REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 453: Spm. om, hvordan lovgivningen imødegår denne type overvågning samt hvor mange sager, politiet har haft af den karakter, idet ministeren også bør tage stilling til om et dansk forbud mod stalker-apps kan lade sig gøre, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

18. december 2019

Databeskyttelseskontoret

Mikkel Reenberg

2019-0030-3244

1328436

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 453 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. december 2019.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Anders Lotterup

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 453: Spm. om, hvordan lovgivningen imødegår denne type overvågning samt hvor mange sager, politiet har haft af den karakter, idet ministeren også bør tage stilling til om et dansk forbud mod stalker-apps kan lade sig gøre, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 453 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren udlægge, hvordan lovgivningen imødegår

denne type overvågning samt hvor mange sager, politiet har haft

af den karakter, idet ministeren også bør tage stilling til om et

dansk forbud mod stalker-apps kan lade sig gøre og eventuelle

fordele og ulemper i den forbindelse, jf. artiklen ””Det er virke-

lig noget, der griber om sig.” Smartphones er blevet stalkeres

smarteste våben” fra Zetland.dk den 3. december 2019?”

Svar:

Danskerne skal kunne færdes frit, uden at de igennem applikationer på

deres smartphone imod deres vilje bliver overvåget. Den overvågning, som

beskrives i den omtalte artikel, er helt uacceptabel.

Det følger af straffelovens § 264 b, at det er strafbart uberettiget at registrere

en andens færden ved hjælp af gps eller et andet lignende apparat. En over-

trædelse medfører bøde eller fængsel i indtil 6 måneder.

Straffelovens § 264 b blev indsat ved lov nr. 1719 af 27. december 2018

om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og me-

dieansvarsloven (Freds- og ærekrænkelser m.v.). Det fremgår af forarbej-

derne til bestemmelsen, jf. lovforslag nr. L 20 af 8. oktober 2018, at ger-

ningsindholdet består i selve registreringen i form af indsamling eller lag-

ring af data ved hjælp af en gps eller et andet lignende apparat, med henblik

på at gerningsmanden gennem de registrerede oplysninger vil kunne følge

en anden (bestemt) persons færden, jf. pkt. 2.5.2 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Bestemmelsen finder anvendelse, hvis der er anvendt en gps eller andet lig-

nende teknisk udstyr til at registrere en andens færden. Der kan f.eks. være

tale om en gps, der er anbragt i eller på en persons bil, taske eller tøj. Det er

ikke afgørende, om gerningsmanden kan følge personens færden ved hjælp

af signaler, der løbende sendes fra gps’en, eller om gps’en lagrer koordina-

ter, som gerningsmanden efterfølgende skaffer sig adgang til. Bestemmel-

sen omfatter også overvågning ved hjælp andre lignende apparater, f.eks.

ved pejling af radiosignaler, der udsendes af noget, som personen har med

sig, herunder en mobiltelefon, tablet mv., eller ved hjælp af et videokamera,

der viser en anden persons færden. Det afgørende er, at gerningsmanden re-

gistrerer en anden (bestemt) persons færden og dermed kan følge dennes

færden uden selv at være til stede.

Det er en betingelse, at gerningsmanden har forsæt til at foretage registre-

ringen, hvilket typisk vil komme til udtryk ved, at gerningsmanden selv har

anbragt det anvendte apparat. Gerningsindholdet er fuldbyrdet, når registre-

ringen er foretaget, hvis registreringen er egnet til at følge den anden per-

sons færden.

