REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 424: Spm. om ministerens talepapir fra mødet den 28/11-19 om RIA rådsmødet den 2.-3. december 2019,til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

28. november 2019

EU-retskontoret

Evin Botansen

2019-0030-3222

1321741

UDKAST TIL TALE

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål J

fra Folketingets Retsudvalg stillet den 4. november

2019

Samrådsspørgsmål J:

”Vil ministeren redegøre for de væsentligste punkter på dagsordenen for

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2. og 3. december 2019?”

Svar:

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 424: Spm. om ministerens talepapir fra mødet den 28/11-19 om RIA rådsmødet den 2.-3. december 2019,til justitsministeren

[Indledning]

Den 2.-3. december 2019 afholdes der rådsmøde om ret-

lige og indre anliggender i Bruxelles. Udvalget har fået

tilsendt et samlenotat om sagerne på rådsmødet.

Af det første samlenotat, der blev oversendt, fremgik det,

at der var 10 sager på Justitsministeriets område på råds-

mødedagsordenen. Der er sidenhen blevet tilføjet endnu

et dagsordenspunkt om fremtiden for det civilretlige

samarbejde. Et supplerende samlenotat herom er blevet

sendt til udvalget.

Jeg skal i Europaudvalget i morgen. Jeg vil her i Retsud-

valget fremhæve de samme punkter, som jeg vil frem-

hæve over for Europaudvalget.

Nogle af sagerne på rådsmødedagsordenen er omfattet af

retsforbeholdet. Dagsordenen indeholder to forslag til

lovgivning. Der er tale om to ændringsforordninger, der

er omfattet af det danske retsforbehold. I forhold til for-

kyndelsesforordningen, som jeg vil fortælle lidt mere

om, har Danmark dog indgået en parallelaftale med EU.

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 424: Spm. om ministerens talepapir fra mødet den 28/11-19 om RIA rådsmødet den 2.-3. december 2019,til justitsministeren

De fleste punkter på dagsordenen er politiske drøftelser

eller meningsudvekslinger, statusorienteringer eller ved-

tagelser af rådskonklusioner.

Fra rådsmødedagsordenen vil jeg navnlig fokusere på

dagsordenspunktet om fremtiden for EU’s indre sikker-

hed.

Herudover vil jeg orientere udvalget om forordningen

om forebyggelse af udbredelsen af terrorrelateret indhold

på nettet. Forordningen er ikke på dagsordenen for råds-

mødet, men jeg vil i morgen orientere Europaudvalget

om status i sagen. Den orientering vil jeg også give her i

Retsudvalget.

[Direktivforslag om en fremskyndet udenretlig meka-

nisme for fyldestgørelse af sikkerhedsstillelser]

[Indledning]

Jeg vil starte med at orientere om en sag, som jeg i mor-

gen skal forelægge for Europaudvalget med henblik på

forhandlingsoplæg, selv om sagen ikke er på dagsorde-

nen for det kommende rådsmøde.

Det drejer sig om et direktivforslag om en fremskyndet

udenretlig mekanisme for fyldestgørelse af sikkerheds-

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 424: Spm. om ministerens talepapir fra mødet den 28/11-19 om RIA rådsmødet den 2.-3. december 2019,til justitsministeren

stillelser

—

det såkaldte AECE-direktiv [udtales ÆIS].

Direktivforslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet.

Udvalget har fået tilsendt et samlenotat om sagen.

[Forløbet i sagen]

Der er tale om en sag med en ikke helt ukompliceret for-

historie, som jeg vil indlede med at ridse op.

Kommissionen fremsatte i foråret 2018 et direktivforslag

om kreditservicevirksomheder, kreditkøbere og realise-

ring af sikkerhedsstillelse. Formålet med forslaget var at

nedbringe mængden af misligholdte lån i EU. Mislig-

holdte lån blev i forbindelse med finanskrisen et problem

i nogle europæiske lande.

Dette direktivforslag blev efterfølgende delt i to selv-

stændige direktivforslag. Det ene forslag er det, vi drøf-

ter i dag.

