Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2129954_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
20. december 2019
HR-kontoret
Lasse Lykke Gregersen
2019-0030-3267
1329209
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 450 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. december 2019.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Nick Hækkerup
/
Michelle Argir Simonsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 450: Spm. om, kan det forhold, at et medlem af en politiansats husstand, som ikke selv er ansat i politiet, ikke ønsker at udfylde det dokument, medføre, at den politiansatte afskediges, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 450 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Kan det forhold, at et medlem af en politiansats husstand, som
ikke selv er ansat i politiet, ikke ønsker at udfylde det dokument,
der omtales i debatindlægget "Trusler om fyring er Stasimeto-
der", jf. Jyllands-Posten, den 3. december 2019, medføre, at den
politiansatte afskediges, og findes der i givet fald eksempler på,
at der er indledt eller afsluttet afskedigelsessager i denne anled-
ning?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at det er et krav for an-
sættelse i politiet, at man skal kunne sikkerhedsgodkendes.
Siden den 19. oktober 2015 er alle nyansatte politibetjente og-
kadetter blevet sikkerhedsgodkendt til klassifikationsgraden
"fortroligt". Inden dette tiltag gennemgik politiansatte en såkaldt
decorum-undersøgelse, også kaldet et sikkerhedstjek, mens det
kun var ansatte med særligt betroede opgaver, der blev sikker-
hedsgodkendt.
I dag står politiet imidlertid i en anden sikkerhedsmæssig situa-
tion, hvorfor Rigspolitiet har vurderet, at det er rettidig omhu, at
alle medarbejdere, herunder medarbejdere ansat før den 19. ok-
tober 2015, sikkerhedsgodkendes.
Rigspolitiet har fastlagt fælles retningslinjer for sikkerhedsgod-
kendelser. Det er en forudsætning for at kunne foretage en sik-
kerhedsgodkendelse, at medarbejderen og øvrige relevante un-
derskriver en samtykkeerklæring til, at der kan indhentes oplys-
ninger, som sikkerhedsvurderingen kan foretages ud fra. Så-
fremt der ikke foreligger et sådant samtykke, kan konsekvensen
blive en manglende sikkerhedsgodkendelse.
Det vil afhænge af en konkret og individuel vurdering, om en
ansat, som ikke har kunnet sikkerhedsgodkendes, fortsat kan
være ansat i politiet. Dette uanset årsagen til den manglende sik-
kerhedsgodkendelse.
Rigspolitiet kan afslutningsvis oplyse, at der aktuelt verserer én
konkret personalesag, der relaterer sig til retningslinjerne om
sikkerhedsgodkendelse.”
2