Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2147550_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
7. februar 2020
Strafferetskontoret
Nina Lentz
2019-0030-3268
1329350
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 458 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. december 2019.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Vermund (NB).
Nick Hækkerup
/
Maria Holm
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 458: Spm. om, hvorfor antallet af fældende strafferetlige afgørelser vedrørende voldtægt opgjort i svar på REU alm del - spørgsmål nr. 96 afviger så markant fra Statistikbankens tabel STRAF40, til justitsministeren
2147550_0002.png
Spørgsmål nr. 458 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, hvorfor antallet af fældende strafferet-
lige afgørelser vedrørende voldtægt opgjort i svar på REU alm
del - spørgsmål nr. 96 afviger så markant fra Statistikbankens
tabel STRAF40?”
Svar:
Justitsministeriets besvarelse af 13. november 2019 af spørgsmål nr. 96
(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg indeholder en tabel over antallet af
afgjorte fældende strafferetlige forhold vedrørende voldtægt i perioden
2016-2018 fordelt efter gerningspersonens statsborgerskab (dansk eller
udenlandsk) og oprindelse (dansk eller udenlandsk).
Folketingets Retsudvalg har i forlængelse af nærværende spørgsmål frem-
sendt nedenstående tabel, som indeholder en oversigt over antallet af straf-
feretlige afgørelser vedrørende kategorien ”voldtægt mv.” i perioden 2015-
2018.
Justitsministeriet skal oplyse, at ovenstående tabel er hentet fra Danmarks
Statistisk hjemmeside ved hjælp af tabel ”STRAF40”. Tabel ”STRAF40” er
et dynamisk værktøj, der kan danne tabeller over antallet af strafferetlige af-
gørelser sorteret efter overtrædelsens art, afgørelsestype, alder og køn. Med
værktøjet kan brugeren kategorisere sin søgning efter kriterier såsom årstal,
type af lovovertrædelser, køn, alder samt afgørelsestype og hente forskelligt
statistisk materiale om antallet af strafferetlige afgørelser i Danmark. Tabel-
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 458: Spm. om, hvorfor antallet af fældende strafferetlige afgørelser vedrørende voldtægt opgjort i svar på REU alm del - spørgsmål nr. 96 afviger så markant fra Statistikbankens tabel STRAF40, til justitsministeren
len ”STRAF40” er således beregnet til, at brugeren kan trække tabeller til-
passet konkrete søgekriterier efter eget ønske.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra Dan-
marks Statistik, som oplyser følgende vedrørende forskellene på den tabel,
der er gengivet i besvarelsen af spørgsmål nr. 96 (Alm. del) REU, og den
tabel som Retsudvalget har oversendt (”STRAF40”):
”I besvarelsen af spørgsmål 96 (Alm. del.) REU indgår både
fældende strafferetlige afgørelser og fældende afgjorte forhold,
dvs. i tilfælde af, at en afgørelse omfatter flere forhold, tæller
alle forholdene med. I STRAF40 indgår kun selve den straffe-
retlige afgørelse. Fældende afgjorte forhold fremgår af
STRAF61 i Statistikbanken.
I besvarelsen af spørgsmål 96 (Alm. del.) REU indgår en række
gerningskoder, der ikke er indeholdt i kategorien ”Voldtægt
mv.” i STRAF40. Konkret drejer det sig om gerningskoderne:
-
-
-
-
72303 (§ 216, stk. 1, nr. 2, 2. led, Voldtægt ved udnyt-
telse af hjælpeløs tilstand)
72304 (§ 216, stk. 2, Voldtægt ved samleje med barn
under 12 år)
72333 (§ 225 jf. 216, stk. 1, nr.2, 2. led, Andet seksuelt
forhold ved udnyttelse af hjælpeløs tilstand)
72334 (§ 225 jf. 216, stk. 2, Andet seksuelt forhold
med barn under 12 år)
I kategorien ”Voldtægt mv.” i STRAF40 indgår en række ger-
ningskoder, der ikke indgår i besvarelsen af spørgsmål 96 (Alm.
del.) REU. Konkret drejer det sig om gerningskoderne:
-
-
72317 (§ 221, Tilsnigelse til samleje)
72338 (§225, jf. 221, Andet seksuelt forhold ved tilsni-
gelse)
I tilfælde af, at en afgørelse er blevet anket, og der senere er truf-
fet en afgørelse i en højere instans, er det afgørelsen i den høje-
ste instans, der er medtaget i besvarelsen af spørgsmål 96 (Alm.
del.) REU. Hvis en afgørelse er blevet anket, men ikke er afgjort
i en højere instans senest 31. december 2018 er afgørelsen ikke
medtaget i besvarelsen af spørgsmål 96 (Alm. del.) REU. I
STRAF40 indgår afgørelser truffet i første instans, uanset om de
er anket eller ej.”
3