REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om, hvilken forskningsmæssig dokumentation regeringen har for, at mere brug af masseovervågning og generel tv-overvågning fører til, at borgerne føler sig mere trygge, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

4. november 2019

Databeskyttelseskontoret

Cathrine Engsig Søren-

sen

2019-0030-2796

1260084

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 42 (Alm. del), som Folketingets

Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. oktober 2019. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Sikandar Siddique (ALT).

Nick Hækkerup

Anders Lotterup

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om, hvilken forskningsmæssig dokumentation regeringen har for, at mere brug af masseovervågning og generel tv-overvågning fører til, at borgerne føler sig mere trygge, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 42 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Statsministeren udtaler til Berlingske den 8. oktober 2019, at

regeringen vil tage initiativ til "en massiv udvidelse af overvåg-

ning, fordi det har vist sig at være et meget effektivt redskab”.

Vil ministeren redegøre for, hvilken dokumentation regeringen

har for, at masseovervågning har vist sig at være et effektivt red-

skab, herunder hvad masseovervågning efter regeringens opfat-

telse er et effektivt redskab til? Der henvises til artiklen: Mette

Frederiksen bebuder massivt øget overvågning i kampen mod

kriminelle: »Vores samfundsmodel er på spil«, Berlingske den

8. oktober 2019.”

Svar:

Danskernes tryghed er en kerneprioritet for regeringen, og derfor har jeg

lanceret en række tiltag, der samlet set skal genskabe trygheden og sikker-

heden i det offentlige rum. Der er bl.a. tale om en række initiativer, der ved-

rører øget brug af tv-overvågning.

Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 44 (Alm.

del) fra Folketingets Retsudvalg.

Hvad angår forskningen på området, kan Justitsministeriet oplyse, at

forskningen vedrørende tv-overvågningens effekt på forebyggelse af krimi-

nalitet viser forskellige resultater. Samlet set peger en ny robust metaana-

lyse på en moderat positiv effekt. Dette fremgår af forskningsartiklen

”CCTV surveillance for crime prevention: A 40-year systematic review

with meta-analysis” af Eric L. Piza, Brandon C. Welsh, David P. Farrington

& Amanda L. Thomas, Criminology & Public Policy, vol. 18, nr. 1, februar

2019.

Effekten af tv-overvågning afhænger af, hvor overvågningen foregår, og

mod hvilken type kriminalitet overvågningen er rettet. Størst positiv effekt

af tv-overvågning findes, når overvågningen foregår i parkeringsanlæg. Der

ses også en positiv effekt i beboelsesområder. Derudover ses der en positiv

effekt af tv-overvågning, når den er rettet mod tyverier af eller fra bil, ejen-

doms- og narkotikakriminalitet.

For så vidt angår tv-overvågningens effekt på politiets opklaring kan Justits-

ministeriet oplyse, at det af den ovenfor nævnte forskningsartikel desuden

fremgår, at undersøgelser peger på, at tv-overvågning har potentiale til at

hjælpe politiet ved at øge antallet af sager, der kommer til politiets kend-

skab, ved at forbedre muligheden for, at politiet hurtigt kan reagere, og en-

delig ved at bidrage med beviser til efterforskningen. For så vidt angår sidst-

nævnte, henvises til et studie, som viser, at tv-overvågning har en positiv ef-

fekt på politiets opklaring af kriminalitet. Dette fremgår af forskningsar-

tiklen ”The value of CCTV Surveillance Cameras as an Investigative Tool:

An Empirical Analysis” af Matthew P. J. Ashby, European Journal on crimi-

nal Policy and Research, vol. 23, nr. 3, september 2017.

Justitsministeriet har i øvrigt indhentet et bidrag fra Rigspolitiet, der har

oplyst følgende:

”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at dansk politi benytter

sig af flere typer af kameraer som led i både forebyggende og

tryghedsskabende indsatser samt efterforsknings- og efterret-

ningsoperationer, ligesom optagelser fra f.eks. kameraer i det

offentlige rum, videoovervågning fra private eller billeder opta-

get med politiets udstyr til automatisk nummerpladegenken-

delse (ANPG-kameraer) kan være et afgørende element i en ef-

terforskning inden for en lang række kriminalitetsområder.

