REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 430: Spm. om, hvorvidt en tidligere minister eller Justitsministeriets departement tidligere har været orienteret om problemer med teledata i straffesager mellem 2010 og 2019, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling)

REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 182

Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

20. oktober 2015

Politikontoret

Ditte Refsgaard

2015-0030-3812

1728844

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 182 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. september 2015.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).

Søren Pind

Esben Haugland

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 430: Spm. om, hvorvidt en tidligere minister eller Justitsministeriets departement tidligere har været orienteret om problemer med teledata i straffesager mellem 2010 og 2019, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 182 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren

bedes redegøre for, hvad ministeren agter at gøre

på baggrund af fremkomne oplysninger om forkert registrering

af masteoplysninger hos et teleselskab, hvor oplysningerne er

anvendt som bevis i straffesager. Der henvises til artikel "Rap-

port: Teleselskab udleverede fejlagtige oplysninger til politiet"

i Information den 4. september 2015.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet ud-

talelser fra Rigspolitiet og Rigsadvokaten.

Rigspolitiet har oplyst følgende:

”Enhver

kommunikation til og fra en mobiltelefon sker via

sendemaster, der er placeret på geografisk strategiske steder

rundt om i landet. En mobiltelefon ”finder”

altid selv en sen-

demast i nærheden.

En sendemast er som udgangspunkt forsynet med et antal

transmissionsceller, der hver dækker et område på et antal gra-

der rundt om sendemasten. Dette gør det muligt at områdebe-

stemme en mobiltelefons position i forhold til masten. Teleud-

byderne kan på den baggrund levere oplysninger om master og

transmissionsceller som en adresse, en hovedretning og med

angivelse af koordinater.

Rigspolitiet skal bemærke, at masteoplysninger ikke kan place-

re en mobiltelefon med samme præcision, som f.eks. en GPS.

Der kan således være tilfælde, hvor masteoplysninger alene

kan geografisk placere en mobiltelefon inden for et flere kva-

dratkilometer stort område.

Teleudbyderne registrerer løbende oplysninger om, hvilke

transmissionsceller en mobiltelefon har anvendt i forbindelse

med en kommunikations start og afslutning. Teleudbyderne fø-

rer ligeledes en fortegnelse (såkaldte mastelister), der løbende

opdateres, over placeringen af samtlige af udbyderens sende-

master.

Masteoplysninger fremkommer således ved at sammenholde

de ovennævnte oplysninger om anvendte transmissionsceller

og den fysiske placering af de pågældende sendemaster.

Masteoplysningers validitet afhænger af, dels om der er foreta-

get en korrekt registrering af de transmissionsceller, som en

mobiltelefon har anvendt i forbindelse med en kommunikati-

ons start og afslutning, dels om teleudbydernes mastelister er

korrekt og løbende ajourført.

Rigspolitiet har i nogle tilfælde konstateret, at teleudbydernes

mastelister ikke har været korrekt og løbende ajourført, at der

har været fejl i teleudbydernes historiske fortegnelser over ma-

steplaceringer, eller at der ikke er sket en retvisende registre-

ring af de transmissionsceller, som en mobiltelefon har an-

vendt i forbindelse med datatrafik.

Disse fejl er typisk blevet konstateret af den efterforskende po-

litikreds i forbindelse med gennemgangen af de modtagne op-

lysninger fra teleudbyderne. I disse situationer tager politiet

kontakt til den pågældende teleudbyder med henblik på nær-

mere afklaring af de rejste spørgsmål. Endvidere orienterer

Rigspolitiets Telecenter samtlige politikredse om sådanne

identificerede tekniske fejl.

Rigspolitiet fører endvidere en løbende dialog med de enkelte

teleudbydere, der bl.a. skal sikre størst mulig validitet i forhold

til de modtagne oplysninger fra teleudbyderen.

