ketingssamlingen 2008-2009.