Det har under forhandlingerne om direktivforslaget væ-

ret forventningen, at forslaget skulle behandles på et rå-

dsmøde i december med henblik at opnå enighed om at

indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet om for-

slaget.

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 424: Spm. om ministerens talepapir fra mødet den 28/11-19 om RIA rådsmødet den 2.-3. december 2019,til justitsministeren

Men efterfølgende har det finske formandskab besluttet,

at sagen i stedet skulle behandles på et møde blandt EU-

ambassadørerne i Coreper den 27. november 2019.

På mødet i Coreper var der enighed om at give Rådet

mandat til at indlede forhandlinger med Europa-Parla-

mentet.

Det har ikke været muligt at indhente mandat fra Euro-

paudvalget i sagen forud for mødet i Coreper. Derfor

blev det desværre nødvendigt fra dansk side at tage et

parlamentarisk forbehold på Coreper-mødet, hvor det

blev besluttet at indlede forhandlinger med Europa-Par-

lamentet om forslaget.

Sagen forelægges Europaudvalget i morgen med henblik

på forhandlingsoplæg, så det parlamentariske forbehold

forhåbentligt kan blive hævet.

[Indholdet af direktivet]

Forud for mødet i Coreper har formandskabet fremlagt et

kompromisforslag til direktivet, der skal danne grundlag

for de kommende forhandlinger med Europa-Parlamen-

tet.

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 424: Spm. om ministerens talepapir fra mødet den 28/11-19 om RIA rådsmødet den 2.-3. december 2019,til justitsministeren

Det centrale i forslaget er, at man i låneforhold mellem

et kreditinstitut og en erhvervsdrivende vil kunne aftale,

at långiveren kan realisere et aktiv (f.eks. et køretøj eller

en erhvervsejendom), som er stillet til sikkerhed for lå-

net, hvis skyldneren misligholder låneaftalen, f.eks. ikke

afdrager til tiden. En sådan aftale vil udgøre et grundlag

for tvangsfuldbyrdelse, når aftalen opfylder nogle nær-

mere betingelser.

Kompromisforslaget overlader det til en vis grad til med-

lemsstaterne, hvordan de ønsker at gennemføre direkti-

vet.

Medlemsstaterne skal ifølge forslaget sikre, at långive-

ren kan fuldbyrde sikkerhedsstillelsen, hvis skyldneren

misligholder låneaftalen. Det kan enten ske ved at sætte

aktivet på tvangsauktion uden forudgående udlæg, eller

ved at ejerskabet over aktivet overgår til långiveren.

Medlemsstaterne kan efter forslaget beslutte, om én eller

begge metoder skal implementeres i national ret.

Medlemsstaterne kan dermed også vælge alene at give

mulighed for indenretlig fuldbyrdelse ved en tvangsauk-

tion uden forudgående udlæg.

[Regeringens holdning og forhandlingsoplægget]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 424: Spm. om ministerens talepapir fra mødet den 28/11-19 om RIA rådsmødet den 2.-3. december 2019,til justitsministeren

Regeringen ser ikke noget behov for at indføre et nyt

værktøj til at inddrive gæld, idet vi i Danmark allerede

har et velfungerende system til at håndtere misligholdt

gæld.

Danmark er således som flere andre medlemslande til-

freds med sit nuværende nationale inddrivelsessystem.

I forhandlingerne om et kompromisforslag til Kommis-

sionens oprindelige forslag har det derfor været vigtigt

for Danmark [og flere andre lande], at reglerne i direkti-

vet kan fungere sammen med de nationale inddrivelses-

systemer.

Regeringen kan acceptere formandskabets kompromis-

forslag.

Det skyldes, at kompromisforslaget er mindre indgri-

bende i national ret end Kommissionens oprindelige for-

slag. Kompromisforslaget giver nemlig medlemsstaterne

en højere grad af valgfrihed i forhold til, hvordan AECE

skal indføres i national ret.