Det fremgår endvidere af forarbejderne, at f.eks. forældres overvågning ved

hjælp af gps eller andet lignende apparat af mindreårige, hjemmeboende

børn i almindelighed ikke vil skulle anses for uberettiget overvågning efter

§ 264 b. Derimod vil overvågning ved hjælp af gps af en kæreste, partner,

ægtefælle mv. i almindelighed skulle anses for uberettiget overvågning ef-

ter § 264 b, jf. pkt. 2.5.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Tilfælde, hvor gerningsmanden selv har slået en indbygget gps i forurette-

des smartphone til, så telefonen lagrer oplysninger om den pågældendes

færden, som gerningsmanden senere skaffer sig adgang til, vil efter omstæn-

dighederne skulle straffes efter både §§ 264 b og 263, stk. 1, jf. lovforslag

nr. L 20 af 30. oktober 2018, de specielle bemærkninger til § 1, nr. 8.

Efter straffelovens § 263, stk. 1, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år

og 6 måneder den, der uberettiget skaffer sig adgang til en andens datasy-

stem eller data, som er bestemt til at bruges i et datasystem. Det fremgår af

forarbejderne til bestemmelsen, at der ved datasystem forstås computere og

andet elektronisk udstyr, hvis udstyret har samme funktioner svarende til

dem, der findes i computere, f.eks. smartphones og tablets, jf. samme lov-

forslag, de specielle bemærkninger til § 1, nr. 4. Bestemmelsen omfatter me-

get forskelligartede forhold, herunder at en gerningsmand skaffer sig ad-

gang til en andens computer eller smartphone.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen desuden indhentet en udta-

lelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at det fremgår af poli-

tiets sagsstyringssystem (POLSAS), at der i perioden fra den 1.

januar 2019 til den 1. december 2019 er registeret 730 anmel-

delser om overtrædelse af straffelovens § 263, stk. 1 (uberetti-

get adgang til andens datasystem eller data, som er bestemt til at

bruges i et datasystem), og at der i perioden fra den 1. januar

2019 til den 1. december 2019 er registreret ni anmeldelser om

overtrædelse om straffelovens § 264 b (uberettiget registrering

af en andens færden).

De anmeldte sager vedrørende overtrædelse af straffelovens §

263, stk. 1, dækker over en række forskellige forhold, herunder

at skaffe sig adgang til andres mail eller digitale postkasse via

misbrug af nem-id, installation af overvågningsapplikationer

mv. Det er imidlertid ikke muligt uden foretagelse af en manuel

gennemgang af de enkelte sager at opgøre, hvor mange af disse

sager, der specifikt vedrører digital stalking.

De anmeldte sager vedrørende overtrædelse af straffelovens §

264 b omhandler fund af GPS-sporingsenhed i en rygsæk (én

sag) og fund af GPS-sporingsenheder fundet på køretøjer (otte

sager). De sidstnævnte sager har alle stalkinglignende karakter.

Det er Rigspolitiets vurdering, at den stigende digitalisering i

samfundet og de mange nye applikationer mv. øger risikoen for

overvågning af eksempelvis en partner eller tidligere partner.

Som nævnt i artiklen er det allerede ulovligt at overvåge perso-

ner ved anvendelse af GPS eller lignende, ligesom det er ulov-

ligt uberettiget at skaffe sig adgang til datasystemer, gøre sig be-

kendt med indholdet af et brev eller anden lukket meddelelse

samt hemmeligt af aflytte telefonsamtaler eller samtaler i et luk-

ket møde. En række applikationer giver mulighed for at indhente

denne type data via eksempelvis en telefon, hvilket som nævnt

er ulovligt, hvis det sker uden samtykke. Nogle af disse appli-

kationer fremstår dog med et legalt formål som for eksempel

muligheden for at overvåge egne børns færden. Det er altså tale

om en form for dual-use anvendelse af disse applikationer, hvil-

ket vil sige, at der både er en lovlig og en ulovlig anvendelses-

mulighed. Dette betyder, at der ikke kan straffes for besiddelse

af disse applikationer, medmindre det kan bevises, at de anven-

des på lovstridig vis.

