Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2127363_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
18. december 2019
Databeskyttelseskontoret
Mikkel Reenberg
2019-0030-3260
1329148
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 460 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. december 2019.
Spørgsmålet er stillet af ikkemedlem af udvalget (MFU) Christoffer Aa-
gaard Melson (V) og ikkemedlem af udvalget (MFU) Eva Kjer Hansen (V).
Nick Hækkerup
/
Anders Lotterup
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 460: MFU spm. om ministeren vil tage initiativ til, at Datatilsynet, ligesom Forbrugerombudsmanden, etablerer en forhåndsbeskedsordning, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 460 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren tage initiativ til, at Datatilsynet, ligesom Forbru-
gerombudsmanden, etablerer en forhåndsbeskedsordning, idet
det i dag ikke er muligt at få skriftlige bindende svar på konkrete
spørgsmål fra Datatilsynet, som det for eksempel kendes fra
Forbrugerombudsmandens forhåndsbeskedsordning?”
Svar:
Databeskyttelsesreglerne indeholder ikke en mulighed for Datatilsynet til at
give forhåndsbesked om lovligheden af en behandling af personoplysninger
på samme måde, som det er tilfældet for Forbrugerombudsmanden i forhold
til lovligheden af en konkret markedsføringsindsats. Jeg mener heller ikke,
at en sådan mulighed bør etableres på grund af det enorme omfang af be-
handlinger af personoplysninger, hvor generel vejledning om reglerne vil
være mere egnet til at skabe klarhed om reglerne. Der henvises i den forbin-
delse til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 459 (Alm. del) fra Fol-
ketingets Retsudvalg.
I den forbindelse bemærkes, at det følger af databeskyttelsesforordningens
artikel 40, at bl.a. brancheorganisationer kan udarbejde såkaldte adfærdsko-
dekser. En adfærdskodeks er et sæt retningslinjer, som skal bidrage til på
forhånd at sikre, at dem, der har tilsluttet sig kodeksen, anvender reglerne i
databeskyttelsesforordningen korrekt.
Når et adfærdskodeks er udarbejdet, kan den forelægges Datatilsynet med
henblik på godkendelse efter databeskyttelsesforordningens artikel 40, stk.
5. Tilsynet har pligt til at udtale sig om kodeksen og pligt til at godkende
denne, hvis den findes tilstrækkelig.
Ved udarbejdelse af et adfærdskodeks og efterfølgende godkendelse af ko-
deksen, vil det således være muligt på forhånd at få Datatilsynets udtalelse
om en generelbehandlingssituation.
Der kan desuden henvises til databeskyttelsesforordningens artikel 42 om
certificeringsordninger, hvor der på forhånd kan ske certificering af be-
stemte behandlinger af personoplysninger, og hvor Datatilsynet ligeledes
kan inddrages. Certificering kan således bl.a. ske af Datatilsynet. Certifice-
ringsmekanismen er tiltænkt som en hjælp for aktørerne til at sikre overhol-
delse af reglerne.
2