Baseret på den aktuelle viden er det Rigspolitiets vurdering, at

tv-overvågning i kriminalpræventiv sammenhæng afhænger af,

hvilken form for kriminalitet der er tale om.

Det er på den baggrund Rigspolitiets vurdering, at tv-overvåg-

ning har størst forebyggende effekt over for planlagt kriminali-

tet frem for impulsiv kriminalitet. I de tilfælde, hvor gernings-

manden har planlagt sin kriminalitet, er der dermed større sand-

synlighed for, at kriminaliteten kan forebygges med tv-overvåg-

ning, modsat de former for kriminalitet, hvor gerningsmanden

handler i affekt eller impulsivt, f.eks. vold i nattelivet.

På samme baggrund er det Rigspolitiets vurdering, at tv-over-

vågningen ikke kan stå alene og bør suppleres med andre meto-

der til forebyggelse af kriminalitet (f.eks. opsætning af lys, syn-

lighedsskabende patruljering mv.) for at opnå den størst mulige

effekt, ligesom der tydeligt skal gøres opmærksom på, at der er

tv-overvågning det pågældende sted. Effekten afhænger derfor

af, om der er synlig skiltning på stedet, og af eventuel omtale af

kameraernes tilstedeværelse (f.eks. i lokalavis eller på sociale

medier).

For så vidt angår tv-overvågningens indflydelse på tryghedsfø-

lelsen, så er det politiets opfattelse fra samtaler med samarbejds-

partnere, at kameraer opleves som havende en positiv effekt.

Det betyder som udgangspunkt, at borgerne angiveligt føler sig

mere trygge, når de ser et kamera. Den tryghedsskabende effekt

opstår i høj grad ved, at kameraerne er synligt opsatte i områ-

der, hvor det opleves utrygt at opholde sig. Modsat kan kamera-

erne få en utryghedsskabende effekt, hvis de bliver opsat steder,

der i forvejen virker trygge og sikre.

I forhold til brug af kameraer i efterforskningen kan det oplyses,

at politiet bl.a. benytter udstyr til automatisk nummerpladegen-

kendelse (ANPG). Derudover fører Rigspolitiet f.eks. Politiets

Kameraregister (POLCAM), hvor placeringen af private og of-

fentlige kameraer kan registreres, således at politiet kan få et

hurtigt overblik over, hvor i et givent område der kan være rele-

vant overvågning i forbindelse med efterforskningen af en for-

brydelse.

Det er Rigspolitiets vurdering, at ANPG er et meget effektivt

redskab, der anvendes til bekæmpelse af kriminalitet. ANPG har

på nuværende tidspunkt allerede vist sig at have stor operativ

værdi for bl.a. indsatsen mod grænseoverskridende organiseret

kriminalitet, berigelseskriminalitet og voldelige opgør i bande-

miljøet. ANPG anvendes f.eks. til at fastlægge kørselsmønstre

eller ruter, hvilket kan have stor betydning i en efterforskning,

ligesom ANPG bidrager til at standse relevante køretøjer.

ANPG udgør desuden et effektivt middel til at højne færdsels-

sikkerheden, herunder på tungvognsområdet idet flere køretøjer,

der f.eks. ikke er synet eller kører uden forsikring, standses.

Rigspolitiet kan endelig oplyse, at POLCAM efter Rigspolitiets

vurdering tillige udgør et effektivt efterforskningsværktøj. Det

er Rigspolitiets vurdering, at POLCAM i særlig grad er anven-

deligt i sager om personfarlig kriminalitet, terrorrelateret krimi-

nalitet samt sager i forbindelse med større begivenheder, som

f.eks. sports- og kulturbegivenheder. Endvidere er det Rigspoli-

tiets vurdering, på baggrund af evalueringen af myndighedsind-

satsen forud for og i forbindelse med terrorhændelserne den 14.

og 15. februar 2015 i København, at POLCAM er et værdifuldt

efterforskningsværktøj i forbindelse med manhunt.”