Direktivforslaget forventes at medføre behov for lovæn-

dringer, da der efter gældende dansk ret som udgangs-

punkt ikke er mulighed for tvangsauktion uden forudgå-

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 424: Spm. om ministerens talepapir fra mødet den 28/11-19 om RIA rådsmødet den 2.-3. december 2019,til justitsministeren

ende udlæg. Både udlæg og tvangsauktion foregår i dag

i Danmark i fogedretten, så hvis Danmark vælger at im-

plementere direktivet ved alene at give adgang til tvangs-

auktion, vil fuldbyrdelsen stadig være indenretlig. Der vil

imidlertid være den forskel, at der i AECE-sager ikke vil

være krav om, at långiver henvender sig til fogedretten

to gange, først med en udlægsbegæring og dernæst – hvis

fogedretten imødekommer udlægsbegæringen – med en

tvangsauktionsbegæring. I AECE-sager vil långiveren

direkte kunne anmode om tvangsauktion.

Der er bred opbakning til det foreliggende kompromis-

forslag blandt medlemsstaterne.

På den baggrund vil jeg i morgen søge Europaudvalgets

opbakning til, at man fra dansk side accepterer det fore-

liggende kompromisforslag eller det kompromis, som

Rådet med Europa-Parlamentet kan opnå enighed om in-

den for rammerne af regeringens generelle holdning

[som beskrevet i det samlenotat om sagen, der er sendt til

udvalget.]

[Dagsordenspunkt 3 - Forordningsforslag om æn-

dring af forkyndelsesforordningen]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 424: Spm. om ministerens talepapir fra mødet den 28/11-19 om RIA rådsmødet den 2.-3. december 2019,til justitsministeren

Dagsordenspunkt 3 er et ændringsforslag til forkyndel-

sesforordningen, som er på dagsordenen for rådsmødet

med henblik på generel indstilling.

Som nævnt er forkyndelsesforordningen omfattet af det

danske retsforbehold, men Danmark har indgået en pa-

rallelaftale med EU, så reglerne i forordningen gælder

mellem Danmark og de øvrige medlemsstater på et mel-

lemstatsligt grundlag. Danmark kan beslutte, at det

samme skal gælde for ændringen af forordningen.

De foreslåede ændringer af forordningen har helt over-

vejende teknisk karakter og vedrører nye, forbedrede for-

kyndelsesmetoder, herunder digitaliseringsforslag.

Ændringsforslaget har generelt til formål at forbedre ef-

fektiviteten af de eksisterende forkyndelsesmetoder i sa-

ger omfattet af forkyndelsesforordningen. Det foreslås i

den forbindelse, at der fastsættes regler om, at kommuni-

kation og udveksling af dokumenter mellem afsendende

og modtagende myndigheder som udgangspunkt skal ske

elektronisk.

Med forslaget suppleres desuden de eksisterende forkyn-

delsesmetoder med en alternativ elektronisk metode til at

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 424: Spm. om ministerens talepapir fra mødet den 28/11-19 om RIA rådsmødet den 2.-3. december 2019,til justitsministeren

foretage grænseoverskridende forkyndelse af dokumen-

ter.

[Dagsordenens punkt 2 - Fremtiden for EU’s interne

sikkerhed]

[Indledning]

Dagsordenspunkt 2 handler om fremtiden for EU’s in-

terne sikkerhed. Der er lagt op til en bred politisk drøf-

telse af flere spørgsmål knyttet til EU’s interne sikker-

hed, herunder bl.a. nye kommunikationsnetværker –

f.eks. udrulningen af 5G-netværket – og desinformation.

Jeg ser frem til den drøftelse. For EU’s interne sikkerhed

handler også om Danmarks sikkerhed og tryghed. Og

som justitsminister har jeg som erklæret mål at dansker-

nes skal være trygge og sikre.

[Udrulning af 5G]

I forhold til udbredelsen af 5G-netværk i Danmark og de

øvrige medlemsstater er den proces forbundet med en

række potentielle problemstillinger, som kan få betyd-

ning for politiets muligheder for at efterforske.

