REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om den socialdemokratiske regering har tænkt sig at efterleve EU-dommen, eller vil den fortsætte den tidligere regerings praksis, som ifølge EU-domstolen er ulovlig, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

15. oktober 2019

Politikontoret

Rune Bæk Krogh

2019-0030-2658

1240426

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 381 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 24. september 2019.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).

Nick Hækkerup

Jesper Hagen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om den socialdemokratiske regering har tænkt sig at efterleve EU-dommen, eller vil den fortsætte den tidligere regerings praksis, som ifølge EU-domstolen er ulovlig, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 381 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”På retsmødet ved EU-domstolen i sagerne C-511/18, C-512/18,

C-520/18 og C-623/17 gav regeringens repræsentant udtryk for,

at det var umuligt for den danske regering at overholde menne-

skerettighederne som fastlagt i Tele2/Watsondommen. Sverige,

Det Forenede Kongerige og Tyskland har ikke haft problemer

med at overholde dén afgørelse. Vil ministeren oplyse, hvorfor

ministeren mener, at det er sværere i Danmark end i de nævnte

lande?”

Svar:

Indledningsvis vil jeg gerne understrege, at det er afgørende for regeringen,

at politiet har de nødvendige værktøjer i forhold til efterforskning og straf-

forfølgning af kriminalitet. Loggede oplysninger udgør i den forbindelse et

centralt og effektivt redskab for politiet, herunder PET.

EU-Domstolen underkendte den 21. december 2016 de svenske lognings-

regler i Tele2-sagen. Domstolen fastslog, at disse regler var i strid med det

såkaldte e-data-beskyttelsesdirektiv (direktiv 2002/58) og Chartret om

Grundlæggende Rettigheder, idet de svenske regler medførte en generel og

udifferentieret logning af samtlige trafik- og lokaliseringsdata vedrørende

samtlige abonnenter og registrerede brugere i forbindelse med samtlige mid-

ler til elektronisk kommunikation.

Som konsekvens af EU-Domstolens afgørelse i Tele2-sagen skal de danske

regler om logning revideres. Tele2-dommen efterlader imidlertid væsentlig

fortolkningstvivl i forhold til, hvorledes nationale bestemmelser om logning

kan indrettes i overensstemmelse med e-data-beskyttelsesdirektivet og

Charteret om Grundlæggende Rettigheder. Der har således siden foråret

2017 været løbende drøftelser i EU-regi om, hvordan medlemsstaterne kan

indrette de nationale regler i lyset af dommen.

EU-Kommissionen har tilkendegivet, at Kommissionen vil fastsætte ret-

ningslinjer på området med henblik på at belyse, hvordan medlemsstaterne

kan fastsætte nationale logningsregler. Kommissionen har dog endnu ikke

udstedt retningslinjer på området.

Der verserer for tiden et antal sager for EU-Domstolen, som kan få betyd-

ning for medlemsstaternes mulighed for at fastsætte nationale logningsreg-

ler.

Danmark og 16 andre EU/EØS-medlemsstater afgav mundtligt indlæg i EU-

Domstolens forenede sager nr. C-511/18 og C-512/18 samt C-520/18 i for-

bindelse med domsforhandlingen den 9.-10. september 2019. Der henvises

til notat af den 29. november 2018 om afgivelse af indlæg i sagerne. Nota-

ter er sendt til Retsudvalget (Alm. del – bilag 171 og bilag 172). I overens-

stemmelse med notatet gjorde regeringen under sagerne gældende, at Dom-

stolen bør genoverveje visse af de udtalelser, som Domstolen afgav i Tele2-

dommen.

Det forventes, at EU-Domstolen vil afsige dom i sagerne omkring maj 2020.

Det er Justitsministeriets vurdering, at udformningen af de nye logningsreg-

ler bør ske på et fuldt oplyst grundlag, og at rækkevidden af Tele2-dommen

skal fastlægges i fællesskab med de øvrige EU-lande og EU-Kommissio-

nen. Den fælles proces er vigtig for at sikre, at de nye regler holdes inden

for EU-rettens rammer. Desuden vil en fælles tilgang i EU være med til at

sikre, at telebranchen ikke pålægges unødige byrder.

Som følge heraf og i lyset af, at EU-Domstolens kommende dom i de oven-

for omtalte logningssager, vil kunne give svar på, hvordan logningsregler

kan indrettes, finder jeg det derfor rigtigst at afvente EU-Domstolens dom,

inden der tages stilling til den fremtidige indretning af de danske lognings-

regler.