Endelig vil Rigspolitiet på et kommende møde med politikred-

sene understrege vigtigheden af, at der fortsat er fokus på ma-

steoplysninger, herunder i forhold til håndteringen af eventuel-

le fejl heri samt anvendelse i efterforskningen mv.

Rigspolitiet kan om den konkrete teleudbyder oplyse, at flere

politikredse i begyndelsen af 2014 gjorde udbyderen opmærk-

som på visse uregelmæssigheder vedrørende masteoplysninger

om datatrafik. Teleudbyderen undersøgte herefter forholdet

nærmere i samarbejde med sin netværksoperatør. Det kunne

herefter konstateres, at der i flere tilfælde fandtes fejl i maste-

oplysningerne, som netværksoperatøren ikke kunne redegøre

nærmere for.

På denne baggrund besluttede teleudbyderen den 27. marts

2014 at standse levering af masteoplysninger vedrørende data-

trafik til politikredsene og underrettede i den forbindelse de

politikredse, som havde rettet henvendelse til teleudbyderen

med tvivlsspørgsmål. Teleudbyderen underrettede endvidere

Rigspolitiets Telecenter om forholdet, som herefter den 28.

marts 2014 orienterede alle landets politikredse herom.

Teleudbyderen har endvidere oplyst, at der ikke er konstateret

tilsvarende fejl i forhold til masteoplysninger vedrørende tradi-

tionel kommunikation via tale, sms eller mms, men kun ved

datatrafik.

Endelig har teleudbyderen oplyst, at der fortsat ikke leveres

masteoplysninger vedrørende datatrafik til politikredsene.”

Rigsadvokaten har oplyst følgende:

”1.

Oplysninger om en mobiltelefons brug af sendemaster (ma-

steoplysninger) kan anvendes som et efterforsknings- og be-

vismiddel af politiet og anklagemyndigheden og kan

–

hvis en

række nærmere angivne betingelser i retsplejeloven er opfyldt

–

tilvejebringes som led i flere forskellige straffeprocessuelle

indgreb, der alle kræver rettens kendelse.

Politiet kan f.eks. i medfør af retsplejelovens § 780, stk. 1, nr.

3, foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden ved fra tele-

selskaberne at indhente oplysning om, hvilke telefoner mv. der

sættes i forbindelse med en bestemt telefon mv. (teleoplys-

ning). Hvis politiet ønsker at indhente disse oplysninger bagud

i tid (historiske teleoplysninger), sker teleselskabernes udleve-

ring tillige med hjemmel i retsplejelovens § 803 om edition.

Som et andet eksempel kan politiet efter retsplejelovens § 780,

stk. 1, nr. 1, foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden ved

fremadrettet at aflytte telefonsamtaler mv. I forbindelse med

telefonaflytning vil politiet samtidig modtage teleoplysninger

for den periode, hvor telefonaflytningen er iværksat.

Endvidere kan det nævnes, at oplysninger om en mobiltelefons

brug af telefonmaster kan tilvejebringes i medfør af retspleje-

lovens § 791 a, stk. 5, som angiver, at politiet under visse be-

tingelser kan indhente oplysninger om lokaliseringen af en

mobiltelefon, der antages at benyttes af en mistænkt (teleob-

servation).

De forskellige straffeprocessuelle indgreb giver politiet mu-

lighed for efter rettens kendelse at modtage oplysninger fra te-

leselskaberne om, hvilke forbindelser et telefonnummer eller

en specifik mobiltelefon har haft i en given periode.

I forbindelse med teleselskabernes levering af disse oplysnin-

ger modtager politiet informationer om, hvilke telefonmaster

den pågældende mobiltelefon har anvendt. Disse masteoplys-

ninger kan indgå som bevis i en straffesag, f.eks. med henblik

på at belyse, om en mobiltelefon har befundet sig i nærheden

af et gerningssted på gerningstidspunktet, eller om den pågæl-

dende mobiltelefon geografisk har bevæget sig på en måde, der

er relevant i forhold til bevistemaerne i straffesagen.

