Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2130002_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
20. december 2019
Strafferetskontoret
Nina Lentz
2019-0030-3274
1331019
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 470 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. december 2019.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Maria Holm
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 470: Spm. om ministeren finder det rimeligt at personer, der får en behandlingsdom pålægges straffesagsomkostninger, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 470 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren angive, om ministeren finder det rimeligt at per-
soner, der får en behandlingsdom og jo netop ikke er egnet til at
tage en almindelig straf, pålægges straffesagsomkostninger?”
Svar:
1.
Jeg er enig med spørgeren i, at der skal tages særlige hensyn under be-
handlingen af straffesager mod personer, der som følge af deres psykiske
tilstand idømmes anden foranstaltning i stedet for almindelig straf. Disse
særlige hensyn er også at finde i strafferetsplejen i forhold til muligheden
for at begrænse pligten til at betale sagsomkostninger.
Jeg mener, at der ved at give domstolene rum til at foretage en konkret vur-
dering af rimeligheden af omkostningsansvaret i den enkelte sag, er skabt
en fornuftig balance mellem på den ene side de særlige hensyn, der gør sig
gældende i straffesager mod personer, der som følge af deres psykiske til-
stand idømmes anden foranstaltning i stedet for almindelig straf, og på den
anden side, at det bør være den domfældte og ikke samfundet, der skal bære
straffesagens omkostninger.
2.
Det følger bl.a. af straffelovens § 16, stk., 1, at personer, der var utilreg-
nelige på gerningstidspunktet på grund af sindssygdom eller tilstande, der
må ligestilles hermed, og personer, der var mentalt retarderede i højere grad,
er straffri. Retten kan i stedet i disse sager idømme foranstaltninger efter
straffelovens § 68 eller forvaring efter straffelovens § 70.
Det følger endvidere af straffelovens § 69, at en gerningsperson, der på ger-
ningstidspunktet befandt sig i en tilstand, der var betinget af mangelfuld ud-
vikling, svækkelse eller forstyrrelse af de psykiske funktioner, men som
ikke er omfattet af straffelovens § 16, kan idømmes foranstaltninger efter §
68, 2. pkt., hvis retten finder det formålstjenstligt.
3.
Retsplejelovens § 1008, stk. 1, fastsætter som en hovedregel, at hvis sig-
tede findes skyldig, er vedkommende pligtig at erstatte det offentlige de
nødvendige udgifter, som er medgået til straffesagens behandling.
Domstolene kan begrænse den dømtes omkostningsansvar, hvis domstolene
finder, at den dømtes omkostningsansvar står i åbenbart misforhold til den
dømtes skyld, herunder når den dømte er omfattet af straffelovens § 16 el-
ler § 69 og idømmes foranstaltning efter straffelovens § 68 eller § 70, jf.
retsplejelovens § 1008, stk. 4, 2 pkt.
2
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 470: Spm. om ministeren finder det rimeligt at personer, der får en behandlingsdom pålægges straffesagsomkostninger, til justitsministeren
Formålet med bestemmelsen er at give domstolene et større skøn til at vur-
dere, om det i en konkret straffesag er rimeligt, at en person, der som følge
af sin psykiske tilstand idømmes andre foranstaltninger end almindelig straf,
skal betale sagens omkostninger.
Der er således tale om en fravigelse af hovedreglen om, at den dømte i en
straffesag skal betale sagens omkostninger, jf. retsplejelovens § 1008, stk.
1.
Af de specielle bemærkninger til § 1008, stk. 4, fremgår det, at der ved vur-
deringen af, om omkostningsansvaret for en domfældt skal begrænses, kan
lægges vægt på alle sagens omstændigheder, herunder graden af domfæld-
tes psykiske afvigelse, karakteren og grovheden af den begåede kriminali-
tet, sagsomkostningernes størrelse og domfældtes betalingsevne, jf. Folke-
tingstidende 2017-2018, A, L 32, s. 5.
3