Det drejer sig bl.a. om yderligere brug af kryptering og

en ny teknisk indretning af netværket, som muligt kan få

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 424: Spm. om ministerens talepapir fra mødet den 28/11-19 om RIA rådsmødet den 2.-3. december 2019,til justitsministeren

negativ indflydelse på politiets muligheder for eksempel-

vis at lave indgreb i meddelelseshemmeligheden.

På europæisk plan er der iværksat et arbejde med at eva-

luere de europæiske risici, som er forbundet med udrul-

ningen af 5G. Herefter vil Kommissionen kunne udar-

bejde en værktøjskasse for, hvordan man konkret hånd-

terer problemer med udrulningen.

Det er dog vigtigt at understrege, at der endnu ikke er

fuldstændig klarhed over, hvordan 5G-netværket præcist

bliver implementeret i Danmark og de øvrige medlems-

stater. Derfor er det på nuværende tidspunkt også uvist,

hvilke af de nævnte problemer – hvis nogen – udrulnin-

gen af 5G-netværk i Danmark konkret vil medføre.

Fra dansk side skal vi have fokus på eventuelle problem-

stillinger.

Det skal overordnet sikres, at teleselskaberne fortsat skal

gøre det muligt for de retshåndhævende myndigheder at

foretage lovlige aflytninger i overensstemmelse med de

gældende regler i teleloven.

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 424: Spm. om ministerens talepapir fra mødet den 28/11-19 om RIA rådsmødet den 2.-3. december 2019,til justitsministeren

Rigspolitiet vil desuden drøfte spørgsmålet om teleudby-

dernes levering af data fra 5G-netværket i Rigspolitiets

Telebrancheforum.

Rigspolitiet har endvidere oprettet en ”task force”, hvor

arbejdet med at adressere konsekvenserne af udrulningen

af 5G er forankret.

Samlet set er det således afgørende for regeringen, at der

er fokus på området både nationalt og i EU-regi for at

sikre, at udrulning af 5G-netværk ikke kommer til at på-

virke politiets efterforskningsmuligheder.

[Påvirkning]

Påvirkningskampagner, som vi de senere år har oplevet

en stigende trussel fra, kan være med til at udfordre vo-

res fælles tryghed og sikkerhed.

Formålet med påvirkningskampagner er at misinformere

og underminere tilliden til vores demokrati og samfunds-

bærende institutioner. Men det handler i høj grad også

om at svække tilliden til sammenhængskraften i vores

samfund – og til hinanden.

Truslen fra påvirkningskampagner er derfor noget, rege-

ringen er meget opmærksom på – og tager alvorligt. Hel-

digvis er vi også godt rustede til at imødegå den slags

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 424: Spm. om ministerens talepapir fra mødet den 28/11-19 om RIA rådsmødet den 2.-3. december 2019,til justitsministeren

trusler, da der allerede er gennemført en række tiltag,

som til sammen gør, at vi som samfund i dag er langt

mere modstandsdygtige.

Udfordringen med påvirkningskampagner og andre så-

kaldte hybride trusler står Danmark dog langt fra alene

med. Omfanget og karakteren af truslen nødvendiggør et

stærkt samarbejde med tæt koordination på tværs af EU-

medlemsstaterne. Og der foregår inden for EU i dag en

løbende koordinering og vidensdeling på området. Det

samarbejde skal vi sørge for at fastholde og udbygge.

[Forslag til forordning om forebyggelse af udbredel-

sen af terrorrelateret indhold på internettet]

[Indledning]

Her til sidst vil jeg komme ind på forordningsforslaget

om forebyggelse af udbredelsen af terrorrelateret indhold

på nettet. Forslaget var tidligere på dagsordenen for det

kommende rådsmøde med henblik på en politisk drøf-

telse.

Formandskabet har imidlertid besluttet at fjerne punktet

fra dagsordenen og forventer i stedet at give en status på

forhandlingerne om forordningsforslaget.