Betydningen af de enkelte beviser i en sag, herunder et bevis i

form af eventuelle teleoplysninger, vil altid bero på en konkret

vurdering af dels det enkelte bevis, dels sagens samlede om-

stændigheder i øvrigt. Det gælder både ved anklagemyndighe-

dens vurdering af, om der skal rejses tiltale, og i givet fald ved

rettens afgørelse af straffesagen.

Jeg kan i øvrigt oplyse, at Rigsadvokaten har udarbejdet en in-

tern vejledning til anklagemyndigheden om forberedelse og

præsentation af teleoplysninger i retten. Vejledningen er udar-

bejdet med henblik på at forbedre kvaliteten og skabe mere

ensartethed i behandlingen og præsentationen af teleoplysnin-

ger i retten. Til vejledningen er endvidere knyttet en række bi-

lag, der bl.a. beskriver de tekniske forhold omkring masteop-

lysninger, herunder bl.a. at fysiske forhold, høje bygninger mv.

eller overbelastning af en sendemast kan medføre, at signalet

”springer” til anden mast i

området.

Vejledningen anvendes bl.a. i forbindelse med undervisningen

på Rigsadvokatens kurser ''Teleoplysninger i retten". Kurset,

der udbydes årligt, er rettet mod anklagere og har til formål at

give deltagerne en dybere forståelse af teknikken bag tilveje-

bringelse af teleoplysninger og forståelse af de informationer,

som kan fås via teleoplysninger. Endvidere giver kurset indblik

i konkrete redskaber og præsentationsmåder i forbindelse med

fremlæggelse af teleoplysninger i retten.

På baggrund af flere avisartikler i september 2015 om vali-

diteten af masteoplysninger leveret til politiet fra en konkret te-

leudbyder anmodede jeg den 7. september 2015 om en udtalel-

se fra Københavns Vestegns Politi, der har behandlet den kon-

krete sag, der er omtalt i avisartiklerne og i spørgsmålet.

Københavns Vestegns Politi har bl.a. oplyst, at politikredsen i

den konkrete sag opdagede fejlen i forbindelse med udarbej-

delsen af mastekort, idet mastepositionerne i de modtagne te-

leoplysninger fra teleudbyderen var så springende inden for

meget korte tidsintervaller, at det ikke ville have været fysisk

muligt at flytte sig så hurtigt med telefonen mellem masterne.

Fejlen bestod i forkerte oplysninger om, hvilke telemaster der

var anvendt til kommunikation med opkobling til internettet.

Fejlen vedrørte derimod ikke traditionel kommunikation via ta-

le, sms eller mms, men kun datatrafik til internettet eksempel-

vis via internettjenester fra en mobil enhed. I den omhandlede

sag blev nye oplysninger tilvejebragt inden sagens behandling i

retten.

Jeg har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmålet

anmodet om en udtalelse fra samtlige politikredse om deres

umiddelbare erfaringer med brugen af masteoplysninger.

Hovedparten af politikredsene har oplyst, at man ikke umid-

delbart har oplevet problemer med validiteten af masteoplys-

ninger om mobiltelefoners internetopkoblinger.

Én politikreds har oplyst, at man i 2 sager for ca. 1 år tilbage

konstaterede uregelmæssigheder i forbindelse med masteop-

lysninger på mobiltelefoners internetopkoblinger. I begge til-

fælde var masteoplysningerne leveret af den nævnte teleudby-

der. I de pågældende sager blev politikredsen straks opmærk-

som på, at disse oplysninger i et vist omfang fremstod misvi-

sende, og teleudbyderen blev derfor kontaktet med henblik på

afklaring af de tekniske årsager hertil. De pågældende internet-

masteoplysninger blev herefter ikke anvendt i sagerne.

