Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2130566_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
20. december 2019
Politikontoret
Mie Funder
2019-0030-3230
1323314
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 427 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. november 2019.
Spørgsmålet er stillet af ikkemedlem af udvalget (MFU) Charlotte Broman
Mølbæk (SF).
Nick Hækkerup
/
Lisbeth Gro Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 427: MFU spm. om, hvilke retlige skridt er det ifølge ministeren muligt at tage for at begrænse grupperinger, der virker ved selvtægtslignende metoder, såsom Guardians of Denmark, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 427 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Hvilke retlige skridt er det ifølge ministeren muligt at tage for
at begrænse grupperinger, der virker ved selvtægtslignende me-
toder, såsom Guardians of Denmark?”
Svar:
Som det fremgår af Rigspolitiets udtalelse til brug for den samtidige besva-
relse af spørgsmål nr. 426 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, risikerer
borgerværnsgrupper at overskride grænserne for, hvad der er lovligt, når de
”tager sagen i egen hånd”.
Justitsministeriet kan generelt oplyse, at det følger af straffelovens § 294, at
den, som ulovligt tager sig selv til rette, straffes med bøde. Bestemmelsen
omfatter ulovlig selvtægt og ulovlig privat retshåndhævelse, som foretages
for at håndhæve bestående materielle rettigheder, som den, der handler, har
eller tror at have.
Desuden kan det oplyses, at i det omfang der foretages selvtægtslignende
handlinger, som går ud over grænserne for nødværge og nødret, jf. straffe-
lovens §§ 13 og 14, vil handlingen – afhængigt af de konkrete omstændig-
heder – kunne straffes efter de almindelige regler, f.eks. som vold efter straf-
felovens §§ 244 eller 245.
2