Ved indførelsen af et forbud mod besiddelse af denne type ap-

plikationer, kan det vise sig vanskeligt at afgrænse uønskede ap-

plikationer fra de ønskede. Endvidere kan et forbud ramme per-

soner, som anvender disse applikationer til et legitimt formål, li-

gesom det i nogen grad vil være muligt at stalke personer ved

anvendelse af onlineværktøjer, som således ikke vil være omfat-

tet af et forbud mod brugen af visse applikationer.

Såfremt man forbyder distribution af denne type applikationer,

vil det sandsynligvis være muligt, at få Apple og Google og til-

svarende store virksomheder til at blokere for danskernes ad-

gang til disse applikationer. Så længe de pågældende applika-

tioner er lovlige i andre lande, vil det dog fortsat være muligt at

hente sådanne applikationer ved anvendelse af VPN-forbindel-

ser eller via udbydere, der ikke er rettet mod et dansk marked,

og derfor ikke forholder sig til dansk lovgivning. Endvidere vil

det være muligt at hente denne type applikationer via de mere

uregulerede områder på internettet, herunder darkweb.

Et forbud mod besiddelse eller distribution af de pågældende ap-

plikationer vil således kræve nærmere overvejelser/undersøgel-

ser.

Rigspolitiet skal afslutningsvis oplyse, at Rigspolitiet i 2018 ud-

sendte retningslinjer til politikredsene om forebyggelse af digi-

tal stalking, som kan anvendes i forbindelse med behandling af

sager om chikane, forfølgelse og stalking. Vejledningen er end-

videre fremsendt til en række eksterne aktører på området.”

I lyset af oplysningerne fra Rigspolitiet, herunder at et forbud vil være rela-

tivt nemt at omgå, og at applikationerne også kan bruges til saglige formål,

og fordi en uberettiget overvågning som nævnt vil være strafbar, er det ikke

min opfattelse, at bestemte applikationer bør forbydes.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen endvidere indhentet en ud-

talelse fra Datatilsynet, der har oplyst følgende:

”Datatilsynet har alene vurderet de databeskyttelsesretlige im-

plikationer, der kan relateres til det rejste spørgsmål. De situa-

tioner hvor overvågningen sker, ved indgreb i eller uautoriseret

adgang til de enheder der benyttes, forudsættes behandlet efter

straffelovens regler herom.

Datatilsynet bemærker dog, at den, der måtte overvåge på den

beskrevne måde, aldrig vil have den fornødne hjemmel til at be-

handle oplysningerne i databeskyttelsesforordningens og data-

beskyttelseslovens forstand.

Generelt har Datatilsynet, på tilsynets hjemmeside, givet rådgiv-

ning om og vejleding i, hvordan en person som bruger kan få

overblik over de digitale aftryk, personen sætter ved brug af for-

skellige applikationer. Senest har tilsynet i tre små videoer, be-

skrevet hvordan en person som bruger kan mindske eller fjerne

sådanne digitale aftryk.

En udbyder af applikationer skal efter databeskyttelsesforord-

ningens bestemmelser påse, at applikationen har en passende

sikkerhed, jf. navnlig databeskyttelsesforordningens artikel 32.

Det vil i forhold til de situationer, der beskrives i spørgsmålet

betyde, at oplysninger fra applikationen, som brugeren ikke øn-

sker at dele, ikke kan tilgås af uvedkommende, eller spredes på

en måde, der ligger uden for brugerens kontrol.

Princippet om databeskyttelse gennem design og standar-

dindstillinger i databeskyttelsesforordningens artikel 25 inde-

bærer samtidig, at brugernes rettigheder skal tilgodeses gennem

måden applikationen er lavet og virker på. Indstillingerne skal

blandt andet sikre, at personoplysninger ikke uden brugerens

egen medvirken eksponeres for en bredere kreds.

Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning,

straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder den, der over-

træder bl.a. den dataansvarliges og databehandlerens forpligtel-

ser i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 8, 11, 25-

39, 42 eller 43, jf. databeskyttelseslovens § 41, stk. 1, nr. 1.”