En anden politikreds har oplyst at have kendskab til én sag,

hvor der i byretten skete domfældelse bl.a. på grundlag af in-

ternet-masteoplysninger. Under ankesagens behandling i lands-

retten opstod der spørgsmål om validiteten af masteoplysnin-

gerne, og der blev på anklagemyndighedens initiativ tilveje-

bragt yderligere oplysninger herom. I landsretten skete der fri-

findelse i sagen bl.a. med en kort henvisning til, at teleoplys-

ningerne ikke kunne stå alene.

En anden politikreds har nævnt en sag, hvor en telefon med et

minuts mellemrum slog på en mast først i Nordjylland og der-

efter i Københavnsområdet. Politikredsen kontaktede teleud-

byderen, der oplyste, at der var foretaget en ændring af master-

nes identifikationsangivelser (celle-id), som endnu ikke var

blevet opdateret.

Flere politikredse har mere generelt og bl.a. med henvisning til

Rigsadvokatens ovennævnte vejledning om forberedelse og

præsentation af teleoplysninger i retten bemærket, at brug af

masteoplysninger som bevis i en straffesag sker efter forudgå-

ende nøje gennemgang af oplysningerne sammenholdt med sa-

gens øvrige informationer med henblik på at sikre validiteten

og dermed bevisværdien. Der er ligeledes peget på, at der i til-

fælde af validitetsspørgsmål vil blive taget kontakt til den på-

gældende teleudbyder med henblik på nærmere afklaring.

Som det fremgår ovenfor, kan masteoplysninger indgå som

et blandt flere beviser i en konkret straffesag, og betydningen

af masteoplysningerne vil afhænge af en konkret vurdering af

den enkelte sag, herunder af de øvrige oplysninger i sagen.

Masteoplysninger kan således ikke stå alene, men må ses i

sammenhæng med de øvrige oplysninger i sagen.

Masteoplysninger indebærer ikke på samme måde som f.eks.

en GPS en præcis stedfæstelse af en mobiltelefon. Der kan

desuden være forskellige tekniske forhold, som gør, at en mo-

biltelefon f.eks. springer til en anden mast, jf. bl.a. Rigsadvo-

katens vejledning om præsentation af teleoplysninger. Som det

nærmere er beskrevet i Rigspolitiets bidrag til brug for besva-

relsen af spørgsmålet, kan også andre forhold have betydning

for validiteten af indhentede masteoplysninger. Når politiet

bliver opmærksom på sådanne spørgsmål i en konkret straffe-

sag, tages der kontakt til den pågældende teleudbyder med

henblik på en nærmere afklaring, hvilket i øvrigt også skete i

den konkrete sag, som er omtalt i spørgsmålet. Politiet og an-

klagemyndigheden er således opmærksom på de forskellige

forhold, der kan gøre sig gældende ved brug af masteoplysnin-

ger i straffesager.

For så vidt angår de oplysninger om visse fejlbehæftede ma-

steoplysninger fra en konkret teleudbyder, som er omtalt i

spørgsmålet, har Rigspolitiet den 28. marts 2014 gjort samtlige

politikredse opmærksom på forholdet. Som beskrevet af Rigs-

politiet angik fejlen hos den pågældende teleudbyder ikke op-

kaldsdata, sms eller mms, men alene datatrafik, og teleudbyde-

ren standsede levering af de pågældende oplysninger.

På den anførte baggrund finder jeg på det foreliggende grund-

lag ikke anledning til at foretage yderligere som følge af den

konkrete sag, som er omtalt i spørgsmålet, herunder eksempel-

vis iværksætte en nærmere gennemgang af tidligere straffesa-

ger, hvor oplysninger som nævnt i spørgsmålet måtte have

indgået som et blandt flere beviser i sagen. Den pågældende

sag er dog efter min opfattelse med til at understrege, at politiet

og anklagemyndigheden fortsat skal have opmærksomhed om-

kring anvendelsen af masteoplysninger og de spørgsmål, der

kan opstå i den forbindelse.”

Justitsministeriet kan henholde sig til Rigspolitiets og Rigsadvokatens ud-

talelser.