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 424: Spm. om ministerens talepapir fra mødet den 28/11-19 om RIA rådsmødet den 2.-3. december 2019,til justitsministeren

Forordningsforslaget blev drøftet i Europaudvalget forud

for rådsmødet den 6.-7. december 2018, hvor forslaget

blev forelagt Europaudvalget til forhandlingsoplæg.

Udvalget blev i den forbindelse orienteret om, at dele af

forordningsforslaget rejser spørgsmål i forhold til grund-

loven. Den daværende regering var overordnet set posi-

tiv over for forslaget, men lagde afgørende vægt på, at

grundlovsproblemet bliver løst.

Selv om forordningsforslaget ikke længere er på dagsor-

denen for det kommende rådsmøde, vil jeg alligevel be-

nytte lejligheden i morgen til at orientere Europaudval-

get om status i sagen.

Den orientering vil jeg også give Retsudvalget i dag.

[Internettets betydning i forhold til terror]

Jeg vil indlede med at understrege, at internettet og de

sociale medier spiller en vigtig rolle, når det kommer til

terrorisme.

Vi har i den seneste tid set eksempler på, at terrorrelate-

ret indhold kan sprede sig skræmmende hurtigt på inter-

nettet. Det var f.eks. tilfældet med angrebet i Christ-

church i New Zealand, hvor gerningsmanden live-strea-

mede angrebet på Facebook.

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 424: Spm. om ministerens talepapir fra mødet den 28/11-19 om RIA rådsmødet den 2.-3. december 2019,til justitsministeren

Herudover kan terrorrelateret indhold på internettet an-

vendes til både radikalisering og rekruttering, hvilket i

værste fald kan føre til nye terrorangreb. For eksempel

har terrorrelateret materiale på internettet haft stor betyd-

ning i forhold til at radikalisere og inspirere såkaldte ”en-

somme ulve” til at udføre terrorangreb.

Udbredelsen af terrorrelateret indhold på internettet er i

sagens natur et grænseoverskridende problem, og rege-

ringen støtter forordningsforslaget, fordi det styrker EU-

samarbejdet på området.

De initiativer, der på nuværende tidspunkt er iværksat på

EU-niveau med henblik på at begrænse omfanget af ter-

rorrelateret materiale på internettet, er baseret på frivil-

lighed.

Det er regeringens vurdering, at forordningsforslaget kan

medvirke til at styrke og supplere den fælles og frivillige

indsats, der allerede er iværksat på dette område, og give

os et værdifuldt redskab i kampen mod terrorisme.

[Nærmere om forordningsforslaget]

Forordningsforslaget har til formål at forebygge, at terr-

orrelateret indhold bliver spredt på nettet. Der er alene

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 424: Spm. om ministerens talepapir fra mødet den 28/11-19 om RIA rådsmødet den 2.-3. december 2019,til justitsministeren

tale om terrorrelateret indhold

‒

og altså ikke f.eks. ha-

defulde ytringer.

De væsentligste elementer i forslaget er, at en kompetent

national myndighed får beføjelse til at give hostingtjene-

steydere påbud om at fjerne terrorrelateret indhold, som

opbevares hos den pågældende. Materialet skal fjernes

inden for en time efter, at hostingtjenesteyderen har mod-

taget påbuddet.

Herudover kan de kompetente nationale myndigheder

sende indberetninger til hostingtjenesteydere med hen-

blik på, at hostingtjenesteyderen frivilligt kan fjerne ind-

hold, som kan være terrorrelateret.

Forslaget indebærer også, at hostingtjenesteydere skal

træffe det, der hedder proaktive foranstaltninger, hvis der

er en reel risiko for, at der udbredes terrorrelateret ind-

hold på platformen.

Det vil eksempelvis være tilfældet, hvis hostingtjene-

steyderen har modtaget en eller flere indberetninger eller

påbud om fjernelse.

Forslaget giver endvidere mulighed for, at en kompetent

myndighed under visse betingelser kan pålægge en

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 424: Spm. om ministerens talepapir fra mødet den 28/11-19 om RIA rådsmødet den 2.-3. december 2019,til justitsministeren

hostingtjenesteyder at foretage yderligere proaktive for-

anstaltninger, hvis den kompetente myndighed mener, at

de proaktive foranstaltninger, som hostingtjenesteyderen

har iværksat, er utilstrækkelige.

Regeringen støtter overordnet op om forslaget.

[Grundlovsproblemet]

Men dele af forordningsforslaget rejser spørgsmål i for-

hold til grundloven.

Forordningsforslaget indebærer, at en kompetent myn-

dighed i en anden medlemsstat kan sende et påbud om

fjernelse og indberetninger til en dansk hostingtjenestey-

der.

Et påbud eller en indberetning vil få bindende virkning

over for den danske hostingtjenesteyder.

Efter statsretten anses danske myndigheder som ud-

gangspunkt for at være enekompetente til at udøve myn-

dighedsbeføjelser inden for det danske territorium. Det

følger af det såkaldte uskrevne grundlovsforbud. Befø-

jelserne kan efter grundlovens § 20 overlades til mellem-

folkelige myndigheder

—

som f.eks. EU

—

men altså ikke

til andre stater.

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 424: Spm. om ministerens talepapir fra mødet den 28/11-19 om RIA rådsmødet den 2.-3. december 2019,til justitsministeren

På rådsmødet den 6.-7. december 2018 vedtog Rådet sin

generelle indstilling til forslaget. Danmark stemte

—

pga.

grundlovsproblemet

—

imod forslaget og fremsatte under

rådsmødet en erklæring med et ændringsforslag, der ta-

ger højde for den danske situation. Forslaget indebærer,

at påbud og indberetninger til danske hostingtjenestey-

dere vil skulle sendes til en dansk myndighed, der straks

videresender

påbuddet

eller

indberetningen

til

hostingtjenesteyderen.

[Arbejdet med at finde en løsning]

Trilogforhandlingerne mellem Rådet, Parlamentet og

Kommissionen blev indledt i oktober 2019, og Justitsmi-

nisteriet har arbejdet for, at det danske løsningsforslag

bliver indarbejdet i selve retsakten under forhandlin-

gerne.

Det er imidlertid Justitsministeriets og Udenrigsministe-

riets vurdering, at det kan blive meget vanskeligt at få til-

føjet den foreslåede danske ændring til retsakten på dette

stadie i forhandlingerne. Derfor arbejdes der hårdt på at

forhandle en anden løsning på plads.

Denne løsning vil ikke kræve en ændring af selve forord-

ningsteksten, men vil bygge på en fælles forståelse mel-

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 424: Spm. om ministerens talepapir fra mødet den 28/11-19 om RIA rådsmødet den 2.-3. december 2019,til justitsministeren

lem Danmark og Kommissionen om, hvordan reglerne

vil blive anvendt i Danmark.

Løsningsmodellen går grundlæggende ud på det samme

som det forslag, Danmark fremsatte under behandlingen

af forslaget på rådsmødet i december 2018 – nemlig at

påbud og indberetninger vil skulle sendes til en dansk

myndighed, der straks videresender til den danske

hostingtjenesteyder.

Formen er ikke afgørende. Det vigtigste er, at vi kommer

i mål med en god løsning, der ikke forsinker fjernelsen

af terrorrelateret indhold i Danmark, og som er i overens-

stemmelse med grundloven.

For det er naturligvis af afgørende betydning, at proble-

met i forhold til det uskrevne grundlovsforbud bliver løst,

og det tager jeg meget alvorligt.

I forbindelse med det kommende rådsmøde vil Danmark

igen gøre opmærksom på problemet med henblik på at

opnå enighed om en løsning, der på en og samme tid

respekterer vores grundlov og er et stærkt og værdifuldt

redskab i kampen mod terrorisme.

[Afslutning]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 424: Spm. om ministerens talepapir fra mødet den 28/11-19 om RIA rådsmødet den 2.-3. december 2019,til justitsministeren

Jeg står naturligvis klar til at besvare de spørgsmål, som

udvalget måtte have.

